Sidste år vinkede 4.820 aarhusianere atter farvel til kommunen, efter at de for en periode havde modtaget sygepleje, praktisk hjælp, personlig pleje og/eller genoptræning.
Borgerne var igen blevet selvhjulpne og altså i stand til at klare sig selv uden sundhedsfaglig hjælp fra kommunen.
Faktisk var det hele 67 pct. af alle de aarhusianere, der afsluttede deres forløb i en af vores såkaldte sundhedsenheder i 2022, som var blevet selvhjulpen.
I Aarhus har vi et klart mål om, at alle aarhusianere er sunde og trives.
Det betyder, at det, vi laver, skal resultere i mere sundhed for borgerne. At de kan leve som herre i eget hus længst muligt. At de har friheden til at have et aktivt liv med de forudsætninger, de har, og uden eller med mindst mulig støtte fra kommunen.
For vi tror på, at det giver størst trivsel og livsværdi.
Databaseret ledelsesinformation
Derfor har vi også en ambition om at arbejde videns- og datainformeret, og med et nyt dataværktøj i sundhedsenhederne er vi blevet endnu stærkere til netop dét.
På tværs af vores business intelligence-afdeling, dataanalytikere samt ledere og medarbejdere i praksis har vi udviklet databaseret ledelsesinformation, der har mere fokus på værdi for borgeren og mindre på systemet.
Det har taget tid og krævet, at vi har investeret ressourcer og haft en stor inddragelsesproces af de ledere og medarbejdere, der hver dag møder borgerne i praksis, og som skal bruge tallene. Men det er det hele værd.
Nu kan vi nemlig trække tal på, hvor mange aarhusianere vi faktisk hjælper til at kunne klare sig selv, frem for at vi kun ser på klassiske effekt- og styringsdata som eksempelvis antallet af borgere i forløb, og hvor meget tid vi leverer hos borgeren.
Data sætter spot på hverdagens små succeser
Hver måned kan lederne se, hvor mange borgere de er lykkedes med at gøre selvhjulpne, og hvor mange der er overgået til varig pleje i hjemmeplejen eller plejehjem.
Dermed sætter data spot på dagligdagens succeser, og det bliver synligt, at vores tilgang til tværfaglighed og rehabilitering virker. Og dét giver mening for hele organisationen og hvert enkelt team at vide.
For mange ledere er den nye data nemlig også et vigtigt arbejdsværktøj, som de bruger – ikke til at styre efter – men til at lære af. For tallene skaber nysgerrighed. Men de kan ikke stå alene.
Dialogen er afgørende, både på tværs af lederne og lokalt mellem lederen og medarbejderne. Gør nogle sundhedsenheder noget særligt, siden de lykkes ekstra godt? Hvorfor ser vores tal ud, som de gør? Hvad kan forklaringen være, og hvordan forbedrer vi os?
Kun gennem dialogen bliver medarbejdernes blik på de bagvedliggende årsager delt og hørt. Data er så at sige blevet guideline for at sikre dialogen med hele teamet, og om vi i vores praksis lykkes med det, som vi er sat i verden for.
