Hvis borgere selv skal betale for et ophold på en akutplads, hvor de kan få den nødvendige hjælp, risikerer man unødige indlæggelser.
Det var argumentet for, at politikerne i Aalborg Kommune allerede i 2013 gjorde det helt gratis for kommunens borgere at være på en kommunal akutplads, Hvor plejen og behandlingen varetages i et samarbejde mellem egen læge og sygeplejersken i akuttilbuddet.
»Vi yder god faglig pleje, og samtidig er løsningen rentabel for alt i alt er indlæggelser og genindlæggelser dyrere end at have borgerne på vores akutpladser,« fortæller Kathrine Gellert, der er leder af Akutteamet i Aalborg Kommune.
De aalborgensiske pladser er 100 pct. målrettet at forebygge indlæggelser, og derfor er det de lokale praktiserende læger, der kan henvise borgere til dem.
Et ophold på en af akutpladserne starter med, at egen læge ringer til en af kommunens akutsygeplejersker, som derfra overtager koordineringen af aftaler med patient, pårørende, hjemmesygeplejen og arrangerer transport til akutpladsen. Sygeplejersken modtager patienten på akutpladsen og laver en sygeplejefaglig vurdering af patienten ud fra TOBS, og derefter bliver behandlingen aftalt med egen læge.
Jura udfordrer faglighed
Men selvom der er truffet en politisk beslutning om, at alt på akutpladserne skal være gratis, må Kathrine Gellert og hendes kolleger dagligt forholde sig til de skel der opstår, når man skal agere i krydsfeltet mellem sundhedslov og serviceloven.
»Vi snakker rigtig meget om det, og det fylder meget, for det er ikke altid lige logisk. Det er også ekstremt administrativt tungt, fordi vi skal registrere alle de sundhedsfaglige indsatser separat på vores kørelister. Det skal de jo ikke på en hospitalsafdeling, hvor det er en selvfølge at man f.eks. nøder den småtspisende patient til at spise, men i kommunen kræver sundhedsloven, at alle indsatser skal dokumenteres,« forklarer Kathrine Gellert.
Hun kunne godt tænke sig, at der kom fokus på udfordringerne med den eksisterende lovgivning, som akutpladserne skal operere under fordi de løfter sundhedsopgaver i kommunalt regi. Også delegationsreglerne er en stor udfordring i hverdagen, som Kommunal Sundhed tidligere har berettet om.
»Lægerne må ikke rammedelegere f.eks. håndkøbsmedicin, og vi må heller ikke opbevare medicin på akutpladserne. Som praktiker føles det, som om lovgivningen slet ikke er gearet til at følge med den udvikling i sundhedsvæsenet, vi ser lige nu,« konstaterer Kathrine Gellert.
