Vi skriver og taler meget om, hvordan vi kommer til at leve så længe og så sundt som muligt. Det er måske ikke så overraskende set i lyset af, at vi generelt lever længere, og at andelen af ældre voksne vokser stødt og roligt. 

Når vi taler om negative stereotyper og aldersdiskrimination af ældre voksne, så er det i bund og grund vores alles problem, for hvis vi er heldige nok, kommer vi alle på et tidspunkt til at tilhøre netop kategorien af ældre voksne

Gode råd om blandt andet motion og faste er på banen som veje til det lange, sunde liv. Få er dog klar over, at vores egen indstilling til vores aldring faktisk også har en indflydelse på, hvor længe vi lever, og hvor sundt vi lever. 

Studier har vist os, at hvis man har en negativ opfattelse af sin egen aldringsproces, så er man mere tilbøjelig til at drikke og ryge, ikke følge anbefalinger om medicinindtag, har sværere ved at komme sig over sygdomsforløb og lever kortere. 

Desuden har det en negativ indflydelse på vores mentale sundhed og vores sociale relationer. Så det giver på mange måder god mening at arbejde på at skabe en mere positiv indstilling til aldringsprocessen, hvis man ønsker at leve et sundt og langt liv.

Et produkt af vores kultur

Nu kunne det være nærliggende at pege på individet og gøre den enkelte ansvarlig for egen indstilling til aldringsprocessen. 

Løsningen er dog ikke blot, at den enkelte ændrer sin egen forståelse af alder og aldring, men at vi sammen forsøger at ændre på opfattelsen af, hvad det vil sige at være ældre. 

Måden, vi opfatter vores egen aldringsproces, kan nemlig ses som et produkt af de stereotyper om alder og ældre voksne, som findes i den kultur, vi er en del af. Gennem hele livet oplever vi vores kulturs stereotyper om alder, og uden at vi er opmærksomme på det, bliver de en del af vores forståelse af både vores egen og andres aldring. 

Når der i en kultur findes negative stereotyper om alder, aldring og ældre voksne, smitter det negative billede af aldring ofte af på os som individer og risikerer at blive dét, man kalder selvrettet alderisme.   

Fordomme, stereotyper og diskrimination

Alderisme, eller på engelsk ageism, er en tresidet størrelse, som handler om både fordomme, stereotyper og diskrimination baseret på alder. 

Vi er i de seneste år nået langt ift. diskussionen om aldersdiskrimination af ældre medarbejdere, blandt andet på arbejdsmarkedet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har netop udgivet en rapport fra endnu et studie, der cementerer behovet for at arbejde med aldersdiskriminationen. 

Selvom der ofte bliver sat spørgsmålstegn ved, om aldersdiskrimination faktisk finder sted, eller om det ‘kun’ er en oplevelse af aldersdiskrimination, så er det her et virkelig vigtigt argument for, at vi må gøre noget. 

Hvis vi vil sænke graden af alderisme i samfundet generelt, og mere specifikt på arbejdspladserne, er vi dog også nødt til at forholde os til de to andre elementer i alderismen, nemlig stereotyperne og fordommene. Ellers kommer vi aldrig et spadestik dybere. 

Tre anbefalinger

WHO har tre anbefalinger til arbejdet med at sænke alderisme. De peger på uddannelsesmæssige interventioner, love og politikker og sidst, men bestemt ikke mindst, intergenerationelle interventioner. 

Arbejdspladsen er en oplagt arena til at skabe konstruktive møder på tværs af aldersgrupper

Det er netop de intergenerationelle interventioner, jeg mener, at vi har brug for at være særligt opmærksomme på. 

Intergenerationelle interventioner kan lidt forenklet oversættes til møder mellem mennesker i forskellige aldersgrupper. Det lyder enkelt, men vi lever i et samfund, som i høj grad er aldersinddelt, fra vi træder ind i institutionslivet i vuggestuen, til vi flytter ind på plejehjem, og vi ved fra undersøgelser, at få af os har relationer på tværs af aldersgrupper og generationer uden for familien.

Men vi ved også, at hvis vi skaber rammerne for konstruktive møder på tværs af alder, så har det en positiv effekt på fordomme mellem grupper og fører en række positive ting med sig for alle de involverede aldersgrupper.

Arbejdsklima og selvopfattelse hænger sammen

Mine kolleger og jeg har netop udgivet resultaterne af et studie, hvor vi har undersøgt sammenhængen mellem det, man kalder det intergenerationelle arbejdsklima og medarbejdernes selvopfattede aldring samt arbejdsengagement og lyst til at blive på arbejdspladsen. 

Et positivt intergenerationelt arbejdsklima betyder en arbejdsplads med en høj grad af aldersinklusion, kontakt på tværs af aldersgrupper, fokus på fastholdelse af alle aldersgrupper og lav grad af stereotyper om aldersgrupper. 

Resultaterne peger på, at jo mere positivt det intergenerationelle arbejdsklima er, jo mere positiv en indstilling til egen aldring har medarbejderne. Samtidig stiger arbejdsengagementet og motivationen for at blive på arbejdspladsen. 

Resultaterne pegede også på, at det er alle aldersgrupper i studiet (18-74 år), der ser ud til at have gavn af et godt intergenerationelt arbejdsklima og ikke ‘kun’ de ældste af medarbejderne. 

Der er altså noget, der tyder på, at en større diversitet i alderssammensætningen af medarbejdere og en åbenhed over for mangfoldighed kan være med til at påvirke vores forståelse af vores egen aldringsproces, som i sidste ende kan være afgørende for, hvor sunde og lange liv vi kommer til at leve. Det er da værd at have med i sine overvejelser, når man skal sammensætte teams og grupper på arbejdspladsen. 

Aldersdiskrimination er vores alles problem

Arbejdspladsen er en oplagt arena til at skabe konstruktive møder på tværs af aldersgrupper. Men vi har også brug for at skabe rammer for møder mellem generationer og på tværs af aldersgrupper i mange andre dele af samfundet, hvis vi skal ændre på vores kulturelle forståelse af aldring og ældre voksne i det danske samfund. 

Samtidig er det nødvendigt at være klar over, at aldringsprocessen er en del af livet, hele livet, og at selvopfattet aldring ikke kun er noget, der er relevant, efter at man er blevet 60. Vi ved fra tidligere forskning, at opfattelsen af aldringsprocessen er vigtig meget tidligere i livet, end vi tror, da den sætter sig spor i vores liv senere hen. 

Så når vi taler om negative stereotyper og aldersdiskrimination af ældre voksne, så er det i bund og grund vores alles problem, for hvis vi er heldige nok, kommer vi alle på et tidspunkt til at tilhøre netop kategorien af ældre voksne.

Og når vi taler om, hvordan vi kommer til at leve sundere og længere, så er tiden måske inde til, at vi fælles kræver af arbejdspladserne og af samfundet, at vi skaber rammerne for møder på tværs af aldersgrupper. 

På den måde kan vi forhåbentlig alle blive ældre i en verden med færre negative forestillinger om alder, aldring og ældre voksne. Og på den måde faktisk komme til at leve både sundere og længere.