Administrative opgaver på sundhedsområdet er langt fra alles kop te, og vi har f.eks. diskuteret, om den megen dokumentation er tyranni eller afgørende oplysninger for en korrekt pleje og sikring af borgernes retssikkerhed. I min erfaring løses næsten alle administrative sundhedsopgaver i kommunerne af sundhedspersonalet selv. De fleste sygepleje- og hjemmeplejegrupper har måske en faglig koordinator til vagtplanlægning, men det er de færreste f.eks. plejecentre, som har råd til at have decideret administrativ personale ansat. Er det ikke bare typisk...
