Der skal mere fokus på det sygeplejefaglige arbejde på landets plejecentre. Det mener i hvert fald DSR Hovedstaden, der i begyndelsen af juni lancerede en række anbefalinger til regionens plejecentre. Anbefalingerne er centreret om fire hovedtemaer:
- »Der er brug for flere sygeplejersker på plejecentrene. Flere ældre og flere ældre med kroniske sygdomme betyder, at kommunerne og beboerne har brug for de sundhedsfaglige kompetencer som sygeplejerskerne besidder.«
- »Plejeboligcentre skal være et godt hjem den sidste del af livet. Der skal være teknologi, organisering og kompetencer hos personalet, der kan støtte selvbestemmelse og frihed.«
- »Pårørende og frivillige kan være en støtte i alderdommen og plejecentrene skal åbne op til lokalsamfundet, så beboerne kan fortsætte med at være en naturlig del af samfundet.«
- »Plejeboligcentrene vil blive fremtidens hotte arbejdspladser. Der er masser af spændende udfordringer for sygeplejersker i plejeboligcentrene.«
Du kan læse alle anbefalingerne her.