Flere og bedre tilbud til kræftpatienter.

Sådan er målsætningen i projektet ‘Vi samler kræfterne’, hvor kommunerne Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal er gået sammen med Herlev Hospital i et forsøg på at skabe nye rammer for, hvordan kræftpatienter sikres den bedste rehabilitering.

Det skulle blandt andet ske at gå sammen om fælles rehabiliteringsforløb for derved at samle ressourcer, ekspertise og viden til gavn for de kræftpatienter, som tidligere har manglet målrettet rehabilitering på grund af for få patienter og ressourcer i de enkelte kommuner.

Efter at have gennemført et pilotprojekt i 2014, begyndte kommunerne og hospitalet for alvor i maj 2015 at indarbejde de nye procedurer for at sende patienter på tværs af kommunegrænserne for at samle dem i mere effektive rehabiliteringstilbud.

Og det har fungeret, fortæller projektleder Anne Ganner Bech til Kommunal Sundhed.

»Vi har allerede forbedret tilbuddene ved at samle dem. Ved at gå sammen har vi kunnet få mulighed for at lave specielle grupper til patienter med specifikke kræftsygdomme. Det kan vi kun, fordi vi er gået sammen. I Ballerup, hvor jeg sidder,  kunne vi aldrig oprette en specialiseret gruppe udelukkende til patienter med hoved-halskræft og hjernekræft, men det kan vi nu, fordi vi samler det. Det bliver et bedre tilbud til borgerne og fagligt, fordi man kan samle specifikke kræftsygdomme i en gruppe,« siger hun.

Specialiserede hold

Tidligere har det ikke altid været muligt at tilgodese specifikke behov hos forskellige kræftpatienter.

Men nu er palletten af tilbud er blevet større og mere nuanceret, og i alt 226 patienter fra de seks kommuner deltager i dag i forskellige rehabiliteringsforløb. Det svarer til ca. en tredjedel af patienterne.

»Det er ikke alle der kan være med i et tilbud, fordi de er for syge eller for socialt dårligt stillede. Det vil ikke give mening at sende dem andre steder hen,« siger Anne Ganner Bech, der har dog har haft succes med at lave nogle mindre hold for patienter med hjernekræft og hoved-halskræft.

»Der er nogle udfordringer, fordi det er en mindre målgruppe, som ofte er langt dårligere af sygdommen end ved andre kræftlidelser. Men vi kan se, at de otte borgere, vi nu har samlet i en hoved-halskræft-gruppe har stor gavn af det, fordi de mødes med andre med samme sygdom,« siger hun og forklarer, at projektet også har haft stor succes med at lave hold for brystopererede kvinder og specielle mandehold.

»Vi har to motionshold kun for mænd i Egedal og Gladsaxe. Det er der stor interesse for, fordi det giver meget mening for dem at træne sammen. De gider ikke sidder i rundkreds og snakke om følelser. De vil bare gerne træne, men der indgår også elementer om, at man kan snakke om følgerne af sygdommene. Det er vores oplevelse, at det betyder rigtig meget, at de kan tale mand til mand. Og hvis man ikke vil snakke, er det også helt fint,« siger Anne Ganner Bech.

Permanent løsning

Inden sommerferien afleverer kommunerne en evalueringsrapport til Region Hovedstadens Forebyggelsespulje, som har finansieret projektet, på baggrund af evalueringer fra deltagerne.

Tilbagemeldingerne har udryddet nogle af de tvivlsspørgsmål, som projektets parter havde, inden det blev sat i gang.

»Hovedparten er tilfredse, og de indikerer, at afstanden til tilbuddene ikke er et problem. De vil hellere have et målgrupperettet tilbud og køre lidt længere efter det, end at få et mere generelt tilbud. Det har været en stor bekymring, om vi kunne få borgeren til at rykke sig for at få tilbuddet. Det har vist sig, at det er forbavsende få der takker nej på grund af afstanden. Når de så først er i gang, siger de, at det giver mening for dem,« siger Anne Ganner Bech.

Projektperioden for ‘Vi samler kræfterne’ er udløbet og tiltaget kører nu i almindelig drift og bliver løbende optimeret.

Kendskabet til tilbuddene spredes både via almen praktiserende læger, sygehuse og kommuner, ligesom Kræftens Bekæmpelse også er blevet involveret.

»Det vi har arbejdet meget på er, at skabe tillid mellem kommunerne og mellem de forskellige fagfolk. De skal have tillid til, at det bliver gjort rigtigt, når de sender borgere ud af kommunen. Det er noget, vi stadig arbejder på. Nu handler det om at gøre det bedre og bedre.«