»Jeg er hende midt imellem, der gerne vil hjælpe dig bedst muligt«
Tina Bergen Petersen begyndte for to måneder siden som socialsygeplejerske på Sjællands Universitetshospital. Her er hun talerør for socialt udsatte.

»Jeg er hende midt imellem, der gerne vil hjælpe dig bedst muligt« Tina Bergen Petersen er ansat som socialsygeplejerske på Sjællands Universitetshospital. Hendes vigtigste opgave er at støtte socialt udsatte, når de er indlagt, og sørge for, at de kommer godt videre efter udskrivelsen.

»Du er anderledes at tale med.« Det har socialsygeplejerske Tina Bergen Petersen fået at vide flere gange af misbrugere og andre socialt udsatte, der er indlagt på Sjællands Universitetshospital. Det er netop den lidt anderledes indgangsvinkel, som Tina Bergen Petersen ser som en meget vigtig del af det job, hun blev ansat til den 1. marts. Som socialsygeplejerske på Sjællands Universitetshospital vil hun nemlig være talerør for patienter med misbrug og andre særlige behov og sørge for, at de får et så godt forløb som muligt på tværs af sektorer.

Hun har tidligere arbejdet som hjemmesygeplejerske i tre år og misbrugssygeplejerske i ti år.

»Kombinationen af de to job giver god mening. Når jeg arbejder i et misbrugscenter arbejder jeg med brugere, i kommunen hedder det borgere, mens det er en patient på hospitalet. Med min baggrund er det interessant at være brobygger på tværs af tilbuddene,« siger hun.

Når jeg arbejder i et misbrugscenter arbejder jeg med brugere, i kommunen hedder det borgere, mens det er en patient på hospitalet. Med min baggrund er det interessant at være brobygger på tværs af tilbuddene

Tina Bergen Petersen, socialsygeplejerske, Sjællands Universitetshospital

På området for udsatte er der en jungle af tilbud, som b.la. består af herberger, væresteder, misbrugscentre, gadeplansmedarbejdere, støttekontaktpersoner og andre tilbud fra kommunerne.

Tina Bergen Petersen skal som socialsygeplejerske være en støttende og fordomsfri person, der kan finde rundt i junglen og sørge for, at socialt udsatte personer får den rigtige støtte under en indlæggelse og kommer til det rette sted bagefter ved at sikre den gode udskrivelse.

»På hospitalet behandler vi deres somatiske lidelse. Jeg tager udgangspunkt i patientens behov og ikke i den somatiske problemstilling. De er ofte multisyge, og det kan være svært for dem at overskue behandlingen, hvad enten den er ambulant eller foregår under indlæggelse. Jeg kan forsøge at have lidt snor i dem og være behjælpelig ved f.eks. at få dem igennem en tre ugers lang hepatitis-behandling, der kan betyde, at de kan leve et sundere liv,« siger socialsygeplejersken.

Hende midt imellem

Tina Bergen Petersen er ansat på både Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge. Hun opsøger selv de socialt udsatte patienter på afdelingerne, og andre gange er det personalet, der kontakter hende og spørger, om hun kommer og kigger til en patient.

Læs også interview med kvinden bag begrebet socialsygeplejerske: Socialsygeplejersken er det faglige mellemled for socialt udsatte

Hun oplever en del gengangere blandt indlæggelserne, og nogle gange kan personalet måske have alkoholikeren mistænkt for kun at komme, når det er den tid på måneden, hvor pengepungen er ved at være tom, og det kan hun god forstå. Det er en travl hverdag, og hun har en bredere erfaring og måske en bedre forforståelse for, hvorfor netop disse patienter kommer igen og igen.

»I sådanne tilfælde kan jeg som socialsygeplejerske med min faglige baggrund, måske bedre se bag om misbruget og se på årsagen til, at misbrugeren har brug for sin alkohol eller sit stof. Men alle har krav på lige behandling, uanset om man har ondt i maven eller abstinenser. Det er derfor, at der nu bliver ansat socialsygeplejersker – for at reducere ulighed i sundhed,« siger hun.

De somatiske sygeplejersker på hospitaler har travlt og har ikke altid tid til at tage den snak med de socialt udsatte, som de har behov for, forklarer Tina Bergen Petersen. Derfor beder hun om at blive adviseret, hvis en af ‘hendes’ patienter bliver indlagt. Så sørger hun for at hilse på og spørger, om der er noget hun kan gøre, som de andre sygeplejerske ikke har mulighed for.

»Jeg er lidt anderledes at tale med, og grundet min erfaringer gennem ti år som misbrugssygeplejerske, har jeg en anden indgangsvinkel ind til dem, og kan måske bedre forstå, hvorfor disse patienter kan være svære at fastholde i behandlingen,« siger hun.

Alle har krav på lige behandling, uanset om man har ondt i maven eller abstinenser. Det er derfor, at der nu bliver ansat socialsygeplejersker – for at reducere ulighed i sundhed

Tina Bergen Petersen, socialsygeplejerske, Sjællands Universitetshospital

For det handler for Tine Bergen Petersen om at at møde dem, hvor de er.

»Ofte handler det også om skadesreduktion, og at vi anerkender dem som mennesker med en anderledes livsstil og livsomstændigheder end andre borgere, og håndterer dem ud fra disse vilkår. Hvis den udsatte patient ryger, selvom han ikke må ryge på et hospital, og han har røget hele sit liv, får vi ham ikke til at stoppe i løbet af de tre dage, han er indlagt. Mangel på cigaretter kan være nok til, at de forlader afdelingen og dermed behandlingen. Jeg forklarer altid de social udsatte, at jeg er hende midt imellem, der gerne vil hjælpe dig bedst muligt,« siger hun.

Chance for at få det bedre

Som socialsygeplejerske kan Tina Bergen være med både når det gælder ambulante behandlinger, indlæggelser eller når en misbruger skal udskrives.

»Mine kolleger er lige så meget samarbejdspartnerne på den anden side af hospitalet, som inde på hospitalet. Derfor har jeg gjort meget ud af at gøre kommuner og misbrugscentre opmærksomme på, at der nu er en socialsygeplejerske på Sjællands Universitetshospital og fem andre kolleger i regionen. Når f.eks misbrugscentret sender en borger ind til afrusning på hospitalet, så har de et håb om, at jeg står klar i den anden ende og modtager dem, så de ikke går fra afdelingen, før behandlingen er fuldført,« siger hun.

Tina Bergen Petersen oplever grundlæggende et godt samarbejde med kommunerne, og at de lytter meget til hende og respekterer hende faglighed. De er også pressede i kommunerne, og når hospitalet har færdigbehandlet en socialt udsat patient, kan de godt diskutere, hvad der giver mest mening efter udskrivelse: aflastning eller eget hjem, siger hun.

»Der vil være en holdning til, at misbrugeren kan være svær at rumme på f.eks en aflastningsplads med mange andre borgere, fordi han måske forlader stedet for at indtage alkohol. Her er min opgave at få formidlet, at vi har en fælles borger og et fælles ansvar for at hjælpe ham på bedst mulig måde. Det kan godt være, at han drikker, men han er et menneske og har lige så meget ret til en plads på en aflastning, hvis han ikke kan klare sig derhjemme. Vi er nødt til i samarbejde om at give ham chancen for at få det bedre,« siger hun og fortsætter:

»Sådan nogle ting tager lang tid, og jeg har på den måde mange opgaver ved siden af patientkontakten. Men det er det, der er nødvendigt for at skabe lige vilkår og utraditionelle løsninger, så vi tilgodeser den udsatte patient bedst muligt, så han ikke føler sig misforstået og uønsket.«

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.