Opinion
Vi skal have flere generalister ind på hospitalerne, hvor vi skal blive bedre til at prioritere, hvad vi kan tilbyde patienterne, og finde ud af, hvilke opgaver vi har mulighed for at løse, skriver Mia Gall Grandahl.

Ældre patienter ofres i effektivitetens navn Ældre ender for ofte i krydspres mellem forpinte hospitalsafdelinger og almen praksis. Systemet er blevet alt, alt for bureaukratisk og uigennemskueligt, skriver Mia Gall Grandahl.

Mia Gall Grandahl

Det opskruede tempo i sundhedsvæsenet har alvorlige konsekvenser – særligt for de ældre. De fleste lægefaglige specialer ser ældre patienter, men hverken deres specialekompetencer eller tiden rækker til at vurdere og håndtere de ældre patienters typisk komplekse behandlingsbehov og sygdomsbillede. Det er både godt og skidt. Godt, fordi flere behandlinger og undersøgelser klares ambulant, og sygehuset blandt andet på grund af infektionsrisiko langtfra er det ideelle sted at opholde sig for ældre. Omvendt er det endnu mere nødvendigt at sikre...

Prøv Kommunal Sundhed gratis i 4 uger

Du får fri adgang til alt vores indhold og vores daglige nyhedsbrev tilsendt i 4 uger.

Prøv gratis i 4 uger

Mia Gall Grandahl

Speciallæge i psykiatri og formand, Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS

Flere indlæg

Nyeste indlæg

Flere indlæg

Midlertidige pladser: Er jeres visitationspraksis i overensstemmelse med strategien? Hvis efterspørgslen efter midlertidige pladser overstiger udbuddet, er der måske en tendens til, at de midlertidige pladser er blevet ‘go to-løsningen’. Hvis man i stedet starter med at vurdere, hvorvidt pleje- og støttebehovet kan varetages i eget hjem og kun visiterer til midlertidige pladser i de tilfælde, hvor det ikke er forsvarligt, får vi flere midlertidige pladser til rådighed for de borgere, hvis plejebehov kræver det, skriver Bibi Asklund, chefkonsulent i Komponent.

Skriv en kommentar
Esben Høgh, konsulent, Implement, og Michael Daugbjerg, partner, Implement

Udviklingen af de midlertidige pladser står ved en korsvej De midlertidige pladser i kommunerne har store udviklingspotentialer til at blive en endnu vigtigere del af et bæredygtigt sundhedsvæsen. Samtidig indebærer de også en risiko for, at vi fortsætter den uholdbare vej med fortsat institutionalisering som det bærende princip i stedet for at sikre grundlaget for, at hjemmet kan være det primære sted for pleje og behandling. Der er med andre ord ikke behov for at skabe nye ‘stærekasser’.

Skriv en kommentar