Lektor i sundhedsret: Langsommelig styrelse skader patientsikkerheden
Lektor i sundhedsret Kent Kristensen mener, at en sagsbehandlingsfrist på to år i Styrelsen for Patientsikkerhed er »for lang tid«.

Lektor i sundhedsret: Langsommelig styrelse skader patientsikkerheden En kombination af fejl og langsommelighed betød, at 19 sundhedspersoner, der var til fare for patientsikkerheden, fik mulighed for at genoptage arbejdet. Lange sagsbehandlingsfrister i styrelsen skal ændres, mener ekspert. Styrelsen er uenig.

En procedurefejl hos Styrelsen for Patientsikkerhed betød, at 19 sundhedspersoner, der blev vurderet til at være i fare for patientsikkerheden, fik mulighed for at behandle patienter.

Det blev slået fast ved en dom i Østre Landsret den 9. november 2018. Her vurderede Østre Landsret, at juristerne i Styrelsen for Patientsikkerhed tolkede autorisationsloven forkert. Nærmere bestemt autorisationslovens paragraf 11.

Her står der, at styrelsen skal »indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet« og partshøre sundhedspersonen, inden de kan anlægge sag om permanent fratagelse af autorisationen.

Forud for dommen troede styrelsen ellers, at de inden for to år kunne nøjes med at anmode Retslægerådet om en udtalelse samt anlægge stævning for at holde sig inden for to-års fristen.

Det betød, at Styrelsen for Patientsikkerhed i en række sager havde undladt at høre sundhedspersonen, før de anlagde sag om permanent fratagelse af autorisationen. Den praksis undrer Kent Kristensen, lektor i sundhedsret på SDU:

»Meningen med partshøringen er at give parten indflydelse på den afgørelse, man træffer. Modparten skal have muligheden for at blive hørt, inden man træffer beslutningen. Men det sker ikke her. Så mister paragraf 11 sin betydning.«

Er det fordi, at man ofte bliver klogere, når man hører modparten?

»Netop, det er derfor, vi har partshøringsreglen. Vi har et grundlæggende princip om, at man ikke skal dømmes uhørt. Og her træffer man afgørelse først, og så hører man modparten bagefter. I den situation mister partshøringsreglen sin betydning, idet afgørelsen jo reelt allerede er taget.«

Læs også: Hård adfærd i styrelse rammer sundhedspersoner og patientsikkerhed

paragraf 11 i autorisationsloven står der om partshøringen:

Styrelsen har fået to år til at vurdere, om de har de nødvendige beviser. Det har de ikke nået, og så genvinder personen retten til at praktisere.

Kent Kristensen, lektor i sundhedsret på SDU

»Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges, endvidere opfordre sundhedspersonen til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager.«

Styrelsen har tilsyneladende tolket paragraffen anderledes end landsretten. Er der noget i paragraf 11, der er uklart?

»Nej. Ikke for mig,« siger Kent Kristensen.

Det her med ikke at partshøre, før sagen anlægges, det pirker vel lidt til principperne om sundhedspersonens retssikkerhed?

»Det pirker ikke lidt. Det pirker voldsomt meget til retssikkerheden,« siger Kent Kristensen.

Styrelsen skader patientsikkerheden

I langt de fleste sager har Styrelsen for Patientsikkerhed først anlagt stævning om permanent autorisationsfratagelse et par dage før to-års fristen udløb.

Da Østre Landsret slog fast, at styrelsen skulle indhente en erklæring fra Retslægerådets samt nå at partshøre sundhedspersonen, inden den kunne anlægge sag om permanent autorisationsfratagelse, blev det umuligt at overholde to-års fristen i de 19 sager, der vedrører 12 læger, seks tandlæger og en social- og sundhedsassistent..

Konsekvensen var, at sundhedspersoner, som blev vurderet til at udgøre en fare for patientsikkerheden, fik mulighed til at genoptage arbejdet.

Den langtrukne sagsbehandling virker til at være er i strid med styrelsens formål om at højne patientsikkerheden, fordi den i sagen her betyder, at de 19 sundhedspersoner får mulighed for at arbejde. På den måde risikerer styrelsen at bringe patientsikkerheden i fare?

»Det risikerer styrelsen ikke. Styrelsen sætter patientsikkerheden i fare. Når de anlægger en sag om midlertidig autorisationsfratagelse, har de vurderet, at den pågældende sundhedsperson udgør en risiko, der gør det nødvendigt midlertidigt at fratage ham retten til at praktisere. Så styrelsen har vurderet, at de 19 sundhedspersoner på listen udgør en risiko,« siger Kent Kristensen.

Han fortsætter:

»Styrelsen har så skullet vurdere, om betingelserne for varig autorisationsfratagelse er opfyldt. Det kan kun ske ved domstolene. Styrelsen har fået to år til at vurdere, om de har de nødvendige beviser. Det har de ikke nået, og så genvinder personen retten til at praktisere,« siger Kent Kristensen.

Lægeforeningen: To år er for lang tid

Hos Lægeforeningen har formand Andreas Rudkjøbing svært ved at forstå, hvorfor Styrelsen for Patientsikkerhed sammen med Retslægerådet skal have to år til at vurdere, om de har de nødvendige beviser for at føre sagen ved domstolene:

En to-årig frist kan også være til nogle sundhedspersoners fordel, hvor der er brug for tid til at erhverve sig nødvendige kompetencer, så det ikke bliver nødvendigt at skride til en retssag.

Helle Borg Larsen, enhedschef for Sundhedsjura i Styrelsen for Patientsikkerhed

»To år er meget lang tid. Jeg tror ikke, det er godt for styrelsen, at have så lang tid at løbe på. Når man har så lang tid, så bliver det nærmest en selvopfyldende profeti, at sagen trækker ud.«

Han fortæller, at sagsbehandlingsfristerne bør være meget kortere:

»Det her bør kunne klares på maksimalt et år og gerne hurtigere,« siger Andreas Rudkjøbing.

Det er lektor i sundhedsret Kent Kristensen enig i.

Lægeforeningen mener, at fristen for en stævning om permanent autorisationsfratagelse på to år er for lang. De mener, den bør være et år. Hvad tænker du om det? 

»Jeg synes også to år er lang tid. Det er en usikkerhed at vente på at få en afklaring.«

Er to år rimeligt at vente?

»Det er længe at vente.«

Er det for lang tid?

»Ja, jeg synes, det er for lang tid,« siger Kent Kristensen.

Styrelse: En frist på et år er ikke realistisk

Helle Borg Larsen, enhedschef for Sundhedsjura i Styrelsen for Patientsikkerhed, som har været tæt involveret sagen om de 19 sundhedspersoner, har sendt skriftlige svar på en række spørgsmål. Her oplyser hun, at en frist på et år til anlæggelse af retssagen ikke er realistisk.

»En frist på et år fra midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning til anlæggelse af retssag vil ikke være realistisk i alle sager, navnlig ikke i komplicerede sager. En to-årig frist kan også være til nogle sundhedspersoners fordel, hvor der er brug for tid til at erhverve sig nødvendige kompetencer, så det ikke bliver nødvendigt at skride til en retssag,« skriver Helle Borg Larsen.

Hun fortsætter:

»Så billedet er måske ikke helt så sort/hvidt. Man bør også huske, at processen ikke kun omfatter sagsbehandlingstid i Styrelsen for Patientsikkerhed, men også i Retslægerådet og hos Kammeradvokaten,« skriver Helle Borg Larsen.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.