Dokumentation – hvad for en fisk? Dokumentation blev en stor del af valgkampen, hvor den blev til alt muligt i en pærevælling. Mindre dokumentation er ikke et mål i sig selv, så fordringen må og skal være, at vi skal have bedre dokumentation, skriver Inge Kristensen.

Valgkampens temaer blev i et vist omfang skudt i gang allerede med statsministerens nytårstale. Der var mere end én i min kollegiale omgangskreds, der dengang fik champagnen og kransekagen lidt galt i halsen. Og fejlsynkning er farligt, skulle jeg hilse at sige.

I korstoget mod det fæle bureaukrati synes også at ligge en negligering

Statsministeren blæste til angreb på bureaukrati og især dokumentation i ældreplejen. Så langt skålede vi med. Det var da eksemplet blev givet, champagnen kom op i næsen, for eksemplet var at det helt unødvendigt at veje borgerne… For alle med viden om ældreområdet ved, at ernæring (underernæring eller fejlernæring) er en stor kilde til helbredsmæssige udfordringer, der fører til unødige og potentielt uværdige indlæggelser. Faktisk burde ernæring være et af de områder, man arbejder med på tværs af sektorer, men det er en anden historie.

Siden Statsministerens nytårstale er dokumentation blevet en meget stor del af valgkampen, og alle parter har budt ind.

Dokumentation bliver til en pærevælling

Problemet er bare, at dokumentation bliver til alt muligt i en pærevælling. Nogle taler om unødvendig dokumentation i relation til visitation af borgerne. Andre taler om den dokumentation, der uvægerligt er forbundet med tilsyn. Igen andre taler om dokumentation som den tid, der bliver brugt til koordinering, og nogle er optaget af antallet af registreringer i et IT-system. I en undersøgelse, som VIVE lavede i 2018 om kompleksitet, var netop den organisatoriske kompleksitet i fokus – manglende kontinuitet, dårlige it-systemer, mange aktører. Det bliver i pærevællingen også til ”dokumentation”.

Dokumentation er ikke dårligt, hvis det giver information til den næste kollega, og giver mening

Inden længe er en ny regering på plads, og en ny nytårstale skal holdes, og mit gæt er, at fokus på ældreområdet og reduktion af dokumentation fortsætter.

I korstoget mod det fæle bureaukrati synes også at ligge en negligering – eller måske er det bare en misforståelse – af fagligheden på ældreområdet?  Sundhedsfagligheden er vigtigere end nogensinde, men bliver glemt og klemt på ældreområdet. Det er en stor fejl. For hvis presset på hospitalerne i almindelighed og akutmodtagelserne i særdeleshed skal lettes, så skal sundhedsfagligheden – f.eks. forebyggelse af vægttab – prioriteres langt højere.

Mindre dokumentation er ikke et mål i sig selv

For nylig havde jeg fornøjelsen af at være sammen med 240 medarbejdere på ældreområdet til læringsseminar i programmet ‘I sikre hænder’. Mange enheder i kommunerne kunne berette om gode resultater med at nedbringe tryksår, medicinfejl, uønsket vægttab og forebyggelige indlæggelser. Det er dét arbejde, der skal sikre, at hospitalerne ikke bliver overfyldt. Og ja, det kræver at man samler data, så man løser de reelle problemer og ikke reagerer på synsninger. Er det dokumentation? Ja da, men når vi skal forbedre noget, skal vi samle data.

Dokumentation er ikke dårligt, hvis det giver information til den næste kollega, og giver mening. Dokumentation, der alene har til formål at kontrollere giver ikke altid mening.

Så fordringen når statsministeren holder nytårstale må og skal være, at vi skal have bedre dokumentation. Mindre dokumentation er ikke et mål i sig selv, og sundhedsfagligheden skal i højsædet i ældreplejen.


Læs mere om resultaterne af I sikre hænder her.

Læs også mere om reduktion af dokumentation på her.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.