'En ny dag truer'

‘En ny dag truer’ Der er gentagelser på gentagelser i valgkampen og i meldingerne fra sundhedsvæsenet. Mange af sundhedsvæsenets problemer kan løses uden hjælp fra Christiansborg, og Inge Kristensen har fire bud.

For tiden ville jeg egentlig gerne i biografen for at se ‘Bamse’ eller ‘Triangle of Sadness’, men den film, der bliver ved med at kværne for mit indre øje, er filmen ‘Groundhog Day’ – på dansk: ‘En ny dag truer’. Det er en film om en mand, der hver dag vågner til den samme dag, der gentager sig – igen og igen… (så er det vist slået fast).

Det kan være, at det er det nyudskrevne valg, der er skyld i filmen for mit indre øje, for i valgkampen regner jeg med at høre mange gentagelser. Eller det kan være, fordi jeg bliver ved med at høre de samme meldinger fra sundhedsvæsenet om mangel på personale, ventetider og manglende sammenhæng, uden at der tilsyneladende er nogen, der udvirker, at noget andet kan ske.

Der er store verdensproblemer, der venter på at blive løst. I det lys kan sundhedsvæsenets problemer synes små. Men ikke desto mindre står sundhedsvæsenet højt på listen over det, som danskerne prioriterer. Alene derfor skal det tages alvorligt. Vores sundhedsvæsen med fri og lige adgang er og bliver en vigtig samfundsinstitution og på mange parametre målet for, hvor godt vi gør det som land.

Det har aldrig været vigtigere at være leder og medarbejder i sundhedsvæsenet, for der skal findes løsninger, og de skal implementeres

At håndtere den igangværende sundhedskrise kræver, at der træffes beslutninger og prioriteres. Men også at vi ikke vågner hver dag, hvert år, hvert årti til de samme problemer, når vi nu rent faktisk kan gøre noget ved dem.

Og desværre tror jeg, vi er alene hjemme i sundhedsvæsenet. Vi får ikke hjælp fra politikerne foreløbig, og i øvrigt kan eller skal mange problemer ikke løses fra Christiansborg, så det er på med handsken. Og en del kan gøres. Her følger fire bud:

1. Vi kan reducere spildet og fjerne daglige irritationsmomenter, der koster ressourcer og arbejdsglæde. Ifølge OECD går 12 pct. af sundhedsvæsenets udgifter til at håndtere fejl, spild og skader. Det er jo et kæmpe potentiale.

Det viser bl.a. et projekt fra Sønderborg Kommune, hvor ældreplejen har arbejdet med kvalitet og forenkling af dokumentation for at frigive tid til nærvær og pleje af ældre borgere. Og de er lykkedes med det! 92 papirskemaer er fjernet, mængden af interne beskeder er tæt på halveret, væsentligt færre medarbejdere bruger tid på det samme, og der er skabt ny kultur og arbejdsgange omkring dokumentation, som alt sammen er med til at frigive tid og mindske risikoen for fejl.

Det har krævet stort mod af ledere og medarbejdere, men kommer borgerne, medarbejderne og organisationen til gode. Og det har ikke krævet lovændringer, men kræver at man står ved de faglige beslutninger, for nogle vil givet blive udfordret.

2. Vi kan reducere overbehandling: Gennem de seneste år har Dansk Selskab for Patientsikkerhed sammen med en række samarbejdspartnere sat fokus på retten til at dø i fred og ro. De sundhedsprofessionelle skal være ‘Klar til samtalen’ med de ældste og mest syge, så der bliver så høj en grad af overensstemmelse mellem ønskerne og den behandling og pleje, der faktisk gives, som muligt. I Viborg, Skive, Silkeborg og Aalborg har de arbejdet systematisk med at tage samtalen – og det har givet mening og givet pote.

3. Vi kan øge arbejdsglæden – konkret: Arbejdsmiljø og patientsikkerhed hænger uløseligt sammen. I sundhedsvæsenet kommer man som medarbejder ud for mange intense oplevelser og situationer. Det kan medføre stor mental belastning, der kan føre til dårlig trivsel, sygefravær, personaleflugt og risiko for patientsikkerheden.

Medarbejdernes mentale sundhed er afgørende for, at vi kan lykkes med at skabe et robust sundhedsvæsen. Det er elementært, det er hverdagsvisdom. Det har de vist i et projekt på Herlev og Gentofte Hospital. Det kan kopieres, også i kommunerne.

4. Vi kan skabe sammenhæng. Hvis vi vil. Mens vi venter på, at sundhedsklyngerne kommer op i gear (venligst lad være med at gøre dem til papirtigre!) kan vi bygge relationerne og de robuste arbejdsgange på tværs, der skal bære initiativerne. Der kan ikke køre biler, hvis der ikke er veje. Arbejdsgange, klare roller og kendskab til hinanden er vejen! For nylig genlæste jeg kataloget over de initiativer, der blev afprøvet under puljen om sammenhæng for de svageste ældre, og der er rigtig gode bud på at skabe sammenhæng. Også her kan kopieres.

Ledelsesmæssigt og arbejdsmæssigt står vi over for en ‘Münchausen-øvelse’ – der hvor man hiver sig selv op ved hårrødderne. Det bliver svært i de kommende år, men det har aldrig været vigtigere at være leder og medarbejder i sundhedsvæsenet, for der skal findes løsninger, og de skal implementeres.

Og mens valgkampen kører med deja-vu løfter om flere sygeplejersker, plus/minus regioner, plus/minus sundhedshuse, plus/minus x antal procenter til det ene og andet, så skal vi arbejde og finde glæden i gentagelsen. Og i biffen.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.