Sønderborg har i forbindelse med kommunens tværfaglige om-organisering af hjemme- og sygeplejen ansat fem farmakonomer. Og de gør en positiv forskel, siger kvalitets- og udviklingskonsulent Anneli Beuschau Jordt: »Farmakonomerne har en anden faglig baggrund end de øvrige medarbejdere, hvilket styrker det tværfaglige samspil, ikke mindst i forhold til komplekse borgerforløb,« siger hun. Som eksempel nævner Anneli Beuschau Jordt, at farmakonomerne gennem deres tidligere arbejde på apotek har en indgående viden og kompetencer, der understøtter medicinsikkerheden til gavn for borgerne: »Farmakonomer...
