På den årlige Alzheimer’s Association International Conference i juli 2015 blev der præsenteret gode nyheder på forskningsfronten. Danske forskere fortalte om lovende resultater af studier, der ser på effekten af motion i patienter med Alzheimers: Således lader motion af moderat til høj intensitet til ikke bare at bremse udviklingen af sygdommen, men måske ligefrem forbedre patienternes kognitive funktioner. Det skriver TIME.
Tidligere studier har primært set på den forebyggende effekt af motion, men også efter en diagnose lader det altså til, at motion er en god investering for Alzheimers patienter. Det har Steen Hasselbalch fra Københavns Universitet og hans kolleger vist i et studie, hvor 200 personer med mild eller moderat Alzheimers blev fordelt i to grupper. Den ene gruppe skulle – efter en indfasningsperiode – dyrke en times motion af moderat til høj intensitet; det vil sige 70-80 pct. af deres maksimale puls i mindst halvdelen af træningsperioden, tre gange ugentligt i 16 uger, mens den anden gruppe kunne fortsætte som hidtil.
Motion gav færre symptomer
Når forskerne sammenlignede de to grupper, var der i gruppen, der havde dyrket motion, færre typiske Alzheimerssymptomer som anspændthed, humørsvingninger og depression. Hos de deltagere i forsøget, der kun havde sygdommen i mild grad, så forskerne desuden, at de efter 16 uger med motion klarede sig lidt bedre i tests af deres kognitive funktioner, f.eks. sprog og hukommelse.
»Vi har med dette studie vist, at motion er vigtigt for demenssygdomme, og det giver patienterne en mulighed for at gøre noget, selv efter at de har fået diagnosen,« siger Steen Hasselbalch og tilføjer, at alene det at komme ud af huset og deltage i det samvær, der er omkring motionen, kan have en positiv effekt på Alzheimer-patienternes humør.
Langt bedre kognitiv funktion
Endnu et studie af motions effekt på Alzheimers blev præsenteret på konferencen. Her så Laura Baker og hendes team fra Wake Forest School of Medicine på, hvilke biologiske forandringer motion kunne have på sygdomsprocessen. De så på en gruppe på 70 patienter, der alle havde milde kognitive begrænsninger og diabetes – to faktorer, der begge disponerer for at udvikle Alzheimers.
De 70 patienter blev delt i to grupper, hvoraf den ene blev sat til at lave strækøvelser, mens den anden skulle dyrke motion fire gange 30-45 minutter om ugen med moderat til høj intensitet. Forskerne så efterfølgende på patienternes kognitive funktion, undersøgte deres hjerner med billeddiagnostik og målte niveauerne af Alzheimers-relaterede proteiner i deres spinalvæske.
Laura Bakers team så, at patienterne, der dyrkede motion øgede blodgennemstrømningen i de områder af deres hjerner, der er ansvarlige for hukommelse og avancerede mentale funktioner. Samtidig forbedrede de deres resultater i kognitive tests med 80 pct. i forhold til gruppen af patienter, der kun lavede strækøvelser. Sluttelig – men måske mest interessant – så forskerne, at niveauet af Alzheimers-proteinet tau faldt med 14 pct. i motionsgruppen. Netop dette protein er en indikator for, at hjernens neuroner dør, og at Alzheimers-processen er igang, og derfor er resultaterne særdeles opmuntrerende, siger forskerne bag underseøgelsen.
»Vi har ingen behandlinger til Alzheimerspatienter i dag, så muligheden for, at en ikke-medicinsk intervention faktisk kan ændre sygdommen, er meget opmuntrende for os,« siger Laura Baker til TIME.
