Med Jesper Juul Larsens og Thomas Duckerts kritiske udtalelser om manglende kompetencer og ressourcer i kommunerne i et interview med Dagens Medicin i februar blev linjerne trukket tydeligt op.

Måske for tydeligt, mener Niels Milo Poulsen, der er direktør i Halsnæs Kommune med ansvar for blandt andet ældre, hjemmepleje, plejecentre og sundhed.

»Deres udtalelser minder ikke om den ydmyghed, vi andre lægger for dagen,« siger han.

»Man bør jo starte med at kigge på sig selv, og der er også områder, som akutafdelingen kan forbedre. Jeg kunne med lige så stor ret sige, at hvis alle var færdigbehandlet, når de blev udskrevet, så var alt godt, men det er der nok gode grunde til ikke altid er tilfældet.«

Direktørens reaktion er affødt af Jesper Juul Larsens udtalelser i Dagens Medicin om, at omkring 10-15 procent af besøgene på Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital skyldes for dårlig kommunal pleje.

Diskussionen fortsatte efterfølgende på sociale medier, hvor Jesper Juul Larsen ifølge en anden kommunal direktør med sine udtalelser ‘melder krig’ mod kommunerne.

»Hvordan gik vores jul og nytår? Der var travlt. Vi agerede kommune og praktiserende læge,« skrev Jesper Juul Larsen i februar på LinkedIn for at illustrere problematikken.

»Akutafdelingen løftede opgaven ‘uholdbar hjemmesituation’ for vores ældre i optageområdet, vi kørte ud med behandling i hjemmet, og vi foretog tidlig opsporing i eget hjem for at undgå indlæggelser,« skrev han videre.

Vi har rustet op

De kommunale direktørers indignation over den bramfri tale fra cheflægen blev understreget i en fælles udtalelse sendt til Dagens Medicin.

Her skriver direktørerne fra Allerød, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm kommuner, at Jesper Juul Larsen og Thomas Duckerts udtalelser ‘undrer dem’.

»Vi har gennem de sidste 10-15 år rustet gevaldigt op i kommunerne i Nordsjælland, både hvad angår midlertidige døgnpladser og sygeplejefaglige specialkompetencer,« skriver de syv direktører.

»Borgerne i de nordsjællandske kommuner er blandt de kommuner med det laveste antal liggedage på hospitalet i hele landet.«

»Kommunerne oplever et stort antal patienter blive udskrevet fra hospitalet uden af være færdigbehandlede.«

Læs direktørernes fælles udtalelse her.

Efter at have læst de syv kommuners fælles udtalelse om oprustning efterlyser Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert konkret dokumentation for påstanden.

De efterspørger bl.a. information om kommunernes akutteams, kommunale pladser og plejehjemslæger, herunder tilgængelighed, kompetencer og kapacitet i sundhedstilbuddene.

»Det har vi forsøgt at få svar på det seneste år. Det er stadig ikke lykkedes. Vi har en formodning om, at der er store kommunale forskelle, og det er en del af problemet,« siger Jesper Juul Larsen.

Et glimrende samarbejde

Kommunerne understreger samtidig, at de har et godt samarbejde med Nordsjællands Hospital. Det gør direktør Niels Milo Poulsen fra Halsnæs Kommune også.

»Vi har et glimrende samarbejde, som er blevet mere og mere frugtbart gennem tiden, og derfor er jeg også lidt ærgerlig over, at Nordsjællands Hospital går ud med de her udmeldinger om manglende kompetencer og ressourcer,« siger han.

Niels Milo Poulsen fortæller først og fremmest, at man i de nordsjællandske kommuner har oprettet flere midlertidige døgnpladser og sikret flere sygeplejefaglige specialkompetencer.

Det er ifølge direktøren sket som følge af det, han kalder den ‘ufinansierede opgaveglidning’, hvor flere behandlingsopgaver bliver varetaget i den primære sektor, i takt med at sygehusene bliver mere og mere specialiserede.

Ikke desto mindre afviser han Jesper Juul Larsens påstand om, at op mod 10-15 pct. af patienterne på Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital skyldes for dårlig kommunal pleje, og dermed burde være undgået.

»Jeg kan ikke genkende de tal i den størrelsesorden. Det kan jeg ikke,« siger Niels Milo Poulsen.

»Når man på hospitalet siger, at forløb kunne være forebygget i det kommunale, er præmissen stillet forkert op. De forløb, der bliver beskrevet, vil ofte være tilfælde, hvor vi slet ikke er i kontakt med borgeren, fordi borgeren ikke ønsker det.«

Uenighed om tal

Jesper Juul Larsens tal på 10-15 pct. patienter, der slet ikke burde være havnet på akutafdelingen, er baseret på cheflægens egne systematiske gennemgange af patientjournaler.

Niels Milo Poulsen fastholder dog, at akutafdelingens analyse må være fejlbehæftet. Som argument nævner han en nylig gennemgang af forløb på akutafdelingen med borgere fra Halsnæs Kommune.

Mad og drikke og basal pleje er sygeplejerskens fornemmeste opgave, så når man er vidne til, at folk kommer ind på den her måde, er der tale om et svigt

Thomas Duckert, chefsygeplejerske, Nordsjællands Hospital

Ifølge Nordsjællands Hospital var der ni forebyggelige indlæggelser med borgere fra Halsnæs mellem jul og nytår sidste år.

Kommunens egen gennemgang af data viste imidlertid, at fem af de ni forløb var indlæggelser, som kommunen ikke var involveret i. F.eks. kendte kommunen slet ikke tre af borgerne fra akutafdelingens data.

I et tilfælde var det ifølge Niels Milo Poulsen Akuttelefonen 1813, der insisterede på en indlæggelse, selvom kommunen vurderede, at det ikke var nødvendigt.

Kun to forløb, der ifølge Nordsjællands Hospital kunne have været forebygget, var borgere, som kommunen rent faktisk kendte til, oplyser Niels Milo Poulsen.

Maslows behovspyramide

Over for Dagens Medicin forklarer Jesper Juul Larsen i et nyt interview, at akutafdelingen alene denne dag, hvor Dagens Medicin interviewer ham og Thomas Duckert igen, har skullet håndtere to patientforløb, der kunne og burde være forebygget.

»Patienterne var svært dehydrerede gennem lang tid. Det er underligt, at man kan være det, og at man kan være uvasket, når man kommer fra en kommunal døgnplads,« siger han.

Jesper Juul Larsen peger på manglende sundhedsfaglige færdigheder. Den udlægning deler Thomas Duckert, akutafdelingens chefsygeplejerske.

»Det er Maslows behovspyramide det her,« siger han.

»Mad og drikke og basal pleje er sygeplejerskens fornemmeste opgave, så når man er vidne til, at folk kommer ind på den her måde, er der tale om et svigt. Om det er en sygeplejerske eller en sosu-assistent er lige meget.«

»Det mest basale er ikke opretholdt, og man må undres over, hvad personalet så har brugt deres tid på,« siger Thomas Duckert.

Uhensigtsmæssig opgaveglidning

Ifølge Thomas Duckert resulterer problematikken i et uhensigtsmæssigt skred i opgaveløsningen.

»Det betyder, at den opgave, som burde blive varetaget i kommunen, skal vi i stedet varetage. Så udover akut syge skal vi også tage os af dem, der skal have basal pleje, og det betyder, at antallet af patienter bliver unødigt større med risiko for, at nogle forløb bliver misset,« siger han.

De to hospitalsledere anerkender, at der er store forskelle på de otte kommuner omkring Nordsjællands Hospital, hvad angår sundhedsfaglige tilbud og kompetencer. De efterlyser derfor en sundhedsfaglig ensretning i kommunerne.

»Kommunalt bør man kunne levere en ensartet faglig standard og kompetence. Det kan hospitalet,« siger Jesper Juul Larsen.

Hvad kan I selv gøre?

»Vi kan ikke gøre så meget,« svarer Thomas Duckert.

»Derfor forsøger vi nu at skabe opmærksomhed omkring dette alvorlige strukturelle problem, som i tiltagende grad belaster akutafdelingen, uden at vi har mulighed for at bidrage væsentligt til løsningen.«

Udkørende læger

Selvom Niels Milo Poulsen ikke godtager påstanden om manglende kompetencer og ressourcer i det kommunale, medgiver han, at der findes et forbedringspotentiale.

»Vi skal spørge os selv, om vi kan forebygge bedre, om vi kan oprette flere tværfaglige og -sektorielle team, og om vi kan arbejde tættere sammen med de praktiserende læger,« siger han.

Når Niels Milo Poulsen fra et konstruktivt perspektiv ser ud over det sundhedsmæssige landskab i Nordsjælland, ser han et generelt behov for at prioritere behandling så tæt på borgeren eget hjem som muligt.

»Det kan være udkørende læger eller sygeplejersker og digitale løsninger, hvor vi kommer tættere på borgeren.«

»Det vil der være et øget behov for i de kommende år. Dem, der skal på hospitalet, skal have specialiseret behandling, som man ikke kan tilbyde i hjemmet,« siger han.