Har genoptrænings- og rehabiliteringstilbuddene uden for sygehusene til borgere med erhvervet hjerneskade den rette kvalitet?

Det skal et serviceeftersyn af området afsløre, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har iværksat for blandt andet at afdække, om kommuner og regioner har implementeret de gældende regler og anbefalinger på området, og om de følger dem.

»Det er helt afgørende, at man får den rette hjælp, og at man får den i tide, hvis man skal have en god chance for at komme sig efter en alvorlig hjerneskade. Vi ved desværre, at der fortsat er plads til forbedring i indsatsen over for mennesker med hjerneskade, og det er derfor, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti med finansloven for i år har afsat 20 mio. kr. til at sætte initiativer i gang over de næste år,« udtaler Ellen Trane Nørby og tilføjer:

»For at sikre, at vi sætter ind og bruger midlerne de rette steder, vil vi først have et grundigt fagligt servicetjek af området, og det er det, Sundhedsstyrelsen nu skal gennemføre.«

Behov for bedre og mere lige behandling

Og der er brug for et servicetjek ifølge Pia Astrup, der er ledende neuropsykolog på Center for Erhvervet Hjerneskade i Københavns Kommune. Hun mener, at der er mange udfordringer på området, som man kan tage fat på.

»Vi er et så lille et land, men til trods for det, er det så forskelligt hvilken behandling, hjerneskadede får. Jeg håber, at servicetjekket kan lægge op til, at vi får både bedre og mere lige behandling i hele landet,« siger Pia Astrup.

Hun håber, at nye anbefalinger for behandlingen af hjerneskadede kan hjælpe på samarbejdet ved sektorovergangene og på tværs af sundheds- og social socialområdet. Pia Astrup forklarer, at forløbsprogrammerne har gjort en stor forskel på samarbejdet på tværs. Hun håber, at anbefalingerne fra servicetjekket kan gøre det samme.

»Når jeg sidder som neuropsykolog og taler med en sagsbehandler, så taler vi ikke det samme sprog. Men med fælles retningslinjer og anbefalinger, har vi noget at tale ud fra. Det giver et fælles sprog på området,« siger hun.

Grundigt tjek af genoptræningsplaner

I Hjernesagen er de også glade for, at der er sat 20 mio. kr. til et servicetjek, der kan gøre alle parter klogere – blandt andet fordi eftersynet skal undersøge, hvordan man kan få bedre data om eksempelvis ventetider og antal genoptræningsplaner.

»Vi har 98 kommuner, og de har alle hver deres måde at gøre tingene på. Vi har jo ikke tradition for at kommunerne indsamler data på hjerneskadeområdet, og det gør det rigtigt svært at vurdere og sammenligne tilbuddene. Man kan håbe på, at resultaterne fra servicetjekket giver mulighed for løsninger, der kan højne området,« siger Lise Beha Erichsen, der netop er afgået som direktør i Hjernesagen og nu arbejder som særlig rådgiver og politisk konsulent i foreningen.

En af de vigtigste opgaver i servicetjekket er ifølge Lise Beha Erichsen at kigge på genoptræningsplanerne. Bliver der udarbejdet de genoptræningsplaner, der er behov for, og er de af en sådan kvalitet, at det er muligt for kommunerne at give de rigtige tilbud?

»Det er på hospitalet, at eksperterne sidder, og det er dem, der udarbejder genoptræningsplanerne. Men det er ude i kommunerne, at man skal følge dem. Derfor er det vigtigt, at genoptræningsplanerne er grundige, så de beskriver både den fysiske og den kognitive genoptræning af borgerne,« siger Lise Beha Erichsen og fortsætter:

»Problemet er bare, at kvaliteten af genoptræningen er forskellig i de 98 kommuner, og der kan være mange store forskelle på, hvornår en genoptræning bliver iværksat. Der findes i dag ikke en klar beskrivelse af, hvilke krav der skal stilles, for at et tilbud kan kalde sig en hjerneskadetilbud. Og det er et stort problem, for kun derved kan man sikre, at genoptræningen er af tilstrækkelig kvalitet. Det er på tide, at vi får et system på hjerneskadeområdet, så vi kan få løst problemerne.«