Sygeplejersker vil sige op i flok for at fremtvinge lønforhøjelser
»Jeg blev ikke sygeplejerske for at slukke ildebrande, men for at hjælpe mennesker, og det føler jeg ikke, jeg kan under de arbejdsforhold, vi har,« fortæller operationssygeplejerske Luca Pristed.Foto: Privat

Sygeplejersker vil sige op i flok for at fremtvinge lønforhøjelser Sygeplejersker er stadig utilfredse med resultatet af OK21, og nu opfordrer et kendt ansigt i debatten sine kollegaer til at indgive kollektive opsigelser.

Efter måneders forhandlinger, strejke og overenskomststridige arbejdsnedlæggelser over hele landet, strammer sygeplejerske nu grebet om sundhedsvæsenet og truer med kollektive opsigelser.

Kollektive opsigelser er et sidste forsøg på at råbe politikerne op, så de forstår, at hvis ikke de gør noget nu, vil sygeplejersker forlade faget

Luca Pristed, operationssygeplejerske, Rigshospitalet

Luca Pristed, der er operationssygeplejerske på Rigshospitalet, har været en af de bærende kræfter i den bevægelse, der siden sommer har planlagt og koordineret arbejdsnedlæggelserne. Og egentlig var den kamp for anerkendelse af urimelige arbejdsforhold ved at nå sin afslutning, da statsminister Mette Frederiksen på mandagens pressemøde henvendt til sundhedspersonalet sagde:

»Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede. Men også en ekstra indsats igen.«

Det provokerede den 28-årige sygeplejerske til at oprette en begivenhed på Facebook under overskriften #KollektivOpsigelse. I løbet af et døgn har 1.100 vist deres støtte ved at trykke ‘deltager’.

»Det er i afmagt over, hvad vi ellers kan gøre. Vi har strejket i ti uger over den overenskomst, vi blev tilbudt, før den blev trukket ned over hovedet på os som et lovindgreb. Vi har haft arbejdsnedlæggelser i 10 uger over de forhold, som betyder, at vi dagligt mister kollegaer, og hverken kan rekruttere eller fastholde. Men efter Mette Frederiksens pressemøde, blev det tydeligt for mig og andre sygeplejersker, at politikerne ikke har forstået situationens alvor, hvor vi står overfor vinter og en ny coronabølge,« siger Luca Pristed.

»Kollektive opsigelser er et sidste forsøg på at råbe politikerne op, så de forstår, at hvis ikke de gør noget nu, vil sygeplejersker forlade faget.«

Mere i lønningsposen

Idéen til kollektive opsigelser har Luca Pristed hentet fra Finland, hvor 12.000 sygeplejersker i 2007 sagde op i kampen for mere løn – og lykkedes med det. Kort efter fik de nemlig lønstigninger på mellem 22 og 28 procent over fire år. Og de danske sygeplejersker har gode kort på hånden i en situation, hvor der er stor mangel på deres arbejdskraft, og hvor de kan vælge og vrage mellem stillingerne.

Hvad håber du, der kan komme ud af kollektive opsigelser, I ikke har kunnet opnå ad andre veje?

»Jeg håber da på, at hvis bevægelsen får nok sygeplejersker med sig, så kan vi få den lønforhøjelse, vi fortjener, ligesom de gjorde i Finland.«

Handler det om penge, værdsættelse eller flere hænder?

»Det handler om løn og arbejdsforhold – og jeg føler, at det går hånd i hånd med flere hænder, fordi den lave løn er medvirkende til, at det er svært at rekruttere og fastholde. Et kæmpe lønløft ville gøre faget mere attraktivt, også for de sygeplejersker, der allerede har forladt faget. Travlheden er markant, og vi er alt for få til at løse flere og flere opgaver.«

Hvorfor provokerer det dig sådan, at Mette Frederiksen bad jer løbe lidt stærkere?

»Fordi det er politikernes ansvar, at der ikke er nok hænder til at varetage opgaverne, ikke os sygeplejersker, der skal arbejde mere og hurtigere, for at det danske sundhedsvæsen kan køre rundt. Og når man så ovenikøbet i bedste sendetid siger til kameraet ‘Hej, jeg ved godt, at vi har ignoreret jer i årevis, men vi har brug for, at I lige arbejder lidt ekstra og tager det ansvar, vi er løbet fra’. Jeg blev ikke sygeplejerske for at slukke ildebrande, men for at hjælpe mennesker, og det føler jeg ikke, jeg kan under de arbejdsforhold, vi har.«

Hvordan efterlader den her kamp patienterne?

»Det er politikernes ansvar at sørge for, at der er personale nok til at varetage behandlingen af patienterne, og hvis personalet flygter, er det arbejdsgivernes ansvar at finde løsningerne. Det er ikke sygeplejerskernes ansvar at sørge for, at sundhedsvæsenet kan løbe rundt ud over vores arbejdsopgaver.«

Hvor mange skal I være, der siger op, før du tror, det kommer til at gøre en forskel?

»Jeg håber, vi kommer over 1.000 (ud af 35.000 sygeplejersker, red.), men det er klart, at jo flere, vi er, desto større vil opmærksomheden blive.«

Kan din arbejdsgiver forvente din opsigelse 30. november?

»Ja. Jeg er ikke bange for at forlade faget, hvis der ikke sker ændringer.«

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.