Med den nye struktur for sundhedsvæsenet kommer de godt 2.400 valgte kommunalpolitikere mere i spil. Det er målet for regeringen og Dansk Folkeparti, der netop har præsenteret deres bud på en sundhedsreform.
Med reformen sætter Folketinget den overordnede retning for sundhedsvæsnet, der skal bygges op efter en struktur, hvor bestyrelsen Sundhedsvæsen Danmark er næstøverst. Under dem vil der være fem sundhedsforvaltninger og 21 sundhedsfællesskaber.
Alle kommuner vil være repræsenteret i de 21 sundhedsfællesskaber med borgmestre og udvalgsformænd, og kommunerne vil få i alt tre ud af otte bestyrelsesmedlemmer i de fem sundhedsforvaltninger.
På denne måde sikres det, at det kommunale perspektiv varetages i sundhedsforvaltningens arbejde, står der i reformen.
Hovedbevægelsen i sundhedsreformen er for parterne at styrke det nære sundhedsvæsen. Det fokus er formand for KL, Jacob Bundsgaard (S), enig i, er vigtigt. Økonomien skal dog følge med opgaverne.
»Vi påtager os rigtig gerne vores del af opgaven, men vi er bekymrede for, om Christiansborg har gjort sig klart, at det vil medføre en betydelig stigning i kommunernes udgifter i de næste mange år. Det savner vi fortsat svar på i reformen.« siger Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.
Reform kan tvinge borgmestre til at forpligte sig
Borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann (V) er med i forskellige sundhedsudvalg i Kommunekontaktråd i Sjælland, mener, at kommunerne er klar til at tage en ekstra tørn på sundhedsområdet – faktisk mener hun, at kommunerne længe har været klar til større ansvar.
»Vi er i forvejen meget målrettede i opgaveløsningen på sundhedsområdet. For os er det nært at have opgaverne lokalt og løse opgaverne tæt på borgerne,« siger Pernille Beckmann til Kommunal Sundhed.
Under forhandlingerne af reformen har der været kritik af, at kommunalpolitikerne ikke er rustede til at varetage borgernes interesser i sundhedsfællesskaberne. Den kritik, mener Pernille Beckmann, er berettiget, men reformen kan være med til at ændre på det.
»Jeg har oplevet, at sundhed hos borgmestrene ikke har haft det fokus, det har haft brug for. Derfor bliver det en kæmpe fordel med reformen, at der nu vil være borgmestre, der er forpligtede til at sætte sig ind i området. Det kommer til at gøre meget ved det fokus og arbejde der foregår i kommunerne på sundhedsområdet,« siger hun.
Betænkelig ved nyt system
Regeringen og Dansk Folkeparti vil med reformen rykke sundhedsvæsenet tættere på borgerne, hvor målet er et decentralt forankret sundhedsvæsen.
Dette skal bl.a. ske ved at nedlægge de folkevalgte regionsråd, og det bekymrer borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt (S), der også er formand for Kommunekontaktrådet i Nordjylland.
»Som udgangspunkt vil jeg gerne bevare regionerne. Vi i kommunerne er godt klar over, at der skal ske nogle ændringer i forhold til alle de flere ældre, vi får, og at kommunerne skal tage en større rolle på sig og sørge for at holde de ældre ude af sygehuset. Men at gå over i et andet system, hvor kommunerne får meget mere at gøre med sygehusene, det er jeg betænkelig ved,« siger Arne Boelt.
