Seks kommuners fælles kræftrehabilitering under titlen »Vi samler kræfterne« fik stor opmærksomhed i 2015, hvor det som det første af sin art forenede en række kommuner om et pengefrit samarbejde med det fælles mål at skabe flere og bedre rehabiliteringstilbud til kræftpatienter.
Projektets resultater var overbevisende, og i sommeren 2015 overgik det til almindelig drift.
Og nu har »Vi samler kræfterne« fået et særligt fint kvalitetsstempel: Det bliver i regeringens udspil til Kræftplan IV fremhævet som det gode eksempel på kommunal kræftrehabilitering og den gyldne standard, som andre kommuner med fordel kan stræbe efter.
»Samarbejdet mellem kommunerne har skabt et større befolkningsgrundlag for rehabiliteringen, således at kommunerne har kunnet udvide antallet af tilbud og målrette dem til forskellige patientgrupper. Det betyder også, at borgerne i de seks kommuner har fået samme muligheder for rehabilitering, og at projektet har udvisket eventuelle uligheder for borgerne kommunerne imellem,« står der om det tværkommunale kræftrehabiliteringsprojekt i Kræftplan IV.
Flere nye tilbud
Anne Ganner Bech fra Ballerup Kommune var leder af projektfasen af »Vi samler kræfterne«, og selvom projektet i dag er overgået til drift, er der stadig fokus på konstant udvikling, så forskellige målgrupper i endnu højere grad kan få målrettede tilbud.
I løbet af 2016 er 368 patienter blevet henvist til rehabilitering i de seks kommuner – de er kommet fra både fra almen praksis, hospital, fra andre dele af de kommunale forvaltninger samt borgere, der har henvendt sig direkte, og 302 af dem er kommet ind i de tværkommunale tilbud.
»Vi har oprettet tilbud til borgere med hjernekræft, hvor der er fokus på deres særlige problemstillinger, som f.eks. er med synsforstyrrelser og balance, og til borgere, der har haft hoved/halskræft. Deres problemer handler ofte om at tygge og synke, men de har også særligt stor glæde af at møde andre i samme situation, fordi flere f.eks. har fået fjernet dele af kæben, og skal håndtere nogle udseendemæssige problematikker oveni sygdommen,« fortæller Anne Ganner Bech.
Til gengæld er et meget omtalt tilbud til unge kræftpatienter blevet lukket igen. Det skete i erkendelse af, at de unge får rigtig gode tilbud andre steder.
»Vi har haft 22 unge mennesker med kræft i vores seks kommuner siden januar 2016, så der er teoretisk potentiale. Men de unge har ikke været så interesserede i tilbuddet. De vil ofte hellere have individuel, fysisk genoptræning i deres egen kommune og så deltage i netværk i regi af Kræftens Bekæmpelse og andre aktører. Vi troede, der var et hul her, men det viste sig ikke at være rigtigt, så nu hjælper vi, hvis de unge henvender sig, men der er ikke et åbent tilbud uge efter uge,« forklarer Anne Ganner Bech.
Ønske: Mere forskning
På baggrund af en brugertilfredshedsundersøgelse kan kommunerne bag »Vi samler kræfterne« se, at borgerne er særdeles tilfredse, og at det ikke betyder særlig meget for dem, at den fælles kommunale forløb betyder mere transport.
Et andet positivt resultat er, at »Vi samler kræfterne« har godt fat i de fleste sociale lag.
Der er stadig en overvægt af højtuddannede, men der er også en del med grundskoleuddannelse; et segment, som det ellers er svært at få ind i kræftrehabilitering.
»Overordnet set går det hele efter planen. Der er hele tiden nye steder, hvor vi kan udvikle, og i takt med, at vi får flere deltagere, kan vi lave endnu mere målgruppespecifikke tilbud. Det næste bliver nok lungekræft, hvor vi ved, at København har rigtig gode erfaringer med at tilbyde højintensiv træning,« siger Anne Ganner Bech, som i samme åndedrag understreger, at der er en vis udfordring i at tilrettelægge træningen til de specifikke målgrupper, fordi der kun er forsket ganske lidt i rehabiliteringens effekter.
»Vi ville hilse det meget velkomment, hvis der blev forsket lidt mere i det. Vi mangler selv kompetencerne til at lave forskningen, men vi har patienterne, og vi vil meget gerne indgå et samarbejde, hvis der sidder nogle forskere derude,« siger Anne Ganner Bech.
