Forestil dig, at en SOSU-ansat kan sætte sig på cyklen og i sine høretelefoner lige få opsummeret, hvad der er at være opmærksom på ved det næste besøg hos fru Jensen. Og hvad der absolut ikke må glemmes.

Eller at en samtale mellem en sygeplejerske og en henvist borger til hjemmesygeplejen automatisk opsummeres og dokumenteres i en sygeplejefaglig udredning.

Det vil ikke bare spare tid, men også gøre omsorgsfaget langt mere attraktivt for personale, der måske har udfordringer med at skrive og læse.

Det scenarie er højest sandsynligt med hjælp af kunstig intelligens (AI) virkelighed om relativt kort tid.

I et to-årigt OPI-projekt, altså et Offentligt-Privat Innovationsprojekt, gik København, Aarhus og Aalborg Kommuner sidste år sammen med den private softwareudvikler Systematic om at undersøge og udvikle og afprøve netop sådanne løsninger.

»Jeg forventer, at vi har en løsning på plads til kommunerne i starten af 2027,«siger Brian Fisker, udviklingsdirektør i Systematic.

Praktisk anvendelse i fokus

Det såkaldte TALT-projekt løber frem til begyndelsen af 2026 og udover de tre nævnte kommuner, som er initiativtagere til projektet, er yderligere otte kommuner involveret, som tester de prototype-læsninger Aarhus, Aalborg, København og Systematic er ved at udvikle.

TALT-projektet har identificeret tre centrale arbejdsgange, hvor AI kan gøre en forskel.

Det første er i forhold til den sygeplejefaglige udredning. Når en borger henvises til hjemmesygeplejen, optages samtalen med sygeplejersken. Derefter genereres et kondenseret dokumentationsforslag ud fra de 12 sygeplejefaglige problemområder, som lovgivningen kræver.

Nu, hvor vi mangler hænder, handler det jo meget om at gøre faget mere attraktivt. Hvis man kan få hjælp til den del af arbejdet, der er tidskrævende og for nogle lidt svær og kedelig og dermed få mere tid til kerneopgaven, så kan vi forhåbentlig holde på flere.

Charlotte Rothenborg, programleder, Center for Digitalisering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Det andet er journalopsummering, hvor medarbejderen før besøg hos en borger får en kort og relevant opsummering af borgerens journal enten som tekst eller oplæst lyd.

Det tredje er i forhold til besøgsplaner, hvor hjælpere og assistenter kan indtale en ny plan, som systemet omsætter til skriftlig dokumentation.

De tre såkaldte ’use-cases’ afprøves med den praktiske anvendelse i fokus.

»Vi tester både idéen i sig selv, og hvordan løsningen kan optimeres. Det er sundhedsprofessionelle, altså sygeplejersker og plejepersonale, der giver input, ikke IT-folk,« fortæller Charlotte Rothenborg, programleder i Center for Digitalisering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Positiv feedback

I den første testfase har alle kommunerne afprøvet løsningen til sygeplejefaglig udredning, og her har medarbejderne givet positiv feedback.

»Alle synes, det er en god idé og en god støtte, som de gerne vil have i dagligdagen. Det hjælper, hvis man ikke er så stærk sprogligt, og det kan højne kvaliteten og ensrette dokumentationen. De fleste mener også, det vil spare tid, men vi kan endnu ikke sige hvor meget, for det afhænger af både medarbejder og borger,« siger Charlotte Rothenborg.

Systemet genererer ikke en ord-for-ord-transskription, men en kondenseret opsummering, som sygeplejersken kan justere. Det betyder, at dokumentationen ikke starter fra bunden, men bygger på det, der allerede er sagt.

De andre use-cases testes i øjeblikket i de tre hovedkommuner og skal ud i de otte andre testkommuner senere på året.

Journalopsummeringen er især relevant for social- og sundhedshjælpere, som har mange borgere på en dag og ofte begrænset tid til forberedelse. Og som samtidig hellere vil fokusere på tiden med borgerne end den digitale dokumentation.

»Hvis de får præsenteret de vigtigste oplysninger kort og klart, bliver besøget bedre. Så det her er både en kvalitativ gevinst og et rekrutterings- og fastholdelsestiltag. Nu, hvor vi mangler hænder, handler det jo meget om at gøre faget mere attraktivt. Hvis man kan få hjælp til den del af arbejdet, der er tidskrævende og for nogle lidt svær og kedelig og dermed få mere tid til kerneopgaven, så kan vi forhåbentlig holde på flere medarbejdere,« påpeger Charlotte Rothenborg.

Vi bruger også det her projekt til at finde ud af, hvad der kan ligge i skyen hos udenlandske leverandører, og hvad vi selv skal køre i lukkede miljøer, så vi er sikre på, at data ikke falder i de forkerte hænder.

Brian Fisker. udviklingsdirektør, Systematic

Hjælpen med dokumentation og læsning er også ekstra vigtig i en tid, hvor der rekrutteres folk med mange forskellige baggrunde. Og hvor vurderingen er, at mellem 40 og 50 procent af de rekrutterede har læse- og skrivevanskeligheder. Derfor vil tale-til-tekst med oplæsningsfunktioner være en kæmpe hjælp for mange.

»Vi har bedt vores testkommuner om at vælge en bred gruppe af medarbejdere, når systemerne skal afprøves, så det bliver så repræsentativt for en reel hverdag som muligt. Både nogle med og uden dansk som modersmål og folk med forskellige niveauer af IT-færdigheder for eksempel. Ellers giver deres input ikke reel værdi,« forklarer Charlotte Rothenborg.

Af samme grund er der testkommuner fra alle egne af landet med, så der også tages højde for forskellige dialekter.

Viden for alle

Ideen med det to-årige offentlige-private samarbejde er at afdække teknologien og se, hvor langt det er muligt at komme med det, der er tilgængeligt i dag.

Når projektet er slut, lægges al den opsamlede viden ud offentligt til alle kommuner og virksomheder, som kan gå videre derfra.

Det er altså ikke Systematic, der som virksomhed sidder på resultaterne eller nødvendigvis skal videreudvikle for de kommuner, der vælger at gøre brug af AI-løsningerne fremover.

Men hos Systematic ser man TALT-projektet som en vigtig læringsplatform.

»Vi har lært en masse. Både omkring teknologierne, men også om hvad der skal til, for at brugerne føler sig trygge ved at bruge løsningerne,« siger Brian Fisker og henviser til et følgeprojekt kaldet Fremfærd, som KL og faglige organisationer med kerneopgaver omkring sundhed og ældre har søsat.

Projektet følger TALT-projektet for at finde ud af, hvordan medarbejderne modtager AI-løsningerne.

»Skepsissen omkring AI bliver naturligt nedbrudt over tid, fordi vi alle sammen møder kunstig intelligens mere og mere i dagligdagen, men vi venter ikke bare på den bevægelse. Vi udbygger hele tiden systemet, så man kan se, hvor informationerne kommer fra, så medarbejderne i en indkøringsperiode kan tjekke sig selv, indtil de er trygge ved de oplysninger, det giver. Og så indbygger vi et ’tommelfinger op/tommelfinger ned’-system i forhold til de svar, systemet kommer med, så modellen hele tiden trænes til at blive bedre. Det er også noget, man kender fra andre systemer,« forklarer Brian Fisker.

Data-udfordring

Systematic planlægger at integrere erfaringerne fra TALT-projektet i deres kommunale platform Cura, som Brian Fisker altså forventer vil kunne understøtte løsningerne fra TALT-projektet i starten af 2027.

Der er dog en udfordring med data, inden systemet kan tages i brug i en reel hverdag.

For både GDPR-regler og EU’s AI-forordning, spænder i øjeblikket ben for brugen af rigtige borgeres data.

Derfor arbejdes der i øjeblikket med syntetiske data.

TALT-projektet er dog en del af Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynets såkaldte regulatoriske sandkasse for AI, hvor virksomheder og myndigheder kan få gratis adgang til relevant ekspertise og vejledning i GDPR og AI-forordningen.

»De er meget lydhøre i forhold til de udfordringer, vi ser, og der er en bekendtgørelse under sundhedsloven på vej, som forventes at åbne for brug af rigtige data fra januar 2026,« siger Brian Fisker.

Der er så stadig den udfordring, at der er behov for koordinering mellem sundhedsloven, serviceloven og ældreloven.

»Derfor starter vores løsning til kommunerne måske ikke med at kunne dokumentere en fuld udredning af borgerne, men på mindre områder. Men ud fra et kommuneperspektiv, så er behovet i høj grad også hjælp til dokumentation og hjælp til strukturering af arbejdet, så det kan gå lidt hurtigere og kræfterne kan bruges på de ældre,« siger Brian Fisker, der understreger, at datasikkerhed er en stor prioritet for Systematic.

»Vi bruger også det her projekt til at finde ud af, hvad der kan ligge i skyen hos udenlandske leverandører, og hvad vi selv skal køre i lukkede miljøer, så vi er sikre på, at data ikke falder i de forkerte hænder. De ting er vigtige for kommunerne og skal på plads, inden vi kan tage et produkt i drift,« pointerer Brian Fisker.