Historien om gigtmidlet methotrexat er historien om, hvordan et effektivt og sikkert præparat over et kvart århundrede utilsigtet har resulteret i flere dødsfald. Ifølge Claus Rasmussen, overlæge på reumatologisk afdeling på Regionshospital Nordjylland i Hjørring, er det dog også historien om, hvordan kommunikationsproblemer på tværs af sektorer skaber handlingslammelse og koster menneskeliv. »Situationen med methotrexat er et klokkeklart eksempel på kommunikationsproblemer mellem hospital og hjemmeplejen. Vi har eksempelvis forskellige it-systemer, hvor det er nærliggende at tro, at de forskellige måleenheder...