Hvorfor taler uddannelserne og kommunerne ikke mere sammen?

Hvorfor taler uddannelserne og kommunerne ikke mere sammen? Uddannelse er grundlaget for at lykkes med mange af de kommunale kerneopgaver, derfor burde uddannelserne og kommunerne tale mere sammen om f.eks. rekruttering og forskning, skriver Daniel Schwartz Bojsen.

Inden jeg startede som direktør for uddannelserne på social- og sundhedsområdet ved Absalon i 2017 har mit arbejdsliv handlet om udvikling og forbedringer i kommunerne, senest som centerchef i Københavns Kommunes Sundheds- og omsorgsforvaltning.

Min store ambition ved at skifte til professionsuddannelserne var at samle trådene mellem uddannelserne og den kommunale praksis.

Det startede med en grundlæggende nysgerrighed omkring: Hvorfor taler vi ikke mere sammen, når uddannelse er grundlaget for at lykkes med mange af de kommunale kerneopgaver, sikre de rette kompetencer og den høje kvalitet i opgaveløsningen?

Hver sektor har sine egne logikker, der sætter begrænsninger for samarbejdet, og dialogen med kommuner og regioner bliver ofte for driftsnære og handler om f.eks. praktikforløb.

Er dialogen blevet bedre?

Når jeg gør boet op, er det helt ærlige svar, at vi ikke er nået så langt, som jeg havde håbet.

Hver sektor har sine egne logikker, der sætter begrænsninger for samarbejdet, og dialogen med kommuner og regioner bliver ofte for driftsnære og handler om f.eks. praktikforløb.

Der er dog lyspunkter. Etableringen af specialuddannelsen i borgernær sygepleje er et godt eksempel på, hvad en strategisk dialog og samarbejde kan bidrage med. I stedet for lokale og individuelle uddannelsesinitiativer i kommunerne har vi nu en fælles specialuddannelse, der giver et væsentligt fagligt løft til sygeplejeindsatsen i kommunerne.

Hvor bør vi tale endnu mere sammen?

Skal vi ikke gentage succesen på andre områder og få en meget stærkere sammenhængende dialog og i sidste ende en bedre indsats for borgerne? Særligt følgende områder er efter min mening oplagte:

Rekruttering og ”onboarding”. Alt for få sygeplejersker har deres første job i en kommune. Med den demografiske udvikling og den nuværende mangel på arbejdskraft har vi behov for at få vendt den udvikling. En vej er en mere fælles tilgang til oplæring og introstillinger i kommunerne – eller onboarding, som vi kalder det.

Forskning. Regionerne har lange og omfattende erfaringer for forskningssamarbejde med universiteterne. Kommunerne har langt fra de samme traditioner. Professionshøjskolerne har forskningsmiljøer i det praksisnære sundhedsområde.  Et styrket strategisk samarbejde med kommunerne vil være en stærk måde at binde sektorerne og uddannelserne bedre sammen.

Patientsikkerhed. Rigtigt mange kommuner har taget et kvantespring i arbejdet med patientsikkerhed i de seneste år. Projekter som ‘I sikre hænder’ har betydet, at mange kommuner har fået flotte resultater i forhold til at styrke patientsikkerheden. Den store udfordring er dog at gå fra projekt til drift – så de flotte resultater ikke kun er der, mens der er projektstøtte og eksterne midler. Et tættere samarbejde med professionshøjskolerne kan være med til at sikre, at metoder og tilgange fra patientsikkerhedsarbejdet blev bedre integreret i både grunduddannelse og efter- og videreuddannelse.

Som direktør på Absalon tror jeg stærkt på, at vejen frem er en kontinuerlig og styrket strategisk dialog og tæt samarbejde med kommunerne om bl.a. ovenstående områder. Jeg stiller i hvert fald gerne op til uddybende dialog.

Kommentarer

  1. Uddannelse er grundlaget for at lykkes med mange af de kommunale kerneopgaver, og derfor skal uddannelsesinstitutionerne og kommunerne arbejde bedre sammen. Det er i runde tal overskriften i indlæg i dagens udgave af Kommunal Sundhed. I indlæg anfægter Daniel Schwarts Bojsen dialogen, eller mangel på samme, hvor uddannelsesinstitutionerne overses og hvor samarbejdet og dialogen mellem region og kommune udelukkende handler om at få driften til at køre.
    Inden for forskning appelleres til at rejse hovedet og kigge op fra den traditionelle tankegang om forskning som et samarbejde mellem region og universitet. For professionshøjskolerne står på lur, med noget som kan bruges i den praksisnære virkelighed – ude i kommunerne.

    I Center for Praksisnær Rehabiliteringsforskning – et forskningssamarbejde i det Midtjyske mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet, VIA University og Aarhus Kommune – taler vi sammen, og vi taler godt sammen. Men vi lader det ikke blive ved snakken. Vi samarbejder også helt konkret om forskellige praksisnære projekter, som først og fremmest kommer borgerne til gode, men også de studerende, de ansatte i kommunerne og forskerne ansat i regionsregi.
    Lad mig give et eksempel: I et samarbejde mellem beskæftigelses og sundhed er der etableret “tværgående koordineret indsats” som regionalt/universitære forskere er vi i tæt samarbejde med Aarhus Kommune om udviklingen af projektet, og docent fra VIA er med i processen – og lur mig, om vi ikke får både bachelorstuderende og kandidatstuderende med på vognen.

    Ja, der er stadig et stykke vej, og samarbejdet og dialogen kan altid udvikles sig og blive mere robust. Men sammen står vi stærkere, og det har et langt stykke hen af vejen været centrets målsætninger. Det lykkes allerede nogle steder.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.