Antallet af ældre borgere stiger i kommunerne. Det samme gør udgifterne til kommunal sygepleje. Fra 2013 til 2020 er de kommunale sygeplejeudgifter steget med ca. 40 pct., og i 2020 brugte kommunerne knap seks mia. kr. på sygepleje.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udgivet en rapport med råd til, hvordan kommuner kan videreudvikle deres økonomiske styring af sygeplejen.

»Behovet for effektiviseringer og prioriteringer er et grundvilkår for kommunerne, og dette gælder i høj grad også sygeplejeområdet, hvor udgifterne de senere år har været i betydelig vækst. Her kan kommuner have brug for inspiration til at koble den økonomiske styring sammen med den faglige styring for at få mest muligt ud af ressourcerne,« siger senioranalytiker Søren Kjær Foged, som har været med til at lave rapporten.

Rapporten har undersøgt fem kommuners økonomiske styring af den kommunalt leverede sygepleje.

Søren Kjær Foged forklarer, at rapporten har en bred forståelse af økonomisk styring og således ser på en række temaer, herunder deltagerkommunernes strategi for sygeplejeområdet, deres administrative organisering, modeller for ressourcetildeling, budgetlægning, visitationspraksis og budgetopfølgning.

Søren Kjær Foged nævner tre eksempler på områder, hvor kommunerne kan overveje, om de kan forbedre den økonomiske styring. Det gælder brugen af kommunale sygeplejeklinikker, samarbejdet mellem kommunernes sygepleje og hjemmepleje samt graden af økonomisk ansvarlighed hos de decentrale faglige ledere på sygeplejeområdet.

Øg brugen af sygeplejeklinikker

Sygeplejeklinikker er et sted, hvor det er oplagt for kommunerne at overveje, om de kan bruge ressourcerne bedre ved at øge anvendelsen af klinikkerne.

Der er generelt et stort potentiale i at tænke det faglige og økonomiske sammen, og de decentrale ledere er i denne sammenhæng meget vigtige

Søren Kjær Foged, senioranalytiker, VIVE

Flere kommuner i rapporten peger på, at de ved at øge brugen af sygeplejeklinikker kan reducere transporttiden for medarbejdere, når de leverer kommunal sygepleje i borgerens hjem.

»Hvis en kommune ønsker at øge brugen af sygeplejeklinikker kan det f.eks. være en mulighed at formulere og følge op på en økonomisk og fagligt velbegrundet målsætning for klinikanvendelsen samt opstille klare lokale retningslinjer for visitation til klinikkerne,« siger Søren Kjær Foged.

Rapporten peger på, at kommunerne f.eks. også kan overveje, hvordan der tildeles budget til sygeplejeklinikker samt se på antallet og placeringen af kommunens klinikker.

»Placerer man f.eks. klinikker i nærheden af borgernes bopæl, bliver det måske nemmere at få borgerne til at komme i klinik,« lyder det fra senioranalytikeren.

Nogle af deltagerkommunerne fremhæver også, at et økonomisk formål med klinikkerne er at understøtte borgernes selvhjulpenhed, f.eks. ved at borgeren transporterer sig selv til klinikken.

Søren Kjær Foged nævner, at et opmærksomhedspunkt ved brugen af sygeplejeklinikker er, at medarbejdere nogle gange får et særligt indblik i borgerens behov og udfordringer, når de kommer i borgerens hjem. Et overblik de således kan miste, hvis medarbejderne kun ser borgeren i klinik.

Overdragelse af sygeplejeopgaver

Samarbejdet mellem kommunernes sygepleje og hjemmepleje er et andet punkt, der ifølge analysen er væsentlig i den økonomiske styring af sygeplejeområdet. Det vedrører bl.a. overdragelse af sygeplejeindsatser til hjemmeplejen samt opfølgning på disse indsatser.

De fem deltagerkommuner aktivitetsafregner alle hjemmeplejen for overdragede sygeplejeydelser. De har dog indrettet den konkrete afregning forskelligt, hvilket medfører forskellige incitamenter til at overdrage opgaver og følge op på overdragede ydelser.

»Det er her væsentligt, at kommunen gennemtænker incitamenterne i afregningsmodellen – især sygeplejens incitamenter til at overdrage ydelser og følge op på overdraget sygepleje,« siger Søren Kjær Foged.

Tænk det faglige og økonomiske sammen

Fire kommuner i rapporten er valgt ud fra, at de over en årrække har været relativt gode til at styre økonomien på sygeplejeområdet.

Noget, kommunerne i den forbindelse peger på som udslagsgivende, er, at de arbejder med at understøtte en høj grad af økonomisk ansvarlighed hos de faglige ledere på niveauet under de formelt budgetansvarlige.

»Der er generelt et stort potentiale i at tænke det faglige og økonomiske sammen, og de decentrale ledere er i denne sammenhæng meget vigtige, fordi det ofte er dem, som træffer de daglige økonomiske beslutninger,« forklarer Søren Kjær Foged.

En høj grad af økonomisk ansvarlighed hos de decentrale ledere kan således bidrage til at forbedre styringen af udgifterne og overholde budgettet på sygeplejeområdet. Rapporten peger på, at en måde at øge den økonomisk ansvarlighed på hos de decentrale ledere kan være at gøre dem ansvarlige for individuelle og afgrænsede økonomiske rammer og dermed medansvarlige for at overholde det samlede sygeplejebudget.

»Ved at også team- og gruppeledere får deres egne økonomiske rammer, selvom de ikke har det formelle budgetansvar, kan disse ledere få et andet blik for, hvordan ressourcerne bruges bedst muligt,« siger Søren Kjær Foged.