Gruppen af ældre medborgere med flere kroniske sygdomme vokser, og kommunernes kerneopgaver er pressede af demografien, personalemangel og svære prioriteringer. Så hvordan sikrer vi, at vores ældre medborgere får personcentreret omsorg af høj kvalitet i rette tid?
Kan velfærdsteknologi frigive ressourcer til bedre pleje, mere meningsfuldhed for personalet og bedre økonomi, og hvad kræver det, for at potentialet bliver forløst? Og hvordan sikrer vi, at mulige fremtidige løsninger, der virker i én kommune, kan skaleres til de andre?
Et af mine bud er, at vi skal være endnu bedre til at etablere og drive stærke, strategiske partnerskaber, hvor det offentlige og private arbejder sammen om at gentænke vores sundhedsvæsen, ikke mindst det nære.
Men hvordan gør vi det? Lad os kigge mod det, vi allerede ved, og det vi allerede har lært af eksisterende partnerskaber.
Partnerskaber er ikke helt en ny tanke
Vi ser flere og flere løsninger, hvor offentlige og private aktører arbejder sammen for at løse mange af disse og lignende komplekse problemstillinger på ældreområdet. Ikke mindst, fordi problemstillingernes kompleksitet gør nytænkningen og synergien nødvendig – en nytænkning og synergi, som netop kan opstå i brede og mangfoldige partnerskaber på tværs af sektorer, perspektiver og discipliner.
Visionen i det strategiske partnerskab er at skabe mere lighed i sundhed ved at styrke innovation og vækst inden for life science og velfærdsteknologi
Partnerskabernes popularitet er der derfor ikke tvivl om, men udfordringen består i særdeleshed i at sikre, at partnerskaberne er bæredygtige samt resulterer i reelt implementerbare og effektive, nye løsninger på kommunale udfordringer og med afsæt i muligheder i netop denne kontekst.
Det store spørgsmål er så, hvordan man ikke kun etablerer og starter disse partnerskaber på den bedst mulige måde, men også faciliterer og sikrer bæredygtigheden af offentlig-private strategiske partnerskaber på ældreområdet.
Vi skal med andre ord gå fra det, nogle kalder projekt-Danmark, hvor der bliver iværksat konkrete aktiviteter inden for afgrænsede, korterevarende tidsperioder ofte lokalt forankret, frem mod mere langsigtede og solide partnerskaber, som reflekterer problemstillingernes kompleksitet og har det lange lys på i forhold til implementering og skalering.
Vi skal sammen samle puslespilsbrikkerne, så vi får det hele billede af det landskab af problemstillinger, vi forsøger at imødekomme.
Vi kan lære af initiativer som Erhversfyrtårn Life Science
Netop mere omfavnende og langsigtede tiltag var fokus for vores forskningsbaserede evaluering af Erhvervsfyrtårn Life Science, som udgør et usædvanligt bredt, strategisk partnerskab, der blev lanceret i 2022 på initiativ fra Erhvervsministeriet.
Visionen i det strategiske partnerskab er at skabe mere lighed i sundhed ved at styrke innovation og vækst inden for life science og velfærdsteknologi. Partnerskabet skal både løfte borgernes sundhed og styrke danske virksomheders vækst, beskæftigelse og eksport med særligt fokus på innovative sundhedsløsninger.
Deltagerne i Erhvervsfyrtårnet er en lang række kommuner, private virksomheder, regionale aktører og vidensinstitutioner i Region Hovedstaden, og partnerskabsmodellen løber frem til 2030. I begyndelsen var det overordnede fokus rettet mod sund vægt, og herunder at forebygge, opspore og behandle svær overvægt. I dag, medio 2023, er fokus udvidet til mental sundhed, fortsat med et overordnet mål om lighed i sundhed.
I erkendelse af, at partnerskaber kræver tid, læring og dokumentation, prioriterede parterne at indsamle viden, som kan understøtte etableringen og ultimativt impact af andre, lignende strategiske partnerskaber på velfærdsområdet. Dybdegående interviews med alle aktører i partnerskabet blev gennemført af forskere ved Københavns Universitet, og den viden kan vi lære af til fremtidige partnerskaber.
Så hvad fandt vi ud af?
10 bud for partnerskaber
Vi fandt de 10 bud for partnerskaber. Læringen i en nøddeskal. At etablere og drive bæredygtige offentligt-private partnerskaber udfordrer vores mere projektorienterede arbejdsmåde. Ikke mindst, hvis ambitionen er at sikre synergi på tværs af sektorer og dermed perspektiver. Derfor er det også vigtigt, at vi bygger videre på de erfaringer, aktørerne allerede har gjort sig. Nemlig:
Anbefaling 1: Etablér langsigtede, strategiske partnerskaber, hvis udfordringen er kompleks.
Anbefaling 2: Benyt en participatorisk, eksplorativ og brugercentreret proces, før løsninger identificeres og beskrives.
Anbefaling 3: Formulér et rummeligt og tydeligt narrativ for at sikre mening og retning.
Anbefaling 4: Sørg for at facilitere kendskab, roller og relationer på tværs af partnerskabets aktører.
Anbefaling 5: Skab tid og rum til løbende tilpasning, forventningsafstemning og transparens i beslutningsprocesser, da det er vigtige forudsætninger for deltagelse.
Anbefaling 6: Etablér et partnerskabscenter, som kan understøtte administrative processer og intern kommunikation.
Anbefaling 7: Sørg for at afstemme strategier og fokusér på kompetenceløft som led i den langsigtede værdiskabelse.
Anbefaling 8: Prioritér implementering og skalering fra begyndelsen og kontinuerligt gennem hele partnerskabets levetid.
Anbefaling 9: Sørg for at sikre en systematisk videnstilgang med rettidig involvering af forskellige vidensinstitutioner for derved at understøtte og dokumentere implementering, effekt og impact.
Anbefaling 10: Etablér finansieringsmodeller, der kombinerer erhvervsfremmemidler, fondsmidler og offentlige midler.
Anbefalingerne søger at understøtte stærke, bæredygtige partnerskaber på tværs, men vi skal tænke anderledes, end vi gør i dag. Ligesom vi skal tænke anderledes, når vi skal skabe fremtidens sundhedsvæsen, for fremtiden ser anderledes ud. I vores whitepaper har vi beskrevet anbefalingerne nærmere, så hvis partnerskaberne som en løsning vækker nysgerrighed, er der inspiration at hente.
Nyt initiativ skal styrke partnerskaber
På Københavns Universitet arbejder vi også med at skabe viden i brede strategiske partnerskaber. Tidligt i 2024 lancerer vi et tværfakultært initiativ, der netop skal facilitere og styrke tværdisciplinær, partnerskabsbaseret aldringsforskning.
Initiativet skal understøtte evidensbaseret policy og praksis på det brede aldringsområde og bidrage med ny viden og løsninger på de muligheder og udfordringer, der følger med en aldrende befolkning. Med de ældre i fokus og sammen med alle aktører på området.
Som jeg indledte med, er et af mine bud på at gentænke vores sundhedsvæsen, så det følger med vores demografi, netop de strategiske partnerskaber. Og ligesom jeg her opfordrer til og anbefaler at tænke i partnerskaber, så er vi på Københavns Universitet mere end klar til selv at blive en del af dem. Jeg tror nemlig på, at vi på den måde kan styrke både viden, implementering og skalering af initiativer på tværs.
