Som de fleste efterhånden er klar over, ser vi ind i en fremtid med flere ældre og færre medarbejdere til at levere den velfærd, vi alle efterspørger i kommunerne. Vi kommer til at mangle både SOSU-personale, pædagoger, lærere og sygeplejersker – faggrupper, der på mange måder udgør rygraden i det velfærdssamfund, vi kender.

Antallet af +80-årige fordobles i den nærmeste fremtid, og de kommer til at udfordre det samlede sundhedsområde. Lever man længe nok, er man i høj risiko for at få en række sygdomme og dermed brug for hjælp fra alle dele af sundhedsområdet, ikke mindst kommunerne.

Hvis vi samtidig ser ind i en situation, hvor vi om få år i gennemsnit mangler 500 SOSU-medarbejdere pr. kommune, så er det jo et regnestykke, der ikke rigtig går op.

Kommunerne er godt i gang

For at håndtere denne udfordring skal både Folketinget, KL og øvrige nationale aktører i arbejdstøjet. Men kommunerne kan ikke vente – og derfor skal vi have fokus på de ting, kommunerne kan gøre allerede nu.

For at frigive tid til den nødvendige pleje og sygepleje skal vi også sætte turbo på tiltag, der kan forebygge borgernes behov for hjælp og finde nye måder at løse opgaverne på

Der findes desværre ikke noget quick fix, men en række tiltag kan tilsammen være med til at løse udfordringen. Vi skal med andre ord både se på tiltag, der skaffer flere medarbejdere i faget og jobbet, og tiltag, som frigiver tid til den nødvendige pleje og sygepleje, som kun SOSU-personale og sygeplejersker kan varetage.

Kommunerne er i fuld gang og gør sig masser af erfaringer. Men vi skal vide hvad der virker, og vi skal vide det hurtigt. Derfor bliver videndeling helt essentielt, hvis vi skal sikre, at kommunerne også om tre år kan levere den velfærd, borgerne fortjener og forventer.

Vi vil gerne starte – derfor følger her nogle af de mest virkningsfulde tiltag, vi har oplevet i kommunerne:

Flere medarbejdere større fastholdelse

Vi skal fokusere på rekruttering af nye medarbejdere og fastholdelse af dem, som allerede er der. Det handler om at få flere ind i SOSU-fagene og om at gøre det attraktivt at blive i faget og i jobbet. Tiltag, der tiltrækker flere til uddannelserne, øger kvaliteten af praktikforløb, skaber attraktive arbejdspladser, fremmer arbejdsmiljøet og fastholder seniorer, kan alle bidrage her.

Esbjerg og Billund kommuner har f.eks. arbejdet målrettet på at forbedre kvaliteten af praktikforløbene for at forebygge det store frafald på SOSU-uddannelserne. Og Varde og Odense kommuner har arbejdet systematisk med at omskole ufaglærte til SOSU-fagene.

Hvis vi er enige om, at pleje- og sygeplejefagene på mange måder udgør rygraden i det velfærdssamfund, vi kender, skal vi holde op med at tale om dem som et haleben

Med henblik på at skabe attraktive arbejdspladser og et bedre arbejdsmiljø er mange kommuner i gang med at implementere selvstyrende og faste teams. Man forventer, at medarbejdere får større arbejdsglæde og mindre sygefravær, når de kan indrette hverdagen efter borgernes konkrete behov. Kommuner som Haderslev, Syddjurs og Kerteminde og Hedensted Kommuner er allerede godt i gang med selvstyrende teams.

Frigiv tid og medarbejdere til pleje og sygepleje

For at frigive tid til den nødvendige pleje og sygepleje skal vi også sætte turbo på tiltag, der kan forebygge borgernes behov for hjælp og finde nye måder at løse opgaverne på. Horsens og Aalborg kommuner arbejder f.eks. målrettet med hverdagsrehabilitering og rehabiliterende sygepleje, så borgerne i højere grad bliver i stand til klare pleje og sygepleje selv.

Andre eksempler på frigivelse af tid til pleje og sygepleje er Københavns og Aalborg kommuner, der reducerer SOSU-personale og sygeplejerskers køretid gennem brug af sygeplejeklinikker, dosisdispensering og skærmteknologi. Og Horsens og Roskilde kommuner arbejder målrettet med at tænke andre faggrupper ind i opgaveløsningen – f.eks. diætister til ernæringsopgaver, farmakonomer til medicinopgaver og flere ergoterapeuter til rehabilitering.

Tal faget op

Ovenstående eksempler viser, at der er meget, kommunerne selv kan gøre. Men der skal turbo på, og kommunerne skal lære af hinandens gode erfaringer, så alle 98 kommuner ikke selv skal opfinde den dybe tallerken. For det er der ganske simpelt ikke tid.

Til sidst en klar opfordring, som vi ved gør en kæmpe forskel: Hvis vi er enige om, at pleje- og sygeplejefagene på mange måder udgør rygraden i det velfærdssamfund, vi kender, skal vi holde op med at tale om dem som et haleben. Sørg for at jeres tiltag taler SOSU-og sygeplejerskefagene op og anerkender dem for deres bidrag til velfærdssamfundet.