Når en akutfunktion fungerer godt, kan det skabe store gevinster for alle led i kæden, fra borger til primær og sekundær sektor. Det viser en undersøgelse af det kommunale specialiserede hjemmesygeplejeteam (SHS akutteam) i Herlev, Furesø og Ballerup kommuner.
»Det, der især fungerer rigtig godt, er, at SHS skaber tryghed hos de kommunale samarbejdspartnere omkring de meget komplekse borgere, der tidligere blev på hospitalerne, men nu skal håndteres i primær sektor,« siger Maja Schøler, der er cand.mag. i antropologi og europastudier og med ph.d. i etnologi og aldringsforskning.
Vores interne evaluering af et repræsentativt udsnit af kommunernes borgerjournaler viste, at teamet var med til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser i over 40 procent af de henvendelser, de modtog
Maja Schøler, ph.d.
Hun har gennemført en systematisk, kvalitativ undersøgelse af SHS akutteamets praksisser og deres betydning for forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser i de tre kommuner Ballerup, Herlev og Furesø. Det har hun gjort ved at gennemgå journaler, observere og foretage interviews. Desuden er der samtidig gennemført en kvantitativ borger- og tilfredshedsundersøgelse.
»Selvom det er nogle år siden, at data blev indsamlet, så er de overordnede resultater stadig relevante, for de viser, hvilken betydning akutfunktionerne har for borgere og samarbejdspartnere, når de fungerer godt,« siger Maja Schøler.
SHS akutteamet blev oprettet i februar 2015 i samarbejde med Herlev og Gentofte Hospital og de praktiserende læger, senere er også akuttelefonen 1813 kommet til.
Kan undgå indlæggelser
Siden 2018 har alle kommuner skullet have en akutfunktion, der arbejder i trekanten mellem kommune, hospital og praktiserende læge.
Akutfunktionerne er meget forskellige fra kommune til kommune.
I den periode, hvor Maja Schøler fulgte SHS akutteamet, bestod teamet af en daglig leder og ti sygeplejersker med bred erfaring fra forskellige specialer som akutmedicin, intensiv, kardiologi, neurologi og onkologi.
»Når det kommunale plejepersonale bliver usikre på en borgers tilstand, kan de kontakte SHS akutteam, der hjælper med at observere og vurdere borgeren og lave en handleplan. Vores interne evaluering af et repræsentativt udsnit af kommunernes borgerjournaler viste, at teamet var med til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser i over 40 procent af de henvendelser, de modtog,« siger Maja Schøler.
Akutteam kan tre vigtige ting
Analysen af akutteamets betydning viste, at tre temaer var gennemgående: Tryghed og sammenhæng, tid og overskud og kommunikation og bindeled.
I stedet for at kontakte hospitalet eller igangsætte en indlæggelse kan kommunens plejepersonale henvende sig til SHS akutteam i situationer, hvor de er utrygge ved borgerens tilstand eller behandling.
»Alle teamets sygeplejersker har erfaring med komplekse og akut syge borgere, og det giver både borgere, pårørende og plejepersonale tryghed, når de kan hjælpe med at lægge en plan. For borgerne betyder det ofte, at de føler, at der er en sammenhæng i deres forløb, og det er med til at give ro,« siger Maja Schøler.
Men også de ekstra ressourcer, der bliver tilført situationen, er en væsentlig del af teamets succes. De er tilgængelige, når der er brug for det, og de har tid til at løse mere komplekse problemstillinger, der for eksempel ikke er tid til for en hjemmesygeplejerske med en travl køreliste.
I kommunikationen mellem primær og sekundær sektor er akutteamet et vigtigt bindeled, fordi de har indgående erfaring fra hospitalssektoren og kan hjælpe med at koordinere, eller direkte stå for kommunikation mellem hospital og kommune.
»Når et akutteam fungerer godt, som SHS gør, så kan det udfylde en vigtig funktion i det sammenhængende sundhedsvæsen til glæde for borgere, kommunale medarbejdere, praktiserende læger og hospitalerne. Sygeplejerskerne i SHS kender begge sektorer, og derfor kan de være et effektivt bindeled, der både skaber tryghed og sammenhæng.«
Om studiet
Data er indsamlet i 2018. SHS-akutteam er tilgængeligt fra kl. 7.30-23.
I 2019 fik teamet i alt 2.607 henvendelser. Af dem var 927 henvendelser fra de praktiserende læger, 147 var fra Herlev og Gentofte Hospital, 381 henvendelser fra akuttelefonen 1813, mens 1.105 henvendelser var fra de kommunale samarbejdspartnere.
Projektet blev finansieret af Sundhedsstyrelsen og fandt sted fra sommeren 2018 til foråret 2020.