Skærmbesøg som supplement til de fysiske besøg og implementering af robotstøvsugere til rengøring i ældres hjem er blot to af mange eksempler på, hvordan velfærdsteknologi kan give vores ældste borgere mere frihed og selvbestemmelse i hverdagen. Derfor er velfærdsteknologi også at finde blandt løsningsforslagene i den ældrereform, som bliver til lov 1. juli 2025.
Men selvom der er masser af potentiale i at implementere velfærdsteknologiske løsninger, er realiseringen af gevinster i form af f.eks. mindre ventetid, øget kontinuitet og mere tid til borgerkontakt ikke en automatisk gevinst ved teknologierne.
For teknologierne kan desværre også skabe det modsatte, hvis man ikke har styr på sin forandringsproces og de mål, som skal være styrende for forandringen.
Inddrag medarbejderne
Forskning om implementering af velfærdsteknologi har flere gange slået fast, at implementeringen handler forbavsende lidt om teknologien og forbavsende meget om alt det, der ligger udenom:
- Har vi et formål med implementering af teknologien, og er værdien ved implementering tydelig?
- Er arbejdet med implementering af teknologien organiseret og bemandet ordentligt?
- Er medarbejderne klædt tilstrækkeligt på til at tage teknologien i brug?
- Er der styr på, hvordan arbejdsgangene skal se ud, når teknologien er indført?
- Ved medarbejderne, hvordan de skal introducere teknologien til borgerne, så de er trygge ved at bruge den?
- Er ledelsen bevidst om, at ny teknologi kræver tilvænning fra alle parter, og at tilvænning kræver tid?
Medarbejderne skal vurdere, hvilke borgere der vil have gavn af de nye teknologier. Medarbejderne skal forklare borgerne, hvordan teknologierne virker. Og medarbejderne skal udstråle tryghed i anvendelsen af teknologierne, så borgerne også bliver trygge.
Hvis man som medarbejder skal have velfærdsteknologi med i sin faglige vurdering, kræver det derfor først og fremmest to ting:
- At man har viden om og er tryg ved at bruge teknologien
- At man har ‘et bagland’, der kan understøtte, at man faktisk kan bruge teknologien i sin opgaveløsning.
Brug af teknologi sker ikke bare automatisk, fordi teknologien i sig selv er smart. Det kræver, at medarbejderne har viden om og kompetencer i at bruge teknologi – og at der er en organisation og en ledelse, der understøtter, at teknologien nemt kan sættes i spil.
Som med så mange andre initiativer, hvor man vil skabe forandringer, er ændret adfærd nøglen til at lykkes. Uden ændret adfærd, ingen forandring for borgerne.
Når vi i Komponent samarbejder med kommunerne om implementering af velfærdsteknologi på sundheds- og ældreområdet, har vi fokus på forskellen på ‘den ønskede adfærd’ og ‘den reelle adfærd’. Det første er alle de ting, politikere, direktører, chefer og ledere forventer, at medarbejderne gør. Det andet er det, de rent faktisk gør. Kunsten er at flytte adfærden mod den ønskede adfærd, hvilket kræver, at man har fokus på følgende:
- Definer den ønskede adfærd
- Fjern barrierer for den ønskede adfærd
- Skab rammerne for den ønskede adfærd.
Gør det nemt at bruge velfærdsteknologi
Hvis noget står i vejen for den ønskede adfærd, sker det simpelthen ikke. Hvis medarbejderne oplever, at det er for svært at sætte teknologien i spil i mødet med borgerne, så kommer det ikke til at ske.
Det handler ikke om uvilje. Det handler snarere om manglende kompetencer eller andre barrierer som f.eks. uhensigtsmæssige arbejdsgange, som forhindrer medarbejderne i at gøre det nye.
Derfor er det så vigtigt, at ledelsen og den understøttende organisation, f.eks. kommunens velfærdsteknologikonsulenter, hele tiden og systematisk arbejder på at fjerne de barrierer, der står mellem virkelighed og ønsket adfærd.
Spot on 👍