Hvordan undgår vi ‘praksischokket’? 

Hvordan undgår vi ‘praksischokket’?  Alt for mange nyuddannede er ikke klædt på til deres første job, og ender med at forlade faget, inden de rigtigt er kommet i gang. Det er et problem, og det er nødvendigt at tænke i nye løsninger.

Som ansvarlig for en række centrale professionsbacheloruddannelser støder jeg tit på diskussioner om ‘praksischokket’.

Alt for mange nyuddannede sygeplejersker, socialrådgivere og skolelærere er ikke klædt på til deres første job og ender ofte med at forlade faget, inden de rigtigt er kommet i gang. Når jeg taler med kommuner og sygehuse, har de typisk konkrete eksempler på både manglende kompetencer hos nyuddannede og meget korte ansættelser.

Mit bud er, at der nok nærmere er tale om et ‘ansvarschok’, altså det at skulle stå alene med et stort ansvar for syge borgere og meget komplicerede forløb

Den forventning, vi er oppe imod, er, at man skal være klar til at udfylde de fleste jobfunktioner som færdiguddannet. Mange arbejdspladser har ambitioner om oplæringsforløb og gradvis indfasning, men mangel på arbejdskraft og travlhed gør desværre ofte, at disse ambitioner i praksis ikke bliver realiseret. Når der mangler personale, er der ikke tid til oplæring eller beskyttede rammer.

‘Ansvarschok’

Men har vi egentligt et reelt problem med et ‘praksischok’? Og hvordan kan man blive chokeret over praksis, når man f.eks. som sygeplejerske har været i praktik i næsten halvdelen af sin uddannelse? Mit bud er, at der nok nærmere er tale om et ‘ansvarschok’, altså det at skulle stå alene med et stort ansvar for syge borgere og meget komplicerede forløb.

I dag er det blevet almindeligt, at nyuddannede sygeplejersker starter på intensiv- og akutafsnit på sygehusene og som udekørende i hjemmesygeplejen. For få år siden var disse job reserveret til erfarne sygeplejersker pga. den store kompleksitet og store selvstændige ansvar.

Jeg tror, onboarding-programmer på tværs af uddannelse og arbejdsplads er den rigtige vej at gå

Tallene viser også, at mange vælger at forlade faget efter kort tid. En analyse fra DEA viste for nyligt, at hver fjerde sygeplejerske forlader faget inden for de første fem år. Tallene er endnu værre for jordemødre.

Så vi har et problem – og vi bliver nødt til at tænke i nye løsninger. Nogle gange bliver vi fanget i en skyttegravskrig, hvor praksis kritiserer uddannelserne for ikke at gøre det godt nok, og uddannelserne kritiserer praksis for at have urealistiske forventninger og ikke klæde nye dimittender godt nok på. Det bringer os ikke videre. Lad os hellere se på nye lovende tilgange.

Onboarding-programmer

Professionshøjskolen Absalon samarbejder med sygehusene i Region Sjælland om konkrete onboardingforløb for nye sygeplejersker. Vi tilbyder nye sygeplejersker 1:1 sparring og coaching, faglig supervision i grupper på max seks nyansatte samt simulationsundervisning rettet mod akutte og kritiske situationer samt træning i den vanskelige samtale. Disse tiltag er med til at styrke netværket for nye sygeplejersker på tværs af afdelingerne på sygehuset.

Region Sjælland og Absalon har målrettet samarbejdet om dette tilbud, som er et supplement til sygehusene i Region Sjællands almindelige onboarding. Tilbuddet stiller bl.a. skarpt på nogle af de usikkerheder, som kan være svære at drøfte med kollegaer. De foreløbige erfaringer er gode: De nye sygeplejersker får et trygt rum til at dele usikkerheder, sygehusene oplever mere tilfredshed for nye kollegaer.

Samtidig får vi på Absalon et rigtigt godt indblik i, hvor man føler sig udfordret i det første job. Den viden kan vi anvende direkte i vores grunduddannelser, så vi bedre kan klæde de kommende sygeplejersker på.

Jeg tror, sådanne onboarding-programmer på tværs af uddannelse og arbejdsplads er den rigtige vej at gå. Jeg vil derfor opfordre mine kollegaer på uddannelserne og i praksis i hele landet til at prøve sådanne partnerskaber af. Vi deler meget gerne vores erfaringer.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.