Data om brug af hjælpemidler skal løfte kommunal service

Et projekt i Aalborg Kommune har påvist, at intelligent brug af data om borgernes brug af hjælpemidler kan give forvarsel om, hvornår kommunen med fordel kan give borgeren et tilbud om genoptræning.

Næste skridt bliver at udvikle en kunstig intelligens, der kan indsamle informationer om hjælpemidler og se mønstre, således at kommunalt plejepersonale kan blive notificeret, når det er aktuelt at sætte ind med genoptræning hos en ældre borger.

»Tanken er, at lave en kunstig intelligens, der kan se, hvilke hjælpemidler der bliver udleveret, samt hvornår de bliver udleveret. Det er nemlig heller ikke ligegyldigt i hvilken rækkefølge, tingene bliver udleveret. Den vil kunne finde mønstre, som vi aldrig nogensinde vil kunne finde ellers. Så ville det være pop-ups, der giver gode råd og indikerer aktualiteten,« siger Michael Harbo.

Han forklarer, at opgaven nu ligger hos Aarhus Universitet, et neuralt netværk, der baseret på machine learning hele tiden vil blive klogere på hvad der virker og hvornår. Hver gang et nyt hjælpemiddel skal tildeles en borger, sendes data om borgeren til den kunstige intelligens, som på den måde bliver mere og mere træfsikker med tiden.

Første skridt med big data

Ifølge Michael Harbo er flere kommuner allerede interesseret i den intelligente løsning, ligesom både KMD og Systematic har givet grønt lys til implementering i de nye omsorgssystemer når produktet er gennemtestet. Projektet er et af KL’s teknologispring og er således finansieret af KL og de deltagende parter. Løsningen bliver open source og vil kunne anvendes af alle kommuner på sigt.

Lige præcis KMD og Systematic er nøglespillere, hvis visionen om datadrevet velfærd skal realiseres i kommunerne. De udvikler nemlig henholdsvis Nexus og Columna Cura, der er de nye journalsystemer på det kommunale omsorgsområde. De går under betegnelsen Fælles Sprog III, og selvom det som Kommunal Sundhed tidligere har skrevet kan være en dyr fornøjelse at implementere dem, er de optimerede til datadeling. Det siger specialkonsulent Mie Bjerre i Kommunernes Landsforening.

»Med implementeringen af Fælles Sprog III, så vil kunne få et helt andet og bedre grundlag for at opbygge datasæt med lignende strukturer. Så det er en forudsætning for, at vi er begyndt på det her arbejde,« siger hun.

Med det tidligere Fælles Sprog II og de dertilhørende uanede mængder af fritekst, var det simpelthen umuligt at bruge de store datamængder ude i kommunerne på intelligent vis.

Ifølge er Mie Bjerre er projektet i Aalborg spydspids for udviklingen inden for datadrevet velfærd. Ifølge specialkonsulenten vil alt gå op i en højere enhed, hvis det lykkes at lave en algoritme som kan tilgå kommunens historiske data på intelligent vis. Så vil kommunerne nemlig kunne tilbyde bedre service til borgerne til færre penge.

»Det skægge ved dette projekt er jo, at det handler om både at gøre det bedre for borgeren og prioritere ressourcer. Hvis det virkelig går hånd i hånd, så er det helt fantastisk, og der er jo indtil videre ikke noget, der tyder på, at det modsatte skulle være tilfældet,« siger hun.

KL understreger dog, at det aldrig kommer til at være en algoritme, der siger, at nu skal hr. Jensen have genoptræning. Det vil udelukkende være et supplement, der giver plejepersonalet overblik og mulighed for at målrette indsatser.

»Maskinerne skal ikke tage beslutninger, men forhåbentlig hjælpe medarbejdere til at tage kloge beslutninger via notifikationer, så vi kan sætte mest effektfuldt ind med træning,« siger hun.