Flere hænder og højere faglighed i ældreplejen
Finansloven byder på 1,9 mia. kr. i perioden 2021-2024 til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. Størstedelen af midlerne skal bruges til at øge fagligheden og sikre flere ansatte i den kommunale ældrepleje. Pengene skal primært sikre mere tid til pleje, omsorg og nærvær i mødet med den enkelte borger.
Der er afsat 425 mio. kr. i 2021, 450 mio. kr. årligt i 2022-2023 og 500 mio. kr. årligt fra 2024.
Midlerne vil i perioden 2021-2024 blive udmøntet som en ansøgningspulje til kommunerne, hvor målsætningen er, at kommunerne ansætter flere medarbejdere i ældreplejen. Ansøgningspuljen giver kommunerne adgang til finansiering svarende til én yderligere varig ansættelse i ældreplejen pr. ufaglært ansat i ældreplejen i kommunen, der sendes i uddannelse.
Målsætningen med puljen vil være, at kommunerne ansætter i alt 1.000 flere personer i ældreplejen og samtidig arbejder for, at flere ufaglærte får muligheden for at tage en social- og sundhedsfaglig uddannelse.
»Det er rigtig glædeligt, at vi med finansloven afsætter midler til flere medarbejdere i ældreplejen. Ved at give ufaglærte medarbejdere en bedre mulighed for at tage en social- og sundhedsuddannelse får ældreplejen samtidig et kvalitetsløft. Uddannelse er vigtigt for at levere pleje af høj kvalitet,« siger sundheds- og ældreministeren i en pressemeddelelse.
Aftalepartierne drøfter efter planen status for udmøntningen af puljen i efteråret 2021. Efter puljens udmøntning overgår midlerne til at blive udmøntet via bloktilskuddet.
I Ældre Sagen er direktør Bjarne Hastrup langt fra tilfreds med de ekstra 500 mio. kr. om året:
»Vi havde håbet på, at finansloven ville være en markant start på en nødvendig genopretning. Knap 500 mio. årligt er langt fra nok i forhold til de behov, der så tydeligt er, og som også blev klarlagt på ældretopmødet i efteråret,« siger han i en pressemeddelelse.
Taxameterløft af social- og sundhedsuddannelserne
I lyset af at der bliver flere ældre, er det vigtigt, at der bliver uddannet social- og sundhedspersonale af høj kvalitet. Derfor er der afsat 80 mio. kr. årligt fra 2021-2024 til et ekstraordinært løft af taxametertilskuddene til hovedforløbene på social- og sundhedsuddannelserne, dvs. både social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper.
Videreførelse af Videnscenter for værdig ældrepleje
Videnscenter for værdig ældrepleje får støtte til at fortsætte med sit arbejde med at understøtter kommunerne i at skabe mere værdighed i ældreplejen ved at tilbyde forskellige udviklingsforløb, rådgivning, formidling af viden mv. Der er med Finansloven afsat 22 mio. kr. årligt i perioden 2022-2023 til at videreføre videncentret.
Gratis psykologbehandling til 18-24-årige
Den eksisterende forsøgsordning med gratis psykologbehandling for personer med let til moderat depression eller angst gøres permanent og udvides, så den omfatter alle i aldersgruppen 18-24 år.
Der afsættes 22,8 mio. kr. i 2021 og 47,2 mio. kr. årligt fra 2022 og frem til en forlængelse og udvidelse af forsøgsordningen, så den fra 2. halvår i 2021 bliver gjort permanent for alle aldersgruppen 18-24 år.
Forlængelsen og udvidelsen af tilbuddet om gratis psykologbehandling skal ses i sammenhæng med den kommende 10-års plan for psykiatrien.
»Stadig flere unge mennesker kæmper med angst og psykisk mistrivsel. Vi skal kunne tilbyde dem den bedst mulige hjælp. Når de ikke trives, er det et fælles samfundsansvar. Derfor vil vi fortsætte med at tilbyde gratis psykologhjælp til unge og gøre rådgivningstilbuddet headspace landsdækkende. Det er tilbud, som skal være med til at gribe de unge, før de bliver alvorligt syge,« siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
Udbredelse af rådgivningstilbuddet headspace
I Finansloven for 2021 er der afsat 21,4 mio. kr. til headspace, der arbejder for at gribe unge med psykiske udfordringer, der kan forebygges/behandles i det nære miljø, inden deres udfordringer vokser sig større. Der er således afsat 5,1 mio. kr. i 2021, 6,1 mio. kr. i 2022, 5,1 mio. kr. i 2023 og 5,1 mio. kr. i 2024 til at gøre rådgivningstilbuddet headspace landsdækkende.
Flere kommunale borgerrådgivere
Borgernes relation til kommunerne skal styrkes. Der afsættes derfor 30 mio. kr. i 2021 og 35 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024 til en ansøgningspulje, hvor borgere kan søge midler med det formål at ansætte en borgerrådgiver, der bl.a. kan rådgive og vejlede borgerne i kontakten med kommunen og føre tilsyn med kommunens administration. Dette skal også øge borgerens retssikkerhed.
Ekstra ledsagelse for mennesker med handicap
Under isolationen under coronakrisen har mennesker med handicap oplevet ensomhed. Der afsættes derfor 16 mio. kr. i 2021 til en forsøgsordning med et klippekort til borgere i målgruppen for ledsagelse, og som er bosat på bosteder. De kan i forsøget få ekstra timers ledsagelse, så de bedre kan deltage i selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen vil tage kontakt til kommunerne med henblik på at sikre, at de lever op til de gældende forpligtelser på området.
Udviklingshæmmedes Landsforbund
Aftalepartierne er enige om at give et statsligt tilskud til Udviklingshæmmedes Landsforbund. Der afsættes 3,7 mio. kr. årligt i perioden 2021 til 2024.
Forsøg med glukosemålere
Der er godt nyt til diabetespatienter. Der er nemlig afsat 10 mio. kr. i 2021 til forsøg med glukosesensorer. Forsøget udmøntes i Sundheds- og Ældreministeriet sammen med aftalepartierne.
Formanden for Diabetesforeningen, Jørgen Andersen, kalder det på Twitter for et lille, men vigtigt skridt:
»Håber forsøgsordning viser vejen til bedre adgang til moderne glukosemålere for langt flere med diabetes. Teknologi skal bruges til bedre behandling, livskvalitet og færre følgesygdomme,« skriver han.
Forum for Mænds Sundhed
Det er vigtigt at sætte fokus på køn som et parameter, når målet er at bekæmpe ulighed i sundhed, lyder det fra Magnus Heunicke. Det skal næste års finanslov hjælpe til med ved at afsætte 2 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til Forum for Mænds Sundhed. Forummet er et partnerskab, der arbejder for at understøtte mænds relationer til og med sundhedsvæsnet ved bl.a. at skabe sundhedstilbud, der passer bedre til mænd, at etablere målrettede tilbud til mænd i forhold til livsstilsændringer og skabe tilbud til mænd uden for arbejdsmarkedet.
»Mænd lever kortere tid end kvinder, er oftere enlige og dør i højere grad end kvinder af sygdomme som f.eks. kræft. Det kan være en udfordring at få mænd i tale, når det handler om sundhedsfremme og forebyggelsesarbejde. Derfor er det vigtigt med et tilbud, der bl.a. fokuserer på at motivere mænd til bedre sundhed,« siger sundheds- og ældreministeren.
Afvikling af sagspukler i Ankestyrelsen
Sagspuklerne i Ankestyrelsen skal væk, og derfor er der afsat 5. mio. kr. i 2021 til at understøtte dette arbejde.
Sorglinjen
Der afsættes 2,5 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til at styrke Sorglinjen. Sorglinjen fungerer som en indgang, hvor mennesker, der f.eks. har mistet én, der står dem nært, eller hvor sygdom har ramt én af deres nærmeste, kan henvende sig med henblik på at bearbejde deres sorg. Sorglinjen drives af frivillige, der selv har haft stor sorg tæt inde på livet, og tilbuddet henvender sig til pårørende og efterladte i alderen 13 år og opefter.
Etablering af whistleblowerordninger
Det er ikke direkte relateret til sundhedsvæsenet, men aftalen om at etablere whistleblowerordninger vil få betydning for alle ansatte i sundhedsvæsenet. Aftalepartierne i Finansloven er enige om, at medarbejdere i den offentlige og private sektor skal have bedre mulighed for at indberette lovovertrædelser og andre alvorlige forhold. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at regeringen i første kvartal af 2021 vil fremsætte forslag til en whistleblowerlov, som skal give alle ansatte mulighed for at indberette til whistleblowerordninger. Loven har til formål at beskytte whistleblowere i Danmark.
