En ny metaanalyse fra Aarhus Universitet, der har undersøgt seks større studier inden for genoptræning efter operation af hofteproteser og en spansk metaanalyse, der har undersøgt genoptræning efter knæproteser, kommer med en klar konklusion: »Studierne viser, at når det handler om patienter, der har fået en primær hofte- eller knæprotese på grund af artrose (slidgigt, red.), så har træning superviseret af en fysioterapeut ingen gavnlig effekt udover den, patienterne opnår ved at træne selv derhjemme,« siger Inger Mechlenburg, professor i ortopædisk rehabilitering ved Aarhus Universitet, der har medvirket i den danske metaanalyse.

Dermed bekræfter forskerne resultaterne, der medvirkede til, at Sundhedsstyrelsen  i retningslinjerne på området for 2016 anbefalede, at man udelukkende skulle give superviseret genoptræning til patienter efter en hofteproteseoperation efter »nøje overvejelser, da den gavnlige effekt af supervision er usikker«.

Forskerne mener, at deres resultater viser, at træning efter hofte- og knæproteseoperationer ikke som standard bør foregå superviseret. Kjeld Søballe, professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital, siger til universitetets hjemmeside:

»Når jeg taler med patienterne inden operationen, er mange bekymrede for, om de nu får genoptræning ved en fysioterapeut efter operationen. Patienterne har stor tiltro til, at det er bedst at få fysioterapeut-vejledt genoptræning.«

Derfor slår forskerne endnu en gang fast, at den gængse patient, der ikke fejler andet end slidgigt i knæet eller hoften, ikke får mere ud af superviseret fysioterapi end træning alene derhjemme.

»Den her type patienter fejler som udgangspunkt ikke andet, end at de har ondt i knæet eller hoften, så de kan sagtens træne derhjemme. Det er jo ikke et avanceret øvelsesprogram, og de bliver instruerede i det inde på sygehuset, og det er ligeledes grundigt beskrevet i pjecen. Det er indlysende, at det er træningen, som hjælper. Ikke at der står en fagperson ved siden af en og sikrer, at man udfører øvelserne korrekt og giver motiverende ord med på vejen,« siger Inger Mechlenburg.

Ressourcerne kan prioriteres

I løbet af de sidste ti år er rehabilitering om noget blevet en kerneopgave. Fra 2007 til 2018 steg antallet af ergo- og fysioterapeuter fra 4.937 til 8.950 i takt med, at opgaven i vid udstrækning blev flyttet fra sygehuset over i den kommunale sektor.

For Inger Mechlenburg er det dog alfa og omega, at hendes forskning ikke bliver brugt til at underminere fysioterapeuters faglighed eller negligere den effekt, som superviseret fysioterapi har på andre områder.

Ifølge forskeren handler det blot om at prioritere ressourcer rigtigt, så fagfolkene kan fokusere på de sager, hvor de vitterlig gør en forskel, mens de i andre situationer er lige så godt tjent med at give patienten en pjece med hjem.

Og i de trængte kommunale og regionale budgetter er pengene til fysioterapeuter altså bedre givet bedre på andre områder end til superviseret træning efter proteseoperationer for slidgigt i knæ eller hofter, hvilket bestemt er en mulighed ifølge formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach (S):

»Som ansvarlige myndigheder må regionerne naturligvis se nærmere på, om vi kan genoptræne på samme niveau for færre penge,« siger hun til Jyllands-Posten.

Ifølge Inger Mechlenburg er der dog masser af områder, også inden for det ortopædiske område, hvor det giver bedre mening at sætte ind.

»Eksempelvis kan det virke kontraintuitiv, da det kan gøre ondt, men vi ved, at intensiv træning i de tidlige stadier af slidgigt kan have en meget gavnlig effekt. Derudover ved vi, at det er gavnligt med tung og intensiv styrketræning inden selve operation,« siger Inger Mechlenburg, der endnu en gang understreger, at det kun er, hvis patienten ikke lider af andet end slidgigt, at superviseret træning ikke gavner mere end hjemme-træning:

»Selvom vi ikke direkte har undersøgt det, er der sandsynligvis en del af denne gruppe, som stadig vil have gavn af superviseret fysioterapi, såfremt de har andre lidelser. Det kan eksempelvis være patienter med kognitive problemer, der gør det svært at forstå øvelserne korrekt« siger hun.