Sammen med en stor gruppe fagfolk og beslutningstagere fra kommuner og regioner deltog Sophie Løhde i sidste uges Dagens Medicin-konference om en masterplan for det nære sundhedsvæsen, og sundheds- og ældreministeren inviterede til at modtage de anbefalinger, som de 253 deltagere på dagen kom frem til.
Mandag blev otte konkrete anbefalinger derfor overleveret til ministeren, som kan bruge dem til sin arbejdsgruppe for det nære sundhedsvæsen, der som bekendt skal formulere en række anbefalinger, der kan styrke sundhedsindsatsen på en række områder i samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis.
Konferencens otte anbefalinger til ministeriets arbejdsgruppe er:
- Skab en ambitiøs og modig fælles vision
Før mål kommer visioner. Udvalget skal formulere visionen for sundhedsvæsenet anno 2025. Den skal være ambitiøs og modig, den skal inddrage borgerne, og den skal tage højde for fremtidens sygdomsmønster med mange ældre og multisyge, der i videst muligt omfang skal behandles i eget hjem – for både deres egen og systemets skyld. - Sæt fælles mål, definér og fordel opgaverne
Efter visioner kommer mål, der er forpligtende for alle aktører. Sammen med målene skal de opgaver, der skal løses i det nære sundhedsvæsen, defineres og fordeles. Spørgsmål som ‘hvad skal de enkelte aktører lave?’, ‘hvilken effekt skal initiativerne opnå?’, ‘hvilken værdi skal de bibringe borgerne?’ og ‘hvordan skal aktørerne arbejde sammen’ skal besvares. Et springende punkt er, at der skal arbejdes eksplicit med gensidig forventningsafstemning. Arbejdet bør ske ud fra et populations-perspektiv med fokus på effekt og værdi for borgerne. Systematisk dataindsamling kan understøtte effekterne, og borgernes forløb kan optimeres på tværs af indsatser og sektorer. Det tværsektorielle, evidensbaserede fokus bør i forlængelse deraf præge udviklingen af kliniske databaser og ikke mindst brugen af PROMs. - Der skal tænkes sammenhæng ind i ledelsen af sundhedvæsenet
De forpligtende samarbejder mellem aktørerne i sundhedsvæsenet skal være forankret på topniveau og drevet af både sundheds- og ledelsesmæssig faglighed. Det skal gøres forpligtende at have fokus på forebyggelse og på samarbejdet med de andre aktører, uanset om man sidder i almen praksis, kommune eller region. Incitamentsstrukturerne skal understøtte sammenhæng, men viljen kommer først. - Styrk fagligheden
At kortlægge, hvor opgaver løses bedst, og hvordan de skal varetages, kræver tæt inddragelse af fagpersoner. Derfor er det afgørende, at interessentgruppen får lov at spille en stor rolle i udvalgets arbejde. Også i praksis skal fagligheden styrkes: Flere fagligheder skal givetvis sættes i spil i omkring opgavevaretagelsen i almen praksis og kommunerne, hvis vi skal løse de stadig større opgaver for sundhedsvæsenet i fremtiden. Men det må ikke ske på bekostning af patientsikkerheden, og det skal være under hensyntagen til, at der ikke må ske yderligere fragmentering. - Gennemgå hele opgaveporteføljen
Opgaveporteføljen i almen praksis, kommuner og på hospitalerne skal gennemgås, så opgaverne og deres form og udførsel bliver tilpasset og beskåret til konteksten af det 21. århundrede og de sundhedsudfordringer, der dominerer vor tid. Se f.eks.på opgaverne på svangreområdet og på børnesundhedsområdet og overvej at udvikle forebyggende tilbud, der sigter på at styrke den mentale sundhed for unge og at gribe den skrøbelige ældre borger før faldet.. - Almen praksis skal fortsat spille vital rolle
Almen praksis’ rolle skal defineres tydeligere og udvikles, så hele opgaveporteføljen i det nære sundhedsvæsen kan løses bedst og billigst. Udviklingen skal foregå med stor respekt for almen praksis’ fornemste rolle: At holde de raske raske, og samtidig finde de syge. - Stop udviklingen af parallelle systemer
Styr design og implementering af fremtidige indsatser i sundhedsvæsenet ud fra et krav om sammenhæng, som også skal strække sig til lovgivning og brudfladerne mellem nært beslægtede områder som arbejdsmarkedsområdet og socialområdet. Men allerede nu er der brug for at vende spotlightet mod den fragmentering, der er i gang – f.eks. i de mange kommunale modeller for akuttilbud, der skyder op. Ønsker vi at skabe nye, små sygehuse? Ønsker vi at ansætte endnu flere koordinatorer, der i sig selv skaber flere overgange? Gør i stedet sammenhæng til det paradigme, sundhedsvæsenet styrer efter. - Inddrag – for alvor – brugerne:
Faglighed er afgørende for revisionen af det nære sundhedsvæsen, men det er brugerne – borgere og patienter – det handler om. Derfor er udvalgsarbejdet en god anledning til at afprøve reel brugerinddragelse – og stille krav om reel brugerinddragelse, både i den politiske proces og som en del af visionen for sundhedsvæsenet anno 2025.
