Recovery, empowerment og psykisk sygdom

Recovery, empowerment og psykisk sygdom Det er på høje tid, at patienter og fagfolk bruger de samme ord og begreber om psykisk sygdom som om somatisk sygdom.

Man begriber verden med de begreber, man bruger. Og som en tysk sociolog udtrykker det:

»Vi lever, tænker og handler med begreber, der er historisk forældede; men som fortsat bestemmer den måde, vi tænker og handler på.« Dette udsagn er vigtigt, når man stræber efter ligeværd og ligestilling for mennesker med psykisk sygdom.

Recovery og empowerment er blandt de begreber, som har fundet vej i det brede psykiatrifelt. Mere i en kommunal rehabiliteringsverden end i en regional verden med fokus på udredning og behandling, men også i sidstnævnte har de deres fortalere.

Man kan derfor spørge kritisk, om det er nye eksempler på uvidenskabelige modefænomener? Eller er der tværtom tale om fremsynet brug af begreber til brug for samarbejdet på tværs af sektorer og på tværs af udredning/behandling og rehabilitering? Hvis det sidste er tilfældet, hvorfor benytter man så ikke i samme grad begreberne i forhold til somatisk sygdom? Og hvorfor angelsaksiske ord; er det rigtigt og nødvendigt for at fremme de gode hensigter i Danmark?

Både recovery og empowerment har flere udlægninger, men kan generelt samles om, at recovery både har en objektiv (hvor mange kommer sig og i hvilket omfang?) og en subjektiv definition (hvilke faktorer fremmer den enkeltes heling og trivsel?) samt beskriver den proces, hvor en person får kontrol over sit eget liv og inkluderes i samfundet.
Empowerment handler om at styrke en persons handlemuligheder og samtidig undertrykke de kræfter, der forårsager afmagt.

Med den forståelse handler begreberne ikke om noget specifikt for psykisk syge, men om hvordan man objektivt vurderer symptomer/funktion, og hvordan man støtter en person til at få et godt liv på trods af sygdom, herunder med plads til egne præferencer og aktivering af egne ressourcer, altså giver plads og skaber håb.

Når begreberne anvendes af så mange i disse år i relation til psykisk sygdom, er det værd at overveje:

  1. Nedbryder man alene myten om, at psykisk sygdom er kronisk, eller laver man samtidig et utilsigtet selvmål i stigmatisering, når man mere bruger begreberne i forhold til psykisk syge end i forhold til andre syge? Og er det relevant for alle med psykisk sygdom?
  2. Hvordan undgår man, at de mest syge og invaliderede efterlades med en uløselig ekstra byrde, når det betones, at recovery og empowerment er et individuelt ansvar og proces?
  3. Og hvordan sikrer man, at begreberne hjælper den reelle viden om psykisk sygdom og behandling på vej samt øger kvaliteten i den samlede indsats og ikke bliver fremmedord fremført med en ideologisk selvtilstrækkelighed?

Det er på høje tid, at patienter og fagfolk bruger de samme ord og begreber om psykisk sygdom som om somatisk sygdom og handicap, f.eks. rehabilitering, mestring, egenomsorg og træning. Kun ad den vej opnår mennesker med psykisk sygdom reelt ligeværd, ligestilling og inklusion.

Skriv kommentar