Vores tilgang til aldring bliver afgørende for fremtidens velfærd
Foto: Center for Sund Aldring

Vores tilgang til aldring bliver afgørende for fremtidens velfærd Vi har brug for en sammenhængende strategi for at holde hånden under velfærdsstaten, mens den danske befolkning bliver ældre, og vi har brug for at gå mange sammen om at arbejde på den nu. Ikke mindst for de unges skyld.

I dag er ca. 282.000 danskere over 80 år. I 2030 vil det være ca. 400.000. I 2057 topper antallet af danskere over 80 med ca. 660.000 – omkring 10 pct. af befolkningen.

Det er gode nyheder, fordi det er tegn på, at vi lever længere. Men det er også en udfordring, der kræver vores opmærksomhed.

Selv aktive, sunde ældre har meget mere brug for ydelser i sundhedsvæsenet og plejesektoren end yngre mennesker. Flere ældre vil få sundhedsudgifterne til at accelerere kraftigt, forudsiger f.eks. VIVE i en rapport fra 2020, hvori det foreslås, at vi tager bedre højde for aldring i sundhedsøkonomiske fremskrivninger. Det virker fornuftigt, men vi skal også gøre en masse mere.

Mange ældre i Danmark lever hverken så sundt, eller får så god forebyggelse og behandling, som de teoretisk set kunne

Vi har brug for en sammenhængende, bredspektret strategi for at tilpasse velfærdsstaten til en ældre befolkning. Det, vi har brug for at ændre, hører nemlig under flere politikområder på samme tid og kræver, at mange forskellige faggrupper og sektorer samarbejder og bidrager med deres viden og indflydelse.

Baseret på min forskning i sundhedspolitik og aldring vurderer jeg, at vi især skal fokusere på følgende tre områder.

Ulighed i sundhed koster på flere fronter

Folkesundheden har en social slagside. Alder i sig selv øger risikoen for mange sygdomme, men fysisk aktivitet og høj livskvalitet virker forebyggende, ved vi bl.a. fra nogle af mine kolleger på Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.

Der er store helbredsmæssige forskelle på ældre, som har haft viden, overskud og mulighed for at passe på sig selv livet igennem, og dem, som ikke har. Mange ældre i Danmark lever hverken så sundt, eller får så god forebyggelse og behandling, som de teoretisk set kunne, og som mange – heriblandt aldringsforskere og økonomer – havde forventet, at de ville nu.

Ved at bekæmpe ulighed i sundhed kan vi øge deres livskvalitet og samtidig frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet.

Glidende overgang fra arbejdsliv til seniorliv

Et andet aspekt af aldringsudfordringen, som har stor samfundsmæssig betydning og mange relevante aktører, er tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Pensionsalderen er hævet for de fleste og sænket lidt for Arne m. fl., men der er flere knapper at skrue på.

Vi skal se på, hvordan vi gør det mere attraktivt for folk at blive længere på jobbet, mere økonomisk holdbart for arbejdspladser at beholde seniorer, og gøre det almindeligt i flere brancher, at overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse er glidende frem for enten-eller.

Medicinforbruget skal ned

Når sundhedsudgifterne i Danmark er steget markant, skyldes det bl.a., at medicinudgifterne er mere end fordoblet de seneste 10 år. Den stigning er relateret til demografi. 54 pct. af danskerne over 75 år tager fem eller flere slags medicin hver dag. Det er dyrt, og medicinen er heller ikke testet til de komplekse kombinationer, hvorfor flere kan opleve bivirkninger eller svækket effekt, når pilleæsken bugner.

Der er brug for en koordineret, national indsats, hvor vi går helhedsorienteret til de udfordringer, den demografiske udvikling bringer

Vi skal medicinere mindre og bedre, og det kan vi bedst ved at involvere både læger, plejepersonale, farmaceuter og patienterne selv. I tillæg hertil skal vi have mere forskning i effekten af lægemidler på ældre multisyge patienter.

Som en bobler til et yderligere fokusområde kunne man påpege, at COVID-19-krisen har vist, at ældre rammes hårdere af den type pandemier end andre aldersgrupper. Det gælder alvorligheden af sygdommen, og det gælder livskvalitet og ensomhed. Vi må forberede os på at kunne møde tilsvarende udfordringer i fremtiden.

Der er mange gode kræfter, som allerede har øje for sammenhænge mellem aldring, sundhed og velfærd – ingen nævnt, ingen glemt. Men der er brug for en koordineret, national indsats, hvor vi går helhedsorienteret til de udfordringer, den demografiske udvikling bringer. En sådan involverer både kommuner, sundheds- og plejesektoren, fagforeninger, uddannelses- og forskningsorganisationer, interesseorganisationer, patientforeninger, pensionskasser, forsikringsselskaber og de ældre selv. Mere offentlig debat om dilemmaer og muligheder vil også være gavnlig. Her håber jeg også at høre de unge, som fremtiden tilhører.

Efterårets kommunalvalg kan passende være afsæt til at drøfte tiltag og strategier for at adressere aldring, ulighed og kritiske livsudfordringer i den sidste tredjedel af livet. Hvis vi ikke interesserer os for aldringsudfordringen nu, vil det kræve endnu flere ressourcer i fremtiden.

Læs flere indlæg af Karsten Vrangbæk:

Livsovergange – kriser og modstandskraft ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Styrk samarbejdet mellem vikarer og fastansatte på plejecentre

Del projektstyringen med frivillige og skab merværdi

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.