På blot fire måneder er Diabetesforeningen blevet oversvømmet med godt 300 henvendelser fra frustrerede medlemmer, der har fået afslag fra deres kommune om en ny type blodsukkermåler kaldet Freestyle Libre, der kan måler glukoseværdi via en sensor i huden – uden nåle eller stik.
Måleren registrer blodsukkerværdier hvert minut, og derfor får borgerne en kontinuerlig kurve over udviklingen – om natten og mellem de sædvanlige målinger – og det er muligt for andre at aflæse blodsukkerværdier – eks. en bekymret partner, der kan måle på en ægtefælle med diabetes om natten eller forældre, der kan måle på deres børn, mens de leger.
Ifølge formanden for de danske diabeteslæger Troels Krarup Hansen, har fordelene ved den nye måler skabt en enorm efterspørgsel blandt borgere med diabetes.
Men trods bedre og enklere målinger, afslår flere kommuner at betale for apparatet – enten fordi den vurderer, at borgeren klarer sig fint med den klassisk stripsmåling eller med henvisning til, at måleren er et behandlingsredskab og ikke et hjælpemiddel. Og derfor er der hospitalernes og regionernes ansvar at uddele og betale for de nye blodsukkermålere.
»Den tolkning, som vi kan læse ud af nogle af afslagene er simpelthen et pragteksempel på sundhedsvæsenets kassetænkning,« siger Henrik Nedergaard, der er administrerende direktør i Diabetesforeningen.
»Teknokratisk bras«
Hvorvidt apparater som Freestyle Libre er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab bør egentlig fremgå af cirkulære 9097 af 22/03-13 fra det daværende Ministerium for Sundhed og Forebyggelse.
Men cirkulæret giver bare ikke kommunerne de svar, de har brug for, når de skal forholde sig til f.eks. den nye glukosemåler, siger Henrik Nedergaard.
»Cirkulæret er, undskyld mig, noget teknokratisk bras, og vi har brug for, at ministeriet en gang for alle afgør, hvem der har ansvar for hvad. Lige nu er det stik imod regeringens målsætninger om mindre ulighed i sundhed, at det er helt afhængigt af dit postnummer, om du kan få en ny glukosemåler, der kan løfte din livskvalitet,« siger han.
Diabetesforeningen har derfor henvendt sig til Sundheds- og ældreministeriet og opfordret til, at det kategoriserer den nye glukosemåler og kommer med en udredning af, hvordan cirkulæret egentlig skal bruges. For det bliver næppe den sidste gang, at en ny teknologi sætter rammerne på prøve, siger Henrik Nedergaard.
»Det er langt fra første og stensikkert ikke sidste gang, at vi ser et produkt, der både kan betragtes som hjælpemiddel og behandlingsredskab. De store krav til egenomsorg ved diabetes forudsætter brug af ny teknologi, og selvom det koster nu og her vil jeg påstå, at vi kan spare milliarder på behandling i fremtiden, hvis vi indretter systemet smartere og undgår de her situationer, hvor ny teknologi til forbedret sygdomskontrol strander på et spørgsmål om, hvilken kasse, der skal betale.«
Pris må ikke være afgørende
Også de kommuner, der giver borgerne afslag, fordi de mener, de klarer sig fint med den traditionelle måling får drøje hug af Diabetesforeningen. Socialfaglig chefrådgiver Signe Hasseriis siger:
»Kommunerne skal visitere efter bedst først, dernæst billigst. Og at sige, at fordi den gamle teknologi virker fint, så vil man ikke bevillige den nye, svarer jo til at sige, at fordi man kan skrive med kuglepen, så skal man ikke have en computer,« siger Signe Hasseriis.
Kontorchef for Social hos Kommunernes Landsforening Tina Wahl har dog en lidt anden udlægning:
»KL kan ikke udtale sig om konkrete sager, men vi er bekendt med, at borgere ønsker at benytte sig af det nyeste udstyr, hvilket jo er nemt at forstå. Kommunerne er dog nødt til at holde sig til lovgivningen, der siger, at kommunerne netop skal give hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Opfylder det ældre hjælpemiddel stadig fuldt ud behovet, kan man ikke udskifte det, alene fordi der kommer et nyere. Ligesom man heller ikke blot bytter en iPhone 4 ud med en iPhone 6, hvis den første stadig fungerer som den skal. Når det så er sagt, er vi i KL enige med Diabetesforeningen i, at der er brug at opdatere afgrænsningscirkulæret.«
En del af Diabetesforeningens medlemmer har valgt at anke deres afslag til Ankestyrelsen.
Ifølge styrelsen drejer det sig om 20-25 sager på nuværende tidspunkt. Ventetiden i styrelsen er i øjeblikket 4,5 måned, og sagerne vil blive behandlet fortløbende.
Ankestyrelsen oplyser desuden, at man overvejer, om der skal laves en principafgørelse omkring den nye glukosemåler. I så fald skal der være tale om en sag, hvor: »… der rejses spørgsmål om, hvorvidt en lovregel er rigtigt anvendt, eller hvis vi skønner, at en afgørelse får betydning for praksis på det pågældende område.«
