Skærmene er i høj grad flyttet ind på plejecentrene i Esbjerg Kommune, hvor beboere kan bruge dem, når de vil tale med deres pårørende eller skal have en konsultation hos den praktiserende læge.Foto: Esbjerg Kommune

Sådan bruger to kommuner videobesøg Coronavirus har sat turbo på videoløsninger i plejesektoren. På Lolland er kommunen ved at implementere skærmbesøg i hjemmeplejen og sparer tid på kørsel. I Esbjerg hjælper Ipads på plejecentrene både med at sikre kontakt til pårørende og praktiserende læge.

Borgerne skal have hjælp, men grundet smitterisikoen kan besøg fra hjemme- og sygeplejen i borgerens eget hjem ikke lade sig gøre. Derfor er mange kommuner i fuld gange med at finde nye måder at hjælpe borgerne på, og her er video blevet et fast inventar.

»Lige nu i denne krisetid, er der på en eller anden måde sket en acceleration af nogle af de forandringer, som vi i lang tid har talt om, at nu skulle vi have i gang. F.eks. har sundhedsvæsenet brugt lang tid på at finde gode løsninger med video og telemedicin. Det arbejde er der kommet turbo på, efter at landet er lukket ned,« sagde kommunaldirektør Annemarie Schou Zacho Broe for nylig.

Lolland og Esbjerg Kommuner har allerede tyvstartet på videoløsningerne som et nyt værktøj i det kommunale sundhedsvæsen.

Skærmbesøg sparer minimum en daglig kørerute

I Lolland begyndte et pilotprojekt  med skærmbesøg i stedet for fysiske besøg fra foråret 2019 i tre ud af hjemmeplejens otte team, og i 2020 begyndt de at implementere det i de resterende team.

Vi skal udnytte hver en krone og hver mulighed indenfor vores fagområde for at kunne levere de bedst mulige ydelser til borgerne

Inge Kromann, decentral leder for Personlig og Praktisk hjælp, Lolland Kommune

Inge Kromann er decentral leder for Personlig og Praktisk hjælp i Lolland Kommune, og har været tæt på implementeringen. Hun forklarer, at kommunen satser på skærmbesøg af flere årsager. Den primære årsag er, at kommunen gerne vil kunne levere ydelser til alle med høj kvalitet i takt med, at der kommer flere borgere, der har brug for plejeopgaver. Her er skærmløsningen en måde at gøre medarbejdernes tid mere effektiv.

En anden årsag til, at Lolland har satset på videoløsninger er, at det er billigere end fysiske besøg, fordi man sparer transporttiden. Vurderingen er, at når alt er optimalt, og skærmløsningen fungerer, som den skal, kan hvert team bestående af mellem 20 og 40 medarbejdere spare minimum en kørerute pr. dag.

»Vi skal udnytte hver en krone og hver mulighed indenfor vores fagområde for at kunne levere de bedst mulige ydelser til borgerne,« siger Inge Kromann.

Samme sikkerhed over skærm

Første skridt i brugen af skærme er, at borgeren har lyst til det og kan betjene skærmen. Derudover skal borgeren have en fornemmelse for tid, ellers kan man ikke aftale, hvornår skærmbesøget skal finde sted.

»Vi har flest skærmbesøg, hvor vi skal hjælpe borgeren med at huske på at tage sin medicin. Så ringer vi op via skærmen, får borgeren til at vise antallet af piller, der skal tages, så hjælperen kan tælle, at det er det korrekte antal piller, inden borgeren tager dem. Vi opretholder den samme sikkerhed, som når vi er ude i hjemmet,« siger Inge Kromann.

Læs også: Fagligheden skal altid være grundlag for videoløsninger

Der kan også være tale om observationsbesøg, hvor en borger skal guides til selv at lave mad eller kaffe. Eller det kan være besøg, der skal gøre borgeren trygge i forhold til at gå i bad, hvor hjælperen ringer på et aftalt tidspunkt og minder om, at nu er det tid til et bad, og borgeren skal huske at finde tøj og håndklæde frem. Så slutter opkaldet, og 20 minutter senere ringer hjælperen igen for at sikre, at borgeren ikke er faldet. Det giver også en tryghed for borgerne, at de ved, at hvis de ikke kan komme til skærmen inden for de 20 minutter, så kommer hjælperen hjem til borgeren og tjekker situationen.

»Der er meget tryghed i og omkring skærmen, og borgerne kan ofte godt selv løse mange opgaver, hvis vi bare guider dem. Vi har ikke nået det fulde potentiale ved skærmbesøg og det er mest fordi, at vores fantasi ikke rækker til at forestille os besøgene endnu, og at vi endnu ikke kan se alle mulighederne,« siger Inge Kromann.

Personale på landevejene hurtigere til at indføre videoløsninger

Medarbejderne har været positive for at indføre videoløsninger, siger Inge Kromann. Det gælder især dem, der har ruterne på landevejene. Dem på cykel i byerne, har det været sværere at få med.

Den faglig opdragelse er, at hjælperen skal være tæt på borgeren, så det at give en god faglig ydelse på afstand, er et stort skridt for nogen

Inge Kromann, decentral leder for Personlig og Praktisk hjælp, Lolland Kommune

»I byerne kan medarbejderne godt tænke, at det da er lige så hurtigt lige at smutte ind. Men vi kan se, at selvom hjælperen er på cykel i et tæt boligområde, så er det hurtigere og mere effektivt med videobesøg i nogle af opgaverne,« siger hun og fortsætter:

»Men man skal ikke tage fejl af, at det at have en relation til vores borger også er motivation for mange for at gå på arbejde. Det er en anden måde at gå på arbejde på, når ydelsen leveres via en skærm. Den faglig opdragelse er, at hjælperen skal være tæt på borgeren, så det at give en god faglig ydelse på afstand, er et stort skridt for nogen.«

Skærme rykket ind på Esbjergs plejecentre

I Esbjerg Kommune har de i et stykke tid arbejdet med skærmbesøg til borgere i eget hjem med kroniske sygdomme. Der er omkring 350 borgere med KOL og diabetes, og de kan ringe op og få et videomøde, når sygdommen skal monitoreres.

Under coronaepidemiens rasen er skærmene i høj grad også flyttet ind på plejecentrene. Hver afdeling har en iPad, som kan gå på skift hos beboerne. Det gælder bl.a. når beboere gerne vil tale med deres pårørende, som i denne tid ikke må komme på besøg på plejecentrene. Men det gælder også, når borgeren skal have en konsultation hos den praktiserende læge.

Det duer ikke, hvis vi bare skal følge en vejledning om, hvordan man gør, så kommer det aldrig til at lykkes

Arne Nikolajsen, der er direktør for sundhed og omsorg, Esbjerg Kommune

»Alle læger kan ringe ind til afdelingen, og så bliver de flyttet hen til borgeren for at lave en konsultation via video. Normalt skal man bruge nemid til det, men vi har lavet en løsning i samarbejde med lægerne, hvor vi kan gå uden om det, hvor lægerne kan ringe direkte til afdelingen,« siger Arne Nikolajsen, der er direktør for sundhed og omsorg.

Videokonsultationen har været undervejs i et års tid, men coronaepidemien har sat turbo på udbredelsen af løsningen. Arne Nikolajsen forklarer, at det først kom til at lykkes, da medarbejdere fra kommunen tog ud i praksis for at vise løsningen frem.

»Det duer ikke, hvis vi bare skal følge en vejledning om, hvordan man gør, så kommer det aldrig til at lykkes. Det kræver, at der er brugerinvolvering og at man rent praktisk kan se, hvordan det kan lade sig gøre. Nu virker det, og vi vil gerne fortsætte med flere lægekonsultationer på denne måde efter coronakrisen,« siger han.

Ligeledes regner han med, at skærmene fremadrettet skal udbredes endnu mere i kommunen. F.eks. har kommunen forsøgt sig med virtuel træning i borgerens eget hjem, og det skal der også udvikles mere på.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.