Siden i sommer har man arbejdet på at få sundhedsklyngerne op og stå, og de første møder mellem regioner, kommuner og almen praksis er blevet afholdt ude i landet. 

I sidste uge beskrev forsker ved Syddansk Universitet Mickael Bech klyngernes potentiale og pegede samtidig på, hvad der skal til, før de for alvor kan lykkes: 

»Der er nødt til at være en fælles erkendelse af, at vi skal gøre det sammen, for vi kan ikke lykkes hver for sig,« sagde han.

Vi har en kolossal udfordring – som ikke er betinget af klyngerne – men vi er en meget stor region, og vi har stor ulighed i sundhed generelt. Så vi er udfordret af, at vi har nogle meget, meget syge borgere

Trine Holgersen, direktør for Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland

Det er altså strengt nødvendigt, at man på tværs af sektorer bliver enige om en fælles strategi og prioritering. Men ude i det danske land kan kommunale forskelle gøre det svært at nå til enighed, lyder det fra flere, som Kommunal Sundhed har talt med. 

I Region Sjælland nikker Trine Holgersen, der er direktør for Det Nære Sundhedsvæsen, også genkendende til problemstillingen. 

»Det kan være en udfordring at blive enige i klyngerne, fordi kommunerne har forskellige vilkår,« lyder det.

På sin vis er det positivt, at man i klyngerne kan sætte fokus på, hvad der fylder hos den enkelte kommune, mener hun, men den nye klyngestruktur alene er næppe løsningen på landets udfordringer: 

»Kunne man lykkes uden klyngerne? Ja, det tror jeg godt. For det er ikke nødvendigvis organisering, der får ting til at ske. Det gør mennesker derimod og viljen til at flytte nogle ting på tværs. Det er afgørende for, om vi lykkes med at komme op og flyve,« siger hun. 

Kamp med et ‘direkte anliggende’

Region Sjælland har nok at se til. Sundhedsprofilen fra sidste år viser, at forekomsten af langvarig sygdom, multisyge og enkeltsygdomme er steget fra 2017.

Samtidig spiser flere usundt, og antallet af folk med overvægt er steget. Den mentale trivsel er faldet, og der er er flere ensomme borgere nu end for en håndfuld år siden. 

De kæmper altså med et meget »direkte anliggende«, forklarer Trine Holgersen: 

»Vi har en kolossal udfordring – som ikke er betinget af klyngerne – men vi er en meget stor region, og vi har stor ulighed i sundhed generelt. Så vi er udfordret af, at vi har nogle meget, meget syge borgere.« 

Af den årsag har man længe samarbejdet på tværs for at gøre patientforløbene mere gnidningsfrie, siger hun og henviser til sundhedsaftalen. 

Aftalen blev indgået mellem regionerne og byrådene tilbage i 2019 og har ligesom klyngerne haft til hensigt at skærpe samarbejdet på tværs af kommune og region. 

 »Men jeg synes også, at erfaringerne fra sundhedsaftalen gør det tydeligt, at forskellene mellem kommunerne betyder, at det kræver en relativ stor værktøjskasse for at imødekomme alle behov,« lyder det. 

Uenigheder om prioriteringer

At blive politisk enige i klyngerne vil kræve kompromiser flere steder i landet. Det gælder blandt andet i Horsens. Klyngen består af fire kommuner, og ifølge direktør for job og velfærd i Horsens Kommune, Jes Svenninggaard, er det en forskelligartet klynge. 

Mens Skanderborg er en sundhedsmæssig »mønsterkommune« med ressourcestærke borgere, har Odder en lidt aldrende befolkning. Horsens har en relativt ung befolkning, men de har tendens til at have en lidt dårligere sundhedstilstand, forklarer han. Og så er der Hedensted, der på flere måder ligner Horsens, men som også har flere ældre borgere. 

Jeg har ikke haft nogen stor oplevelse af, at dialogen var særlig velforankret ude i kommunerne – for at sige det pænt. Der var et formelt samarbejde, men det var drevet af nogle faste processer og ting, som man skulle igennem

Jes Svenninggaard, direktør for job og velfærd i Horsens Kommune

»Så vi adskiller os noget internt i klyngen, og det kan man ikke se, når man summerer os sammen, men det er forskellige problemstillinger, vi har, så der er noget diversitet, man politisk skal finde fælles fodslag omkring,« siger han: 

»Hvis man tager Horsens, ville det ikke være den aldrende befolkning, der skulle være mest i fokus, men derimod den almene sundhedstilstand, vi ville koncentrere os om. Det er dog ikke nødvendigvis et fokus i Skanderborg, for de har ikke problemet i ligeså stort omfang. Derfor bør vi i princippet ikke være enige om, hvad der skal prioriteres.«

Nyt politisk fokus

I Horsens-klyngen blev der i slutningen af november afholdt det første møde for politikere, læger og brugerrepræsentanter på tværs af kommuner. 

Der har i lang tid været dialog mellem disse parter, men den har været begrænset til et centralt organ for hele regionen, udtaler Jes Svenninggaard:

»Jeg har ikke haft nogen stor oplevelse af, at dialogen var særlig velforankret ude i kommunerne – for at sige det pænt. Der var et formelt samarbejde, men det var drevet af nogle faste processer og ting, som man skulle igennem,« lyder det.

Men den nye klynge-konstruktion, hvor politikerne i højere grad er involveret, har ikke samme »tålmodighed«, som de gamle sundhedsaftaler, hvor processerne nemt kunne strække sig over flere år, mener han. Nu er der en forventning om et andet tempo. 

»Der har skullet findes et nyt engagement blandt politikerne. Nogle borgmestre havde nok ikke tænkt, at det var sundhed, de skulle fokusere mest på, men jeg fornemmer, at der er en samlet positiv ånd omkring klyngerne,« siger han:

»Det er det mandat, jeg har fået i samarbejdet. Vi skal fra administrativ side have frembragt nogle beslutningsoplæg ret hurtigt. Det er positivt i og for sig – så må vi se, hvordan det udvikler sig hen ad vejen.«

Ikke alt kan løses med klynger

Der er dog visse ting, sundhedsklyngerne ikke kan løse, mener Trine Holgersen i Region Sjælland. Eksempelvis har man i nogle af regionens kommuner ansat specialistsygeplejersker, som ikke er til stede i andre kommuner. Det kunne eksempelvis være stomisygeplejersker. 

Altså vil nogle kommuner have fordele, som andre ikke har. 

Et andet eksempel er, at man er i gang med at bygge et supersygehus i regionen, hvilket betyder, at nogle af specialerne bliver centraliseret. Så den klynge, som supersygehuset kommer til at være en del af, bliver nødt til at se ud over sin egen geografi, fordi de skal behandle de patienter i hele regionen. 

»I virkeligheden synes jeg, at regionen har og bærer en særlig forpligtelse til at sikre, at vi mindsker uligheden ved faktisk at have forskellige tilbud til forskellige kommuner. Og det bliver jo ikke løst med klyngerne, det vil stadigvæk være et behov,« siger hun. 

Giver de nye sundhedsklynger mening for Region Sjælland?

»De er lige kommet i gang – og det her hører du nok hele vejen rundt – vi skal lige finde vores fodfæste, men det giver altid mening at have en koordinering mellem sygehuset og de kommuner, der ligger omkring. Nu gør vi det i en klyngestruktur, men forud for det har vi haft kommunale sundhedssamarbejdsudvalg,« siger hun: 

»Så på den måde, synes jeg ikke, at vi har mærket den store forskel på nuværende tidspunkt.«