Ensomhed handler om meget andet end mangel på aktiviteter
Foto: Joachim Rode

Ensomhed handler om meget andet end mangel på aktiviteter Aktiviteter kan afhjælpe social ensomhed, hvor mennesker bringes sammen med andre mennesker. Eksistentiel og emotionel ensomhed stikker dybere og er langt sværere at gøre noget ved.

Ingen mennesker er tjent med at være ensomme. Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem ensomhed og øget risiko for en lang række sygdomme og for tidlig død. Det har både menneskeligt og samfundsmæssigt store omkostninger.

Det er derfor rigtigt godt, at der er fokus på at afhjælpe ensomhed. Mange kommuner og frivillige organisationer har tilbud, der skal hjælpe mennesker ud af isolation og ensomhed.  Problemet er bare, at tilbuddene ofte begrænser sig til at være forskellige aktiviteter.

Hvis vi som samfund vil afhjælpe ensomhed, skal vi derfor tage udgangspunkt i den enkelte borger, så tilbuddet bliver målrettet til den enkelte

Hvis vi kun ser ensomhed som en tilstand, hvor man er alene og gerne vil være sammen med andre mennesker, så er der mange borgere, vi ikke når.

Ensomhed er et komplekst begreb, og hvis det skal afhjælpes, har vi brug for en nuanceret drøftelse af, hvad ensomhed er, så det bliver muligt at sætte ind på den rigtige måde.

Tre slags ensomhed

Den danske ordbog definerer ensomhed som: »det at føle sig alene og forladt; det at savne andres selskab«.

Sundhedsstyrelsen har i en publikation fra 2016 ‘Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp’ beskrevet tre dimensioner af ensomhed:

Social ensomhed:

Den ‘klassiske’ definition af ensomhed udtrykker det, at man er alene og gerne vil være sammen med andre. Denne type relaterer sig til, at man socialt oplever at være alene, og at det er uønsket.

Emotionel ensomhed:

Emotionel eller følelsesmæssig ensomhed kommer til udtryk, når en person ikke bliver set eller forstået følelsesmæssigt af andre. Denne følelse forbindes ofte med, at man mangler en at dele sine følelser med, eller man oplever ikke at være en del af det fællesskab, som man fysisk befinder sig i (Fleischer og Jessen 2013).

Eksistentiel ensomhed:

Eksistentiel ensomhed opstår, når spørgsmål om livet, døden og betydningen af ens eksistens trænger sig på, og man som menneske begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor man skal være her. Her kommer ofte spørgsmål om det liv, der er levet, og de valg, der er truffet, og denne dimension af ensomhed er ofte den, der kan være sværest at sætte ord på (Fleischer og Jessen 2013).

Mange føler sig eksistentielt ensomme

Social ensomhed kan afhjælpes ved at tilbyder aktiviteter sammen med andre, og dermed er det den nemmeste form for ensomhed at komme til livs.

Desværre er det langt fra alle, der oplever den form for ensomhed. Tværtimod. I en mindre undersøgelse foretaget i Solrød Kommune blandt 41 ældre borgere, viste resultatet, at cirka hver tredje oplevede ensomhed. Ud af disse ensomme ældre var det cirka halvdelen (46 pct.), der oplevede eksistentiel ensomhed. Kun 15 pct. af de ensomme borgerne oplevede social ensomhed, mens 8 pct. oplevede emotionel ensomhed. 31 pct. oplevede flere dimensioner af ensomhed.

Hvordan afhjælpes eksistentiel og emotionel ensomhed?

Emotionel ensomhed er langt sværere at håndtere end social ensomhed. Men vi kan øge muligheden for at afhjælpe emotionel ensomhed ved at tilbyde aktiviteter, hvor fokus er mere på nærværet end på selve aktiviteten. Mindre hold eller en til en relationer kan være en fordel. Og så skal der være stor fokus på at tage godt imod deltagerne og være opsøgende over for dem. De skal bekræftes i, at de er meget velkomne.

Eksistentiel ensomhed er nok den sværeste at håndtere, da den handler om det enkelte menneskes eksistens, berettigelse og formål med at være i livet. Denne type af ensomhed kan eksempelvis opstå efter tab af ægtefælle, venner eller andre, der har stået en nær. Hvis man skal arbejde med at afhjælpe den eksistentielle ensomhed, skal fokus være på mening, det vil sige, at relationen skal være stærk, hvilket kræver tæt kontakt med en person over længere tid. Denne type af ensomhed afhjælpes derfor ikke ved at tilbyde en aktivitet.

Samlet set kan ensomhed opleves meget forskelligt, og årsagen til ensomhed er meget individuel. Hvis vi som samfund vil afhjælpe ensomhed, skal vi derfor tage udgangspunkt i den enkelte borger, så tilbuddet bliver målrettet til den enkelte. Kun på den måde kan vi som samfund reducere antallet af ensomme.

Læs flere indlæg af Bibi Asklund:

Lever forråelsen stadig?

Den kommunale opgave på bagkant af COVID-19

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.