Når det kommer til velfærdsteknologi, så er det mest avancerede ikke altid det bedste.

Det viser et igangværende forsøg med en armstøtte, som Center for Erhvervet Hjerneskade i Københavns Kommune sammen med Center for Multiple Funktionsnedsættelser er i gang med. Armstøtten er egentlig skabt til at kompensere for funktionsnedsættelser eller til at hjælpe borgere med progredierende lidelser, men en kreativ terapeut kunne se langt flere muligheder i den simple teknologi.

»Jeg så armstøtten på en rehabiliteringsmesse, og tænkte, at den ville være en god spiseteknologi, fordi den giver mere frihed til borgerne, så de selv kan løfte og holde skeen, frem for at de skal sidde med en robot, der mader dem. Men da jeg tog ud og prøvede den hos firmaet tænkte jeg, at den måtte kunne meget mere. Jeg så den for eksempel som en god mulighed for vores borgere med nedsat armfunktion, der skal genoptrænes, men er for svage til at arbejde mod tyngden. Vi ved, der er god evidens for vægtaflastet træning, og jeg tænkte, at vi kunne bruge armstøtten til dét,« fortæller Rasmus Sylvest Mortensen, der er ledende terapeut på Center for Erhvervet Hjerneskade i Københavns Kommune.

Derfor kontaktede Rasmus Sylvest Mortensen Københavns Kommunes centrale Enhed for Velfærdsteknologi, og herfra fik han bevilget 400.000 kr.

Efterfølgende indgik han et samarbejde med Center for Multiple Funktionsnedsættelser, og så blev der købt stort ind af armstøtterne. Nogle er mekaniske, og skal indstilles manuelt, mens andre er elektroniske, og selv beregner præcis den støtte, borgeren har brug for.

»På de manuelle armstøtter er der 350 grams spring mellem indstillingerne, og det er for meget til nogle borgere. Der er de elektroniske super gode, og dem er de ved at teste som spiseteknologi på Center for Multiple Funktionsnedsættelser. De har fået stor succes, og det har ret overraskende også vist sig, at armstøtterne har en adfærdsregulerende effekt på borgerne,« fortæller Rasmus Sylvest Mortensen og fortsætter:

»Nogle af de udadreagerende borgere har fået en meget roligere adfærd omkring måltiderne, efter at de har fået armstøtterne. Det handler formentlig om, at de undgår den irritation der opstår, når de er afhængig af hjælp fra enten en robot eller en medarbejder. Det er første gang, de har fundet en teknologi, der passer til de her borgere og som giver dem mere selvstændighed.«

Bedre genoptræning

På Center for Erhvervet Hjerneskade er de godt i gang med at teste den manuelle armstøtte.

Målet er i første omgang at bruge den til at skabe bedre genoptræning af meget svage borgere; det vil sige mere intensitet, flere repetitioner og større bevægelighed. Armstøtten er især god til at fremme motorisk læring, der handler om at træne gennem genkendelige aktiviteter fra hverdagen for at udnytte hjernens neuroplasticitet, altså evnen til at genindlære funktioner, der er gået tabt på grund af hjerneskaden.

»Førhen kunne vi kun i et begrænset omfang arbejde med at lære at løfte en kop, hvis ikke borgeren selv kunne løfte armen – og i mange tilfælde kunne borgeren kun lave få gentagelser, før vedkommende blev for træt. Med armstøtten kan vi lave mange flere gentagelser, så bevægelsen kan blive lagret i hjernen igen, og vi kan også se, at vi kan give borgeren et mere naturligt bevægemønster,« siger Rasmus Sylvest Mortensen.

Næste skridt i arbejdet i Københavns Kommune er først at blive gode til at matche armstøtterne med de borgere, der får størst glæde af dem. Efterfølgende skal der kobles valide tests og målinger på, så effekten kan dokumenteres.

Armstøtterne koster mellem 15-30.000 kr., og i Rasmus Sylvest Mortensens optik er det en god investering.

Han forventer, at der senere i forløbet skal laves en businesscase, og her tror han på, at man ville kunne se, at armstøtterne giver bedre rehabilitering og frigør personaleressourcer – forudsat at medarbejderne bliver rigtig gode til at matche teknologien med borgerne.

»Jeg synes, det er en teknologi med et meget bredt potentiale, hvis bare man har fantasi og tør at bruge den til andet end det, den oprindeligt er tænkt til. Vi har for eksempel en ung pige hos os, der nu har fået det så godt, at hun gerne vil tilbage og fortsætte sin uddannelse. Men hun syntes ikke, hun kan skrive pænt nok endnu, så vi vil afprøve, om armstøtten kan hjælpe hende med at få håndskriften tilbage. Det er et vigtigt mål for hende, og armstøtten er et rigtig godt bud på at hjælpe hende,« siger Rasmus Sylvest Mortensen.