De deadlines, der knytter sig til implementeringen af ældreloven, går på styring og organisering. Men forandringen kommer ikke, medmindre der er et særligt fokus på netop kulturen, mener Thomas Karlsson.Foto: Privat

Helhedspleje er et kulturprojekt Indførelse af helhedspleje er ikke et organisations- eller styringsprojekt. Det er et kulturprojekt, og forandringen kommer ikke, medmindre der er et særligt fokus på netop kulturen, skriver Thomas Karlsson, der giver syv råd til at skabe større fokus på kulturen.

Jeg er fan af den ny ældrelov. Ældreministeren har formuleret en tydelig lov om de værdier, som stort set alle har råbt om burde være ældreplejens DNA i mange, mange år. Og i herligt ubureaukratiske vendinger, som er til at forstå.

Derfor er jeg generelt optimist på lovens vegne. Jovist, der er stramme deadlines, og alle kommer ikke i mål med alt til tiden. Men i det store billede tegner det lyst.

Der er dog særligt én sort sky på himlen.

Da jeg første gang mødte Buurtzorgs grundlægger, Jos De Blok, for nogle år siden, gjorde særligt én ting indtryk på mig. Han sagde, at indførelse af helhedspleje ikke er et organisations- eller styringsprojekt. Det er et kulturprojekt. Hans erfaring var, at manglende erkendelse af denne forudsætning var den gryde, flest lande og organisationer faldt i.

Kan hr. Bruun mærke, at der er mere kontinuitet og sammenhæng, alene fordi medarbejderne kommer fra et andet team? Næppe

Min bekymring går på, om den profeti kan ende med også at passe på Danmark. I sin kerne er ‘Projekt Helhedspleje’ et kulturforandringsprojekt. Hvis man i dag lavede et samlet overblik over de spor, som arbejdet med at indføre helhedspleje i landets 98 kommuner er opdelt i, er jeg dog bange for, at det ikke vil skinne tydeligt igennem: Hvor mange styrings- og organisationsspor vil planerne være organiseret i – holdt op mod, hvor mange kulturspor, der er?

Det er der gode grunde til: De konkrete, præcise deadlines, der knytter sig til implementeringen af lovgivningen, går på styring og organisering. Der skal vedtages rummelige pleje- og omsorgsforløb, som både kommunale og private leverandører kan udføre, med alt hvad dertil hører af takster, kriterier mv. Der skal dannes nye faste teams med nye geografiske grænser, nye personalegrupper og nye ledere.

Særligt fokus på kulturen

Det er ikke for at tale disse elementer ned. Det er vigtige opgaver, der skal bane vejen for den ønskede kulturforandring.

Men det er ikke nok: Forandringen kommer ikke, medmindre der er et særligt fokus på netop kulturen. Kan fru Hansen mærke, at hun har mere selvbestemmelse, fordi hun isoleret set får et forløb med en samlet takst frem for en pakke med fem enkeltydelser med fem takster? Næppe. 

Kan hr. Bruun mærke, at der er mere kontinuitet og sammenhæng, alene fordi medarbejderne kommer fra et andet team? Næppe. 

Kan hr. Nielsen mærke en forskel, hvis de medarbejdere, der hjælper ham i hverdagen, lærer ham at kende, bliver eksperter i at lytte til hans behov og tager ansvaret for at finde løsninger 360 grader rundt – om toiletbesøg, sovetidspunkter, støttestrømper – ligegyldig hvilken uddannelse, der står på deres eksamensbevis? Sandsynligvis.

Syv tiltag til kulturforandring

En test på, om man i den enkelte kommune har nok fokus på kulturen er at se på, hvor meget ord som monofaglighed, takster, indmødesteder og vagtplaner fylder i implementeringsarbejdet. Holdt op imod hvor mange gange, der bliver sagt selvbestemmelse, værdighed, fællesskaber, individuelle behov etc.

Havde der været nemme løsninger, var de taget i brug. Folk er ikke dumme.

Min erfaring er, at en række tiltag sammen kan være med til at skabe et større fokus på kulturen:

  • Opret et selvstændigt kulturspor i udviklingsarbejdet – med mål og tilknyttede indsatser.
  • Klæd lederne på til at bedrive forandringsledelse. 
  • Inddrag alle faggrupper i udviklingsarbejdet: De fleste mennesker føler sig kun forpligtet af nye praksisser, som de selv har været med til at skabe.
  • Sørg for at kompetenceudvikling er praksisnær og tværfaglig – og tvinger medarbejderne til at arbejde tværfagligt med afsæt i dialog med borgeren.
  • Design hver faggruppe og supportfunktions nye rolle ud fra en værdikæde: Glem for en stund alt om eksisterende titler, placering i hierarkier mv.: Hvordan får vi mest ud af faggruppens kompetencer givet målet om helhedspleje? 
  • Sørg for at have et fast greb om alle de praktiske problemer og opgaver fra første dag – ellers stjæler det opmærksomhed fra f.eks. kulturarbejdet.
  • Sørg for et langt perspektiv i planlægningen. Det tager længere tid at ændre en kultur end en takst.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.