Under overskriften ‘Lige adgang til det nære sundhedsvæsen – Hvordan?’ havde Kommunernes Landsforening onsdag inviteret til sundhedskonference i Kolding.
På konferencen kunne de godt 900 deltagere blandt andet blive opdateret på, hvordan det står til med den lige adgang i sundhedsvæsenet, og der var flere konkrete eksempler på, hvordan andre har grebet opgaven konkret an. og der blev budt op til faglige debatter, hvor der blev diskuteret, hvordan man bør udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Kommunal Sundhed har spurgt tre deltagere om, hvad de tog med sig fra konferencen.
Bente Fournaise
Kommunal Sundhed (KS): Hvad var højdepunktet?
Bente Fournaise (BF): Der var mange inspirerende oplæg, men hvis jeg skal fremhæve tre, er det Thomas Adelskovs oplæg og Peter Vedsteds og Frede Olesens, begge professorer ved Institut for Folkesundhed i Aarhus.
Alle tre omtalte de overordnede problemstillinger i den måde, som vi har indrettet sundhedsvæsenet på. Der er behov for at prioritere anderledes, og det er nødvendigt at tilføre flere ressourcer både til kommunerne og til almen praksis. De talte ind i en kontekst, hvor jeg fik en tro på, at der bliver arbejdet med ligheden i sundhedsvæsenet. Der er nogle, der kan se, at det er her og nu, man skal gribe ind, og siger at man overordnet vil arbejde med ressourcerne og fokusere på, hvordan vi kan indrette os anderledes.
Det blev sagt i flere af de her paneldiskussioner, bl.a. af formanden for de praktiserende læger, Christian Freitag, og Ulla Astman (S) fra regionerne, hvor de sagde, at de også selv ser, at der er behov for at gøre det anderledes. Jeg har en tro på, at der nu bliver taget fat omkring det.
KS: Hvad kan du tage med fra konferencen?
BF: Jeg har været med i mange år og har set udfordringer om at skabe lighed. Det er dejligt, at man begynder at tage fat på udfordringerne. At man har en tro på, at der kommer til at ske noget mere radikalt. Der er nødvendigt, at vi omprioriterer og indretter os anderledes.
Man kommer til nogle konferencer, og der er altid mange fine oplæg, men denne gang var der nogle signaler, som gav mig en tro på, at flere ser nødvendigheden i forhold til forandringen. Der er flere, der kan se, at vi står på en brændende platform. Det er nu det skal ske.
KS: Du var oplægsholder til sessionen: ‘Hvordan skaber vi lige adgang til sundhed – er der én opskrift?’ Hvordan var det?
BF: Jeg var inviteret af KL til at holde et oplæg, og det var en stor fornøjelse at fortælle om, hvordan vi i Kerteminde Kommune arbejder med et forløbsprogram med fokus på særligt sårbare borgere. Vi er en meget lille kommune med 24.000 indbyggere, og vi er kolossalt udfordret på demografi og presset økonomi. Den model, vi har skabt, betyder, at vi er tæt på at 100 pct. sårbare borger deltager i et forløbsprogram. Der var mange fine spørgsmål til modellen, og jeg synes også, der var god respons på oplægget.
Søren Lück Madsen
Kommunal Sundhed (KS): Hvad var højdepunktet?
Søren Lück Madsen (SLM): Selve emnet (Lige adgang til det nære sundhedsvæsen, red.) er i sig selv fantastisk spændende. Problematikken er ikke ny, men det står endnu mere klart, hvilke dilemmaer vi står i. Både det med ulighed, men også det nære sundhedsvæsen kontra sygehusvæsenet med borgere og tilhørende ressourcer med dilemmaet om, hvornår sender sygehuset patienter tilbage til kommuner. Interessant var også oplægget om incitamentsstrukturer, hvor flere forskere rejste spørgsmålet, om incitamenterne fungerer, så alle agerer på den mest hensigtsmæssige måde. Jeg opfattede det i hvert fald som om, at man skal kigge mere på de praktiserende læger og se, om de bliver lønnet for at tænke og handle på måde, der harmonerer med det samlede sundhedsvæsens ønsker.
KS: Hvad kan du tage med fra konferencen?
SLM: Jeg kan tage mange ting med hjem, men en af de ting, jeg hæftede mig ved, var dialogen mellem de forskellige sektorer med praktiserende læger, sygehuse og os i kommunen. Vi er en lille kommune her på Fanø, og vi har en tæt dialog med de praktiserende læger, vi har selvfølgelig også kun et lægehus med tre læger. Vi har jævnligt dialogmøder og et godt samarbejde. Alligevel talte vi på vej hjem om, at vi kan blive endnu skarpere i dialogen og fortælle de praktiserende læger om vores tilbud, så vi kan rette op den ulighed, der eksisterer.
Så kan lægerne også blive endnu bedre til at henvise de relevante borgere til de tilbud, vi har. Vi har bl.a. et tilbud om livsstilssamtale med en diætist, som vi har rigtig gode erfaringer med, men for at få borgerne til diætiste er det meget vigtigt, at de praktiserende læger på Fanø er med på den. Det samme gælder i jobcentrene, hvor det også kan være relevant at gøre opmærksom på vores tilbud.
Det var også interessant at hære oplægget om den universelle forebyggelse – det, at vi allerede skal tage højde for det i skole og daginstitutioner. Selvom jeg selvfølgelig allerede vidste det, er det da tankevækkende, at vi skal starte allerede i daginstitutionerne og hos sundhedsplejersken, for det er der, kimen bliver lagt til, om vi lever ti år længere.
Tina Roikjer Køtter
Kommunal Sundhed (KS): Hvad var højdepunktet?
Tina Roikjer Køtter (TRK): Jeg hæftede mig særligt ved, at der fra mange sider kaldes på, at vi er nødt til at gentænke vores sundhedsvæsen i forhold til de modsatrettede incitamentsstrukturer – vi skal tænke det på en ny måde.
KS: Hvad kan du tage med fra konferencen?
TRK: Nogle af de ting der blev sagt, tænker vi allerede over – f.eks. at vi skal kigge på incitamentstrukturer, så vi arbejder i samme retning. Når vi snakker om at arbejde med social ulighed og sundhed, så eksisterer der en ”både og”-situation, hvor ulighed i sundhed både handler om at arbejde på strukturer og kigge på indsatser for særlige målgrupper.
Jeg hæftede mig også ved, at der peges på behov for ledelse i forhold til almen praksis, og jeg ser frem til, at almen praksis rækker hånden ud og takker ja til at modtage hjælp til de administrative procedurer, så de kan få lov til at være læger, som de brænder for at være. I paneldebatten med Christian Freitag (formand for de Praktiserende Lægers Organisation, red.) , synes jeg i hvert fald, at der var enighed om, vi skal arbejde med det, vi er gode til og gentænke de ting, vi ikke er eksperter i. For vi kan ikke det hele.
Det var også super herligt med Bjørn Holsteins oplæg om social kapital og arbejdet med social ulighed, specielt med fokus på arbejdet i skolerne. De konkrete undersøgelser om, at man ved at arbejde med social kapital i klasserne kan nedbringe effekterne af den sociale ulighed, det glæder jeg mig til at sende videre til vores skolechef, så vi kan snakke om det.
KS: Var der noget, der overraskede dig?
TRK: Ove Kaj Pedersens oplæg omkring lighed, hvor han ikke ligefrem var særlig optimistisk. Vi taler om social ulighed som en retfærdighed, hvor han snakkede om det i en vinkel med nytteetik som årsag. Det gav mig en refleksion i forhold til, hvad er det egentligt vi vil opnå med arbejder med social ulighed.
