Forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, har modtaget 2.188.102 kr. fra TrygFonden. Midlerne går til et nyt projekt, der skal få flere rygere til at kvitte tobakken og fastholde rygestoppet på sigt.

»Tre ud af fire rygere vil gerne holde op med at ryge, og vi har nogle fremragende kommunale rygestophold, men det er svært at få dem fyldt op. Vi ved, at det øger rygernes chance for at blive røgfrie, hvis de får støtte til rygestop. Derfor har vi behov for nogle nye måder at nå ud til borgerne på og få dem rekrutteret til rygestopholdene,« siger Charlotta Pisinger.

Hun skal undersøge, om der er forskel på at give en sæk penge til kommunerne, som de kan bruge til oplysningskampagner, eller om det virker bedre, at sækken med penge bliver brugt som en økonomisk belønning til de rygere, der holder op med at ryge.

Seks kommuner skal deltage i projektet. Tre af kommunerne får 100.000 kr. til oplysningskampagner, mens de tre andre kommuner får samme beløb til at give en mindre økonomisk belønning på maksimal 1.200 kr. pr. person til rygere, der holder op med at ryge. Kommunerne er endnu ikke blevet offentliggjort, det sker  19. maj, men Charlotta Pisinger kan fortælle, at det primært er kommuner fra Region Hovedstaden.

Niveauet af kulilte bliver målt hver mødegang på rygestopholdene for at sikre, at folk er røgfrie, og hvis de er det, bliver de belønnet i små portioner.

Der foreligger allerede over 20 studier omkring rygestop med økonomisk belønning, men kun få af dem har en opfølgning med rygerne efter mere end et halvt år, fortæller Charlotta Pisinger.

»Det, vi måler på, er dels, hvor mange rygere vi kan rekruttere til de kommunale rygestophold enten ved at have reklamesøjler og små annoncer i avisen eller ved at gå mere målrettet ud med tilbud med økonomisk belønning. Hvis vi lover en økonomisk belønning, kan vi så rekruttere flere til rygestophold? Og hvordan ser det ud med den længerevarende røgfrihed?«

De tidligere studier har vist, at når rygere får et tilbud om økonomisk belønning, er der 90 pct., der siger ja til at deltage på et rygestophold. Derudover fortæller Charlotta Pisinger, at belønningen desuden ser ud til at fordoble succesraten for røgfrihed. De bedste resultater er opnået, når belønningen har været høj – og konceptet er typisk prøvet af f.eks. blandt fattige, kortuddannede og gravide, altså nogen hvor de ekstra penge kan mærkes.

Hvis det lykkes at finde en metode til at rekruttere rygere til de kommunale tilbud, og de stopper med at ryge, tror forskningsoverlægen, at der er mange penge at spare, trods den økonomiske belønning ved et rygestop, da det er væsentligt bedre for samfundsøkonomien med færre rygere.

»Der er lavet undersøgelser, der viser, at det er yderst kosteffektivt. Og der er jo allerede andre, der har tænkt sammen tanke. Hvis man f.eks. kører pænt i sin bil, får man en lavere forsikringspræmie. Det er ikke en fremmed tankegang, at en belønning vil gavne.«