Nye stillingsbetegnelser popper op på landets sygehuse: patientassistent, afdelingsassistent, rehabiliteringsterapeut, ’hjælpende hænder’ og ’blæksprutter’ for at nævne nogle. Stillingerne besættes af studerende, ufaglærte eller medarbejdere med en kortere sundhedsfaglig uddannelse. Samtidig knyttes flere faggrupper som farmakonomer, ergo- og fysioterapeuter tættere til de enkelte afdelinger, og eksisterende faggrupper som social- og sundhedsassistenter øges i antal – alt sammen med samme formål: at aflaste sygeplejerskerne på sygehusene. Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL, viser for eksempel, at antallet af ergoterapeuter er...
