Lever forråelsen stadig?

Lever forråelsen stadig? Sagen om Else har fået mange kommuner til at kigge kulturen i deres ældrepleje grundigt efter i sømmene. Bibi Asklund fra Komponent har indsamlet erfaringer fra kommunerne om tre veje, som kommunerne kan gå for at tage forråelseskulturen i opløbet.  

Måske husker du Else?

Den demente 90-årig kvinde, der hang i en lift på et plejecenter og blev behandlet på en facon, som fik mange til at bruge ord som plejesvigt, magtanvendelse og overgreb. Forhold, som kunne tyde på en forrået kultur blandt de ansatte.

Forråelse kommer af begrebet rå og er en oplevelse af, at man bliver mere rå, kold og kynisk. Det er en proces, hvor man over tid ændrer sig og ændrer holdninger i retning af mere kulde og råhed. Forråelse er også lig med tankeløshed, hvor man ikke tænker over hvilken betydning, ens handlinger har. Man glemmer sin faglighed og sætter hårdt mod hårdt ved at skælde ud, afvise, regelsætte og ignorere.

Psykolog Dorte Birkmose underviser og holder foredrag om forråelseskultur. Hun forklarer, at forråelse er en form for overlevelsesstrategi og en naturlig menneskelig måde at reagere på, når man bliver afmægtig.

Når noget bliver for svært, ændrer vi adfærd og holdninger, så det bliver nemmere for os at være i det.

Kommuner kigger indad

Det er heldigvis muligt for en organisation at arbejde med det, der er svært, og derved holde fast i en sund kultur. Vi ser da også i Komponent, at sagen om Else har fået mange kommuner til at se nærmere på deres egen ældrepleje og iværksætte en målrettet indsats for at undgå, at de ender med en forrået kultur.

KL og Komponent – Kommunernes Udviklingscenter etablerede i slipstrømmen af sagen om Else en række webinarer om hvordan man sikre den sunde kultur på ældreområdet. 23 kommuner har indtil videre deltaget.

Det er vanskeligt helt at undgå omsorgstræthed i et omsorgsfag

I den forbindelse har jeg talt med en række chefer på ældreområdet, som har bidraget med fortællinger om, hvordan de arbejder med temaet. De fortæller, hvorfor det er svært, og hvorfor det giver så stor værdi at arbejde aktivt med kulturen blandt de ansatte i ældreplejen.

På den baggrund uddyber jeg i det følgende tre veje at gå, hvis man som kommune vil fremme en sund kultur og dæmme op for forråelseskulturen i ældreplejen. De tre bud er i øvrigt også fint i tråd med nogle af Dorthe Birkmoses anbefalinger.

1. Omsorgstræthed – tal åbent om det

Nogle kommuner arbejder med at undgå en rå kultur ved at undersøge om medarbejderne oplever omsorgstræthed og gribe ind, hvis det er tilfældet. Omsorgstræthed opstår når:

»Vi, der hjælper andre, bliver påvirket af alt det, vi hører og ser. Vi tager imod andre menneskers smerte, lidelser, traumer og problemer, og med tiden indvirker det på os. Slutresultatet er omsorgstrætheden. Det er en form for udbrændthed, som er helt særegen, fordi vi bliver svækket af den lidelse hos andre, som vi er sat i verden for at lindre,« (citat: Per Isdal, psykolog).

Det er vanskeligt helt at undgå omsorgstræthed i et omsorgsfag. Men nogle kommuner har haft succes med at tale åbent om det og anerkende, at omsorgstræthed findes, så de kan støtte medarbejderne i at skabe en balance mellem at se deres arbejde som et lønarbejde og som et kald. De kan opfange omsorgstrætheden, inden den bliver så udtalt, at den fører til en forrået kultur. Dermed kan de sætte ind i tide med f.eks. supervision og fokus på anerkendelse fra kollegaer og ledere. Og de kan give plads til egenomsorg.

2. Afmagt kan afhjælpes – flyt perspektivet

Nogle kommuner har haft succes med at arbejder målrettet med begrebet afmagt. Afmagt betyder, at man er uden magt og derfor det modsatte af magt. Afmagtsfølelsen opstår, når man står i situationer, hvor man oplever, at det ikke er muligt at styre forløbet eller at have indflydelse på, hvad der sker.

Hvis medarbejderne ikke føler sig trygge ved at tale om det, der er svært, så får lederne aldrig indsigt i, hvad der sker bag de lukkede døre. Og det er bag de lukkede døre, forråelsen kan opstå. Det sås tydeligt i tilfældet med Else.

Medarbejdere vil i varierende grad opleve afmagt. Det kan ske i situationer, hvor medarbejderen har svært ved at forstå borgernes valg, fordi det går imod de faglige anbefalinger. Afmagtsfølelsen kan også opstå i forhold til pårørendes reaktioner.

Det er muligt at arbejde med afmagtsfølelsen. En af de kommuner, jeg har talt med, har f.eks. fortalt, at de har arbejdet med perspektivskift. Her arbejder man som medarbejder under supervision med at se situationen i et andet perspektiv, og på den måde får man en større forståelse for de valg, borgere og pårørende træffer.

3. Psykologisk tryghed giver ærlig dialog

En forudsætning for at arbejde med de årsager, der kan resultere i en rå kultur på en arbejdsplads, er, at der er psykologisk tryghed. Psykologisk tryghed er til stede, når det er tilladt at tale med hinanden om fejl, inden de vokser sig store. Når der kan tales åbent om det, der er svært, og når ingen bliver hængt ud for at indrømme fejl og mangler.

Det er mit indtryk, at langt de fleste kommuner finder det relevant at arbejde med og sikre, at der er psykologisk tryghed i organisationen. Min erfaring som tidligere sundhedschef siger mig også, at det er et godt sted at starte. For hvis medarbejderne ikke føler sig trygge ved at tale om det, der er svært, så får lederne aldrig indsigt i, hvad der sker bag de lukkede døre. Og det er bag de lukkede døre, forråelsen kan opstå. Det sås tydeligt i tilfældet med Else.

De kommuner, der arbejder målrettet med at sikre psykologisk tryghed, oplever en øget grad af ærlighed blandt medarbejderne. Det gør lederne i stand til at hjælpe og understøtte dér, hvor det er svært. De kommuner, der udvider arbejdet med psykologisk tryghed til også at inkluderer trygheden i lederteamet, oplever i højere grad en fælles forståelse på tværs af organisationen. Det styrker det tværfaglige samarbejde til gavn for hele organisationen.

Sund kultur = sundt arbejdsmiljø

Det er krævende at arbejde med kulturen blandt sine medarbejdere i ældreplejen. Det er meldingen fra alle de kommuner, jeg har talt med. Men det er også meget givende.

For når vi taler åbent og ærligt med hinanden om det, der er svært, får vi ikke kun en værdig behandling og pleje af borgerne. Vi får også et sundt og godt arbejdsmiljø. Også derfor er det et vigtigt arbejde for kommunerne at holde fast i.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.