Da Ældreministeriet fredag sendte den nye ældrelov i høring, var der flere, der kiggede de 206 sider forgæves.

Der manglede nemlig en helt specifik ting, nemlig koblingen mellem ældreplejen og sygeplejen.

»Hvorfor har man ikke skrevet den direkte ind i ældreloven? Sygeplejersker indgår jo i vores faste teams, og jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at vi kan få en ældrepleje til at fungere uden at have sygeplejen integreret i vores faste tværfaglige teams,« lyder det fra Jakob Bigum Lundberg, direktør for sundhed og ældre i Næstved Kommune og landsformand for Kommunale Velfærdschefer.

Han kan ikke forestille sig et scenarie, hvor sygeplejen fremover er organiseret et andet sted end sammen med ældreplejen.

»Det er i så fald et skrækscenarie. Det kan jeg slet ikke få til at fungere, hvis vi skal sikre medarbejderkontinuitet. Rigtig mange af sundhedslovsydelserne, som jo er sygepleje, er endda i vid udstrækning delegeret ud til sosu-assistenter, men det er jo stadig en sygeplejerske, der delegerer opgaven. Det bliver for usmidigt, hvis sygeplejersken sidder i en anden sektor. Så hopper kæden af,« mener Jakob Bigum Lundberg.

Havde håbet på mere

Også Pia Kürstein Kjellberg, projektchef ved Vive – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – undrer sig over den manglende sygepleje i ældreloven.

Ifølge hende giver helhedspleje ikke nogen mening uden sygepleje.

Det er jo spændende, hvad der sker, når de pårørende skal forholde sig til, at deres kære faktisk en dag hellere vil spille kort end have gjort rent

Jakob Bigum Lund, direktør for sundhed og ældre, Næstved Kommune

»Man undlader at forholde sig til noget, som er et faktum. De mennesker, der i dag får hjælp og støtte efter serviceloven, får jo altovervejende også støtte efter sundhedsloven. Men det er jo fordi, at det er for komplekst at forholde sig til lige nu givet den uvished, der ligger i forhold til, hvad handlerummet bliver efter strukturkommissionen,« siger Pia Kürstein Kjellberg med henvisning til, at regeringen stadig forhandler om, hvordan Danmarks fremtidige sundhedsstruktur skal se ud, efter sundhedsstrukturkommissionen kom med sin rapport først i juni.

Hun mener dog godt, at regeringen kunne have tænkt sygeplejen ind i ældreloven alligevel.

»Det kunne man godt have gjort, hvis man tog afsæt i sundhedsstrukturkommissionens arbejde. Jesper Fisker har også været ude at sige det: Sundhedsstrukturkommissionen muliggør fuldstændigt uproblematisk, at man tager sygeplejen med som en del af helhedsplejen – det er muligt i alle tre modeller.«

»Man må bare konstatere, at vi jo så nok er et sted, hvor politikerne er så usikre på, hvad de skal gøre, eller at de i hvert fald ikke er klar til at melde det ud endnu. Jeg havde ærligt talt håbet på mere,« lyder det fra Pia Kürstein Kjellberg.

Ældrelov støtter udviklingen

Men udover den manglende sygepleje koblet til ældreplejen, mener de to aktører, at udspillet til ældreloven ser ganske fornuftigt ud.

»Overordnet set er det jo en lov, der lægger op til, at medarbejdere og borgere bedre sammen kan tilrettelægge hjælpen med afsæt i borgerens aktuelle behov. Der er et stærkt ønske i dag om at få de faglige beslutninger lagt ud og slippe for bureaukrati og bøvl, og det understøtter lovforslaget,« siger Pia Kürstein Kjellberg.

Jakob Bigum Lundberg er enig.

»Grundlæggende flugter det rimeligt overens med det, vi havde forventet efter den aftale, der blev indgået. Og med lidt tilretning, kan det godt ende et sted, hvor vi kan arbejde fornuftigt med det i kommunerne. Og ældreloven støtter godt op om den udvikling, der allerede er sat i gang i kommunerne med faste teams omkring de ældre,« siger han.

Der er dog intet i lovteksten, der tvinger kommunerne til at etablere faste teams omkring de ældre, som nogle gerne havde set.

Men det mener Jakob Bigum Lundberg er helt rigtigt.

 »Jeg vil gerne advare imod, at man tænker på at skrive organisering tydeligere ind i lovgivningen. Det vil være helt uden fortilfælde at være så meget nede i detaljen omkring, hvordan den enkelte kommune skal organisere indsatsen, og vil ikke give nogen mening. Og der er jo bred enighed om, at vi alle sammen gerne vil den her vej. Udviklingen er i gang i rigtigt mange kommuner allerede, så det er der slet ikke behov for,« mener han.

Tydelig intention

Selv om det ikke står udtrykkeligt i loven, at der skal laves faste teams, er intentionen ikke til at tage fejl af, når man læser teksten, understreger Pia Kürstein Kjellberg.

 »Man har valgt at lytte til kommunerne, når de har sagt, at de selv vil bestemme, hvordan de organiserer indsatsen. Og tværfagligheden er pindet ud i paragraf 11, hvor der står, at det pleje- og omsorgsforløb, som kommunalbestyrelsen skal tilbyde, skal gives med en helhedsorienteret tilgang og blik på den enkelte modtagers samlede livssituation. Samtidig står der, at det skal være tværfagligt, og der skal være kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen med færrest mulige forskellige hjælpere i hjemmet. Og der lægges vægt på modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen.«

Om det så er nok til at sikre, at de faste tværfaglige teams kommer ind i alle kommuner, må stå sin prøve, som Pia Kürstein Kjellberg siger.

 »Jeg synes, den her ældrelov skriver ret tydeligt, hvad man ønsker fra centralt hold. Hvordan det så bliver udmøntet, må vi se. Vi ved fra Vives studier, at der er en imponerende stor variation i, hvordan man vælger at organisere indsatsen på området, selvom de har opfattelsen af, at de gør det samme,« siger Pia Kürstein Kjellberg.

Og loven lægger op til, at der skal være gennemskuelighed omkring, hvad der foregår fra centralt hold.

»Der er et krav om, at kommunalbestyrelsen skal oplyse om rammerne for og indholdet af de her plejeomsorgsforløb. Så idéen er vel at facilitere, at der i hvert fald sker en dialog om de her ting,« påpeger hun.

Nødvendigt med efteruddannelse

Udover den manglende sygepleje er Jakob Bigum Lund mest optaget af, om det i de kommende forhandlinger om ældrelovens endelige udformning kan lykkes at holde fast i selvbestemmelsen mellem borgerne og medarbejderne.

»Det er helt afgørende, for det er hele omdrejningspunktet for ældreloven og ældrereformen i det hele taget. Og der er rigtigt mange kræfter, der vil prøve at ændre det her, fordi de er bange for, at de ældre mister rettigheder,« siger han og fortsætter:

»Det er klart, at det bliver et kæmpe ansvar for os som kommuner at forvalte, når økonomien trykker. Men det er jo spændende, hvad der sker, når de pårørende skal forholde sig til, at deres kære faktisk en dag hellere vil spille kort end have gjort rent.« 

Derfor konstaterer han også med tilfredshed, at der er sat midler af til implementering af ældrereformen. En stor del af dem bør ifølge ham gå til efteruddannelse af ledere og medarbejdere i ældreplejen.

»De skal klædes på i forhold til at begå sig overfor ressourcestærke pårørende, der mener, de ved bedre end personalet,« siger Jakob Bigum Lundberg.

Særafsnit om robotstøvsugere

Det sidste, ældrechefen peger på i den nye ældrelov, er noget, han trækker lidt på smilebåndet over.

Nemlig at robotstøvsugere har fået sit helt eget afsnit i ældreloven.

Under paragraf 15 står der, at kommunalbestyrelser kan yde hel eller delvis støtte til køb eller udlån af robotstøvsugere til personer i forbindelse med et pleje- og omsorgsforløb, ligesom kommunalbestyrelsen kan vælge at afholde udgifter til reparation og drift af robotstøvsugeren.

»Det er ned i en detalje, som slet ikke hører hjemme i lovgivningen. Normalt vil du aldrig skrive et konkret hjælpemiddel ind i. Der stikker det jo helt af. Men der har vel siddet en eller anden ved forhandlingsbordet, som har insisteret på at få det med,« konstaterer Jakob Bigum Lundberg.