Foto: Komponent

Ældrelov: Det umulige er ikke muligt uden forventnings­afstemning i hele kæden  Det vigtigste ved implementeringen af ældrereformen lige nu er, at gennem hele kæden er en ensartet forståelse af og forventningsafstemning om den hjælp og støtte, der skal leveres i borgerens hjem.

Ældrereformen sigter – med regeringens egne ord – mod en omfattende frisættelse af ældreområdet, der grundlæggende forandrer den måde, ældreplejen styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.

Siden lovens vedtagelse har kommunerne arbejdet på højtryk med at blive klar til, at loven træder i kraft 1. juli. I Komponent har vi sammen med KL haft fornøjelsen af at facilitere et partnerskab, hvor 26 kommuner sammen har sat fokus på, hvilken form for faglig og økonomisk styring, der skal til for at understøtte helhedsplejen i hele kæden – fra kommunalbestyrelsen og ud til den enkelte medarbejder på ældreområdet.

Og det er ikke småting, kommunerne skal have fokus på for at være klar til at levere helhedspleje den 1. juli. På to do-listen er blandt andet:

  • At få defineret og beskrevet kommunens nye forløb og den støtte, der indgår i den
  • At beregne takster, gennemføre udbud eller udarbejde tillægsaftaler til eksisterende udbud
  • At organisere og beskrive roller og samarbejdsrelationer i forhold til forløbene
  • At etablere en ny registreringspraksis og en ny praksis for rapportering og anvendelse af data til at understøtte den fleksible planlægning og tilpasning af støtten i dialog mellem borger og medarbejder

Det kræver en del ressourcer og giver i sig selv nogle udfordringer at løse alle disse opgaver med kort frist. Blandt andet kan det rette datagrundlag til beregning af støtteomfang i forløb og takster for forløb være vanskeligt at fremskaffe og validere.

Men det vigtigste fokusområde i implementeringen af ældrereformen lige nu handler om, hvordan vi gennem hele kæden sikrer en ensartet forståelse af og forventningsafstemning om den hjælp og støtte, der skal leveres i borgens hjem.

Forventningsafstemning skal opstille rammerne for det mulige

Målsætningerne i ældreloven peger ikke altid entydigt i samme retning.

Ældreloven foreskriver, at støtten løbende tilpasses i dialog mellem borger og den udførende medarbejder ud fra en faglig vurdering, samt at støtten skal leveres i borgers hjem med fokus på kontinuitet, fleksibilitet, sammenhæng, medbestemmelse og løbende indflydelse.

Når politikere og medarbejdere står på samme grundlag, skaber vi en ældrepleje, hvor borgerens ønsker og kommunens rammer mødes i gensidig respekt

Men der vil opstå situationer, hvor borgerens ønsker ikke stemmer overens med den faglige vurdering af borgerens behov for støtte. Og der kan opstå situationer, hvor vi ikke både kan skabe kontinuitet og sammenhæng i støtten og planlægge med stor fleksibilitet i forhold til borgernes ønsker.

Det betyder, at medarbejderne i front kan blive presset fra flere sider: Medarbejderne skal forklare faglige begrænsninger, navigere i faglige vurderinger og understøtte selvbestemmelsen hos borgerne. Samtidig vil bl.a. økonomiske rammer og rekrutteringsudfordringer stadig sætte begrænsninger for det mulige.

For at skabe gode rammer for frontmedarbejdernes arbejde og samarbejde med borgeren er det vigtigt, at der fra politisk og ledelsesmæssigt niveau skabes klare rammer for forventningsafstemningen mellem borger og medarbejder.

Det omfatter tydelige beskrivelser af både kommunens serviceniveau, og hvordan begreber som selvbestemmelse og kontinuitet forstås og vægtes i den enkelte kommune. Er selvbestemmelse f.eks. primært forstået som indflydelse på, hvornår og hvordan støtten leveres? Eller rummer selvbestemmelse også mulighed for, at borgeren kan ønske en anden type støtte end den, medarbejderne fagligt har vurderet, at borgeren har behov for?

Roller og beslutningskompetence bliver hegnspæle

De politiske meldinger om serviceniveau og mål for helhedsplejen i helhedsplejen bliver vigtige redskaber for ledere og medarbejdere at støtte sig til i dialogen med borgerne.

Det er dog også vigtigt, at ledere og medarbejdernes roller og beslutningskompetence i forhold til helhedsplejen afklares og beskrives. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at ledere og medarbejdere har de nødvendige kompetencer og de rette rammer for at kunne indgå i dialog med borgeren om tilpasning af støtten.

Kommunerne arbejder med at blive klar til disse aspekter af ældreloven gennem en lang række initiativer, herunder er de bl.a. i gang med:

  • At udvikle nye beskrivelser af serviceniveauet og kommunikere til borgerne om helhedsplejen og rammerne for den
  • At udvikle fælles faglige grundlag for alle medarbejdere og ledere, der er en del af helhedsplejen
  • At træne dialog og brug af redskaber til at facilitere samtaler om borgernes ønsker og drømme
  • At oprette procedurer og mødestrukturer, der sikrer fokus på forventningsafstemning, samt rammer for faglige drøftelser og sparring
  • At kompetenceudvikle ledere og medarbejdere gennem uddannelse, kurser og sidemandsoplæring og fora med fokus på faglig dialog og sparring

Men forventningsafstemning skal ikke kun ske mellem borger og medarbejder – den skal starte i byrådssalen.

Når politikere og medarbejdere står på samme grundlag, skaber vi en ældrepleje, hvor borgerens ønsker og kommunens rammer mødes i gensidig respekt.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.