Vi sidder tæt omkring det store runde bord på afdelingens stuegangskontor. ‘Vi’ er patienten, tre familiemedlemmer, en ergoterapeut, en talepædagog, en fysioterapeut, en neuropsykolog, en sygeplejerske, en neurolog, en kommunal visitator, en kommunal hjerneskadekoordinator, en kommunal sagsbehandler. Og så er der mig, der som samordningskonsulent i forvejen har samarbejdet med kommunen om specialiseret rehabilitering. Patienten, som vi kalder Erik, og som det hele handler om, trykker sig lidt i stolen og ser sig spændt rundt i forsamlingen. Ind imellem finder...