Forskningsleder ønsker mere fokus på borgerens forløb efter sygehuset
Vi ved rigtig meget om, at patienterne lever og overlever, men vi ved mindre om, hvordan de har det, når de er i kommunalt regi bagefter, derfor ser forskningsleder Thomas Maribo gerne, at der kommer større fokus på forskning i kommunerne.

Forskningsleder ønsker mere fokus på borgerens forløb efter sygehuset Flere sundhedsopgaver rykker til kommunerne, men forskningen følger ikke med, og det er et problem, mener forskningsleder. Han synes, vi ved for lidt om kvaliteten ved de kommunale sundhedsopgaver og de problemer, der kan opstå i forløbet efter sygehuset.

Sygehusforløbene bliver kortere og kortere, men det betyder ikke nødvendigvis et kortere sygdomsforløb for den enkelte borger. Store dele af rehabiliteringsforløb er f.eks. rykket fra sygehus til kommune, og det er i sig selv fint, mener Thomas Maribo, der er forskningsleder af Center for Praksisnær Rehabiliteringsforskning i Region Midtjylland, som har et tæt samarbejde med Aarhus Kommune. Problemet er, at forskningsprojekterne og midlerne ikke er rykket med i samme grad.

»Der er intet problem i at rykke mere til kommunerne i det nære sundhedsvæsen, så længe kvaliteten er den samme, og at der bliver monitoreret på kvaliteten. Hvis vi bare ser 10 år tilbage, så mange behandlinger helt anderledes ud, og samme udvikling sker nok også, hvis vi ser 10 år frem. Derfor skal vi vide, at det virker, når vi ændrer noget,« siger Thomas Maribo.

Regionerne er ifølge sundhedsloven ansvarlige for at lave sundhedsforskning, og fordi de kun ser borgerne i det korte forløb på sygehuset, bliver deres forskning ifølge Thomas Maribo ofte tæt på diagnosen. Han mener, at det er vigtigt også at kigge på borgerens videre forløb, fordi forløbet efter sygdomsperioden på hospitalet ofte er længst.

Sygehuse er rigtig gode til arbejde med sygdom, mens der er et større fokus på sundhed i kommunerne. Sådan skal det også være, men det er vigtigt, at der er nogen, der forsker i, hvordan det går med sundheden i kommunerne

»Det er virkelig vigtig at forske i, hvordan det går med menneskers sundhed i stedet for kun at fokusere på deres sygdom. Sygehuse er rigtig gode til arbejde med sygdom, mens der er et større fokus på sundhed i kommunerne. Sådan skal det også være, men det er vigtigt, at der er nogen, der forsker i, hvordan det går med sundheden i kommunerne,« siger han.

Der skal altså forskes mere i kommunerne, men det er svært for Thomas Maribo at sige, hvad der er den rette model eller løsning til at gøre det.

»Kommuner har en helt anden tradition end universitetshospitalerne, fordi forskning slet ikke har været en del af den kommunale kultur. Der skal ikke nødvendigvis være et akademisk miljø, der kan løfte forskning i hver enkelt kommune, men et par akademiske medarbejdere vil kunne højne fagligheden« siger han.

Thomas Maribo tror på, at første skridt er mere opmærksomhed på forskning i de kommunale sundhedsopgaver, så der kan komme et større fokus på, hvordan tiltag og evidensbaseret viden bliver implementeret ordentligt i kommunerne.

Kommunale parametre

Hjerterehabilitering i Region Midtjylland er et eksempel på en sundhedsopgave, der er rykket fra sygehus til kommunerne, hvor større dele af hjerterehabiliteringen nu er forankret i kommunerne. Centeret er på opgaven og følger kvaliteten i rehabiliteringen i Aarhus Kommune, for når denne omlægning af opgaven sker, er det vigtigt at holde øje med kvaliteten for at se, om den fortsat er i orden, eller om der er nedgang. Problemet er bare, at når kommunerne bliver målt på kvalitet, sker det på de samme parametre, som sygehusene gør. De parametre er dog ikke nødvendigvis relevante for, hvordan en borger klarer sig i hverdagen i eget hjem, som er vigtig i rehabiliteringen.

»Det er vigtigt, at vi måler på noget, der er relevant for den kommunale sektor – f.eks. om det lykkes kommunerne at få borgere tilbage til arbejde. Vi ved rigtig meget om, at patienterne lever og overlever, men vi ved mindre om, hvordan de har det,« siger han.

F.eks. undersøger de, hvordan kommunerne kan følge den nuværende forskning, der viser, at træning er en central komponent i hjerterehabiliteringen, hvor borgeren helst skal træne mindst to gange hver uge i 12 uger.

For nogle er det ikke sagen at skulle træne i kommunalt regi, og derfor bør det undersøges, hvordan man kan motivere og sikre, at borgere følger en 12 ugers træning med en vis intensitet på egen hånd.

Gabet mellem sundhed og beskæftigelse

Koblingen mellem sundhed og beskæftigelse er et af de gab, Thomas Maribo mener er opstået, fordi sundhedsforskning i dag er tæt knyttet på de korte sygehusforløb.

»Vi skal have defineret, hvordan vi ser på et forløb. Er det fra indlæggelse til udskrivelse, eller tænker vi fra indlæggelse og tilbage på arbejdsmarkedet. I den kommunale verden er koblingen mellem sundhed og beskæftigelse enormt vigtig, men vi ved ikke ret meget om den,« siger han.

Vi skal have defineret, hvordan vi ser på et forløb. Er det fra indlæggelse til udskrivelse, eller tænker vi fra indlæggelse og tilbage på arbejdsmarkedet

På centret er de i gang med et forskningsprojekt med borgere med lænde-ryg problemer, som netop kigger på spillet mellem sundhed og det at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

»Mange af os får ondt i ryggen på et eller andet tidspunkt, og langt de fleste af os klarer os. Der er dog en lille andel, der ikke klarer sig så godt, og som får en sygemelding som er mere end seks uger. Der kan vi se, at vejledningen af dem er vidt forskellig,« siger han.

F.eks. kan en borger få forskellige oplysninger og hjælp, alt efter hvordan de henvender sig eller bliver henvist til kommunen. Får borgeren kontakt til kommunen via en henvisning fra sygehus, har de via sundhedsloven retskrav på behandling efter den genoptræningsplan, som sygehuset har sendt ved udskrivelsen. Er henvisningen derimod gennem den praktiserende læge har borgeren krav på forebyggelsestilbud og vejledning. En tredje indgang er gennem jobcentret, hvor borgeren kommer til grundet sin sygemelding med rygproblemer. Her gælder beskæftigelsesloven, og der er ingen retskrav på behandling.

»Her er der større grad af tilfældighed i forhold til, hvilke tilbud jobcentret tilbyder, og hvordan borgerne bliver vejledt, for der er nemlig ikke samme krav til evidens, når det gælder beskæftigelseslov. Det er alvorligt, hvis borgerne får modstridende oplysninger og ikke får evidensbaseret hjælp. Samfundsøkonomisk er det alvorligt, hvis borgeren får meget høj grad af funktionsevnenedsættelse og dermed ikke kan arbejde, fordi de ikke er blevet vejledt godt nok,« siger han.

Thomas Maribo tror på, at man kan hjælpe langt flere borgere med lænde-ryg problemer, hvis der bliver forsket mere i, hvordan jobcentret kan sende borgere videre i de rette tilbud.

»Det er ikke nødvendigvis kun læger og fysioterapeuter, der kan løse problemet. Vi skal have en bredere tilgang til området, så vi kan bruge de ressourcer, der er bedst muligt« siger Thomas Maribo.

Kommentarer

  1. Det er så rigtigt set, Thomas Maribo, og vi er heldigvis rigtig mange i centre som dit og på landets Professionshøjskoler, der står klar, har kompetencerne og indsigten i det nære sundhedsvæsen og praksis nær forskning. Håber på de næste mange år byder på endnu flere frugtbare samarbejder med kommunerne. Heidi Klakk, docent, forsknings enhed for sundhedsfaglig praksis, UCSYD.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.