Socialpsykiatrisk bo­tilbud modtager Den Gyldne Tråd Siden 2011 har det socialpsykiatriske botilbud Tangkær tilbudt beboerne årlige sundhedstjek i samarbejde med almen praksis. Det har fået medicinforbruget til at falde og livskvaliteten til at stige.

Beboere på socialpsykiatriske tilbud kommer sjældent til lægen uden en god grund, men på bostedet Tangkær på Djursland er bosted, psykiater og læger gået sammen om forsøgsvis at tilbyde samme helbredsundersøgelse, som lægerne tilbyder borgere med kroniske lidelser.

Dét initiativ udløser Kommunal Sundheds pris Den Gyldne Tråd, der i 2017 uddeles for første gang.

Tangkær ligger på Norddjursland og har 40 beboere. Lars Bording er leder på stedet og står sammen med faglig områdeleder Janne Martinussen bag visionen om den model, der har været årsag til prisen.

Det kan være svært for Tangkærs beboere at overskue et besøg hos lægen, og før forsøget med helbredsundersøgelser blev indledt, mødte beboerne ofte kun egen læge, hvis de f.eks. skulle tvangsindlægges, og det gjorde det svært for lægen at give beboerne den rette behandling.

 

»Alle borgere med en kronisk sygdom får et årligt sundhedstjek ved egen læge. Vi ser ikke nødvendigvis vores beboere som kronikere, men er man kroniker, så har lægerne allerede et undersøgelsesbatteri, de kan sætte i gang. Vi bruger samme kronikerpakke, som lægerne allerede kender til, og der at altså ikke en special undersøgelse for psykisk syge,« siger Lars Bording.

På Tangkær er der således fastlagt årlige sundhedstjek, hvor beboerens egen læge kommer på besøg. Samtidig sidder der også en psykiater, en repræsentant fra bostedet og selvfølgelig beboeren selv.

Tilbuddet er frivilligt.

Pilotprojekt blev fast tilbud

Helbredsundersøgelserne startede i 2011 som et pilotprojekt, der skulle vare to år, men allerede efter første år, var det så succesfuldt, at det blev en fast del af hverdagen.

Og hvordan fungerer de her sundhedstjek så? Det handler om at tænke sundhed ind i arbejdsgangen og ind i borgerens hverdag, forklarer Lars Bording.

Sundhedstjekket sker årligt, hvor det er bostedets kvalitetskoordinator Anna Marie Laursen, der sørger for koordineringen og planlægningen. Hun bruger i gennemsnit fire timer om ugen på at koordinere med læger, psykiaterere, internt med medarbejdere og beboerne.

Op til selve helbredstjekket mødet taler hun med beboeren om, hvad de skal forberede til mødet. For det er beboeren selv, der  sidder for bordenden og styrer mødet med lægen.

»Det er et årligt tjek, hvor man gør op på, hvordan det går med borgeren og undersøger, om der er noget, borgeren skal være særlig opmærksom på. Vi plejer at sige, at der sker noget vigtigt til sundhedstjekket, og der kan komme vigtige tal og dokumentation ud af det. Men det er i virkeligheden alt det mellem statusmøderne, der gør forskellen,« siger Lars Bording og fortsætter:

»En ting er at en borger har risiko for at udvikle diabetes, men det er alt det, man gør efter man har fået beskeden, der har betydning. Det skal tænkes ind i borgerens hverdag. Når nu resultaterne viser, at borgeren er i risiko for at få diabetes, skal vi guide ham videre til at beslutte, hvad han skal gøre ved det. Ønsker han f.eks. at få vejledning i, hvad det betyder, eller vil han gøre en indsats ved at have et samtaleforløb med vores diætist. Det skal tænkes ind med en pædagogisk tankegang i forhold til det, vi i forvejen laver, så det kan skrives ind i handleplanen,« siger Lars Bording.

Resultatet af sundhedstjekket og en efterfølgende handlingsplan krydstjekkes med den kommunale handlingsplan for borgeren. Langt de fleste gange læner de sig op af hinanden – ellers kontakter Tangkær den kommunale sagsbehandler og fortæller, hvad borgeren ønsker.

Lars Bording fortæller, at de har haft et rigtig fint samarbejde med kommunen, og handlingsplanerne er altid blevet hørt og godkendt.

»De borgere, der har brug for at bo på et regionalt bosted, har også brug for at blive støttet. De har brug for at blive motiveret til en gåtur eller en tur i motionscentret, som de sidder til mødet og siger, de gerne vil. Den indre drivkraft kan have sværere betingelser, når man er psykisk syg, så derfor skal både pædagoger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter støtte op omkring det,« fortæller Lars Bording.

Medicinforbrug er faldet

Personalet på Tangkær er ikke modstandere af medicin, men de går meget op i, at der skal være en årsag til tage medicin.

»Vi ønsker at udfordre det stabile forløb med medicin, for man behøver ikke nødvendigvis få den samme medicin i samme dosis år efter år. Vi vil undersøge, hvor længe man skal være i et stabilt forløb, før man udfordrer det,« siger Lars Bording.

I det første år med helbredstjek faldt forbruget medicin blandt beboerne med 38 pct.

I 2008 – før projektet – tog 27 pct. af beboerne sovemedicin, mens det i 2014 var faldet til ni pct. Generelt er medicinforbruget faldet meget, fortæller Lars Bording.

Dog er ordinationer af såkaldte PN-medicin – der ikke indtages fast men efter behov – steget, men det er ikke et udtryk for, at beboerne tager mere medicin. Tværtimod opleves det, at meget slet ikke bliver anvendt.

»En ting er jo at reducere medicin, en anden ting er at finde ud af, om der er noget, vi skal sætte i stedet. Hvad man skal bruge sin energi på eller gøre for at holde symptomerne nede. Medicin er jo kemi, det kan være nødvendigt, men det er ikke sundt. Og hver gang, vi kan reducere medicin, kan det også aflæses direkte på udgifterne.«

De taler med beboerne om, hvad de kan gøre for at supplere medicinen. F.eks. er der en beboer på stedet, der har fundet ud af, at hvis han tænker mange negative tanker, så skal han ud at løbe en tur. Han har fundet ud af, at fysisk aktivitet er et supplement til medicinen for ham.

Øget livskvalitet

Mens beboernes medicinforbrug falder, stiger deres livskvalitet.

»Det handler om, at de oplever, de gør det samme »normale«. De har nu fået et almindeligt forhold til lægen velvidende, at mange danskere sjældent kommer til lægen. De bliver også hørt på en anden måde, hvor de kan fejle noget somatisk,« siger Lars Bording.

Han henviser til en beboer, der fortalte ham, at bare fordi han var psykisk syg, betød det altså ikke, at han ikke også godt kunne have en influenza en gang imellem. Det er ikke nødvendigvis en vrangforestilling, måske havde han bare ondt i maven.

»De bliver taget lige så alvorligt som alle andre. Det har en kæmpe betydning for dem, at det er deres dagsorden, der bliver fulgt taget til mødet,« fortæller Lars Bording.

Når der bliver målt på livskvaliteten, viser det sig, at beboerne er meget mere tilfredse, når det angår at være aktiv medspiller på eget liv og at føle sig som en del af samfundet.

»Når vi snakker i det åbne rum eller med politikere, så vil de slå på, at livskvaliteten er vigtig. Men lige så snart døren er lukket, så er det pengene, der tæller. Det er derfor vi gerne vil have det med økonomien frem, for her giver modellen også mening,« siger Lars Bording.

Det ved han, fordi der i sommeren 2016 var nogle studerende fra Aalborg Universitet, der undersøgte, hvordan de sundhedsøkonomiske udgifter står til måls med de samfundsøkonomiske gevinster. Den endelige rapport kommer først til efteråret, men undersøgelsen har indtil videre vist, Tangkærs omkostninger pr beboer er næsten halveret fra 2010 til i dag.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.