Overordnet set er der et højt patientsikkerhedsniveau blandt de kommunale akutfunktioner. Der er dog plads til at blive bedre til journalføring og derudover kræver reglerne for opbevaring af lægemidler en opdatering, så de tager højde for det konkrete behov i hverdagen. Det er den samlede konklusion på på den tilsynsrække, som Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført i 2017. De tilsynsførende kunne konstatere, at der mange steder blev opbevaret et depot af infusionsvæsker og medicin. Ifølge lægemiddelloven kræver det en tilladelse...
