Marie Henriette Madsen
»Udfordringen kommer også af, at hver akutmodtagelse har mange kommuner, de skal samarbejde med. Men noget af det, man kan læse ud af rapporten, er, at det handler meget om at have nogle helt klare aftaler. Altså hvad gør man, når der opstår akut sygdom hos en borger, og hvad er kriterierne for, hvornår man sender borgere til akutmodtagelsen, og hvornår man ser dem an i kommunen,« siger Marie Henriette Madsen, senior projektleder hos Vive, som har været med til at lave undersøgelsen.

Samarbejde mellem kommuner og akutmodtagelser halter Klare aftaler er en mangelvare i samarbejdet mellem akutmodtagelserne og de kommunale plejetilbud, og det fører til unødvendige indlæggelser, viser ny undersøgelse fra Vive.

For meget information går tabt i overgangen mellem akutmodtagelserne og de kommunale plejetilbud. Det betyder for mange indlæggelser på forkert grundlag samt unødvendige genindlæggelser. Sådan lyder vurderingen fra en række ledere på landets akutmodtagelser og ledere fra det kommunale sundhedsvæsen i en undersøgelse, som Videnscenter for Velfærd (Vive) har gennemført.

Patienterne risikerer at sidde fast på akutmodtagelserne, fordi sygehuset og kommunen ikke har et tilstrækkeligt overblik over, hvad parterne hver især kan tilbyde patienterne. Hos kommunerne står man for ofte med en patient, hvor epikrisen stadig er undervejs i systemet, og på akutmodtagelserne er man ikke klar over, hvilke muligheder kommunerne har for at overtage patienterne.

»Grundlæggende er der enighed fra begge sider om, at overgangen mellem akutmodtagelser og kommunale tilbud er et fælles problem. Alle er sådan set enige om, at der skal man blive bedre,« siger Marie Henriette Madsen, senior projektleder hos Vive, som har været med til at lave undersøgelsen.

De kommunale ledere i undersøgelsen peger på, at det er en stor udfordring, at der er så mange forskellige samarbejdsflader mellem akutmodtagelserne og tilbuddene i kommunerne, også fordi at hver akutmodtagelse har en lang række kommuner at samarbejde med, og tilbuddene varierer fra kommune til kommune.

Det gør det svært at lave helt klare aftaler mellem parterne, og i sidste ende går det udover patientflowet og risikerer at holde patienterne fast på akutmodtagelserne unødigt lang tid.

»Udfordringen kommer også af, at hver akutmodtagelse har mange kommuner, de skal samarbejde med. Men noget af det, man kan læse ud af rapporten, er, at det handler meget om at have nogle helt klare aftaler. Altså hvad gør man, når der opstår akut sygdom hos en borger, og hvad er kriterierne for, hvornår man sender borgere til akutmodtagelsen, og hvornår man ser dem an i kommunen,« siger Marie Henriette Madsen.

Undersøgelsen fra Vive viser også, at risikoen for genindlæggelser eller indlæggelser på et minimalt grundlag bliver forøget, når kommunerne ikke har specialiseret personale.

»Der er også historien om, at der kommer patienter ind på akutmodtagelserne, der slet ikke skulle være sendt derind. Det kan der være mange grunde til. Det kan være nogen, der har været reelt bekymrede for noget i en kommune, hvor det viser sig, at de måske lige så godt kunne have været observerede af kommunens personale i stedet,« siger Marie Henriette Madsen.

Akutteam er et gyldent redskab

Et af de tiltag, der, ifølge både ledere på hospitalerne og i kommunerne i undersøgelsen, kan afhjælpe kapacitetspresset, er kommunale akutteam, som betyder, at kommunen har specialiseret personale til at tage imod borgere, der bliver udskrevet fra akutmodtagelserne med et fortsat behandlingsbehov.

Sådan et har de i Viborg Kommune, og ifølge Peter Borup Sørensen, der er sundhedschef i kommunen, er det er en vigtig funktion i samarbejdet med hospitalet.

»Jeg tror, vi generelt er ret langt fremme i forhold til at håndtere de her borgere, der er i risikozonen for at blive indlagt. Vi har også en god kapacitet til at dem, når de er færdigbehandlede og skal hjem igen,« siger han.

Måler man på antallet af såkaldte forebyggelige indlæggelser, hvilket er en defineret som syv forskellige diagnoser, der er meget udbredt hos ældre patienter, og hvor der er mulighed for at undgå indlæggelser ved en forebyggende indsat, er Viborg Kommunes hospitalsklynge i Region Midtjylland den klynge, der klarer sig bedst i regionen.

Kommunen alene er bedst i regionen til at undgå de forebyggelige indlæggelser, og trods presset fra en voksende ældregruppe, er det lykkedes for kommunen at nedbringe indlæggelserne til 40 indlæggelser pr. 1000 indbyggere for to år siden, hvor gennemsnittet for regionen var på 55 indlæggelser pr. 1000 indbyggere.

Peter Borup Sørensen understreger, at der altid har været et særdeles tæt samarbejde mellem regionens hospital i Viborg og sundhedstilbuddene i kommunen, men Viborg Kommune har også selv gjort noget, for at imødekomme de udfordringer, som i mange andre kommuner fylder meget i samarbejdet med akutmodtagelserne.

»Vi har gjort flere ting. Dels har vi et rehabiliteringscenter med snart 65 pladser, som er klar til at modtage borgerne, når de bliver udskrevet, hvis der behov for det. Af de 65 pladser er der tre akutstuer også. Så har vi et veludbygget akutteam med akutsygeplejersker, som er erfarne og dygtige, og hvor mange af dem har en fortid på hospitalet og derfor har de kompetencer med, ligesom vores hjemmesygepleje har et højt kompetenceniveau,« siger han.

I undersøgelsen fra VIVE er både hospitalsledere og de kommunale ledere blevet spurgt til mulige løsninger på udfordringerne i samarbejdet, og begge parter peger ifølge Marie Henriette Madsen på mere viden og forståelse for hinanden arbejdsgange. Derfor foreslår flere, at der oprettes delestillinger, hvor personale både har vagter i funktioner på akutmodtagelserne samt i de kommunale sundhedstilbud.

Så langt er man ikke gået i Viborg, men Peter Borup Sørensen kan alligevel genkende noget af det i måden, man arbejder på i kommunen.

»Vi har i Viborg tradition for at være i tæt dialog og samarbejde med sygehuset og giver hinanden gode råd og vejledning i konkrete sager og generelt til, hvordan vi bliver endnu bedre,« siger han.

It-systemer hindrer hurtig proces

I kommunen er man samtidig i gang med at forberede et forskningsprojekt, der skal kortlægge, hvordan man med bedre samarbejde mellem den præhospitale indsats, den kommunale og sygehuset kan nedbringe antallet af indlæggelser og genindlæggelser yderligere.

Én af de meget konkrete begrænsninger for samarbejdet på tværs af sektorer er, at it-systemerne i sundhedsvæsenet ifølge respondenterne i Vives undersøgelse ikke er gearet til det høje tempo på akutmodtagelserne.

Kommunerne oplever således, at der kan gå op til tre dage, før udskrivningsbrev eller patientens epikrise finder vej fra hospitalet til kommunens plejere eller den praktiserende læge. Et problem Peter Borup Sørensen sagtens kan genkende, men alligevel mener, bliver løst på en fornuftig måde i det midtjyske.

»Der, hvor vi mærker det i kommunen, det er jo først og fremmest, når borgeren bliver udskrevet. Der kan gå et par dage, før vi har en epikrise, hvis det f.eks. er en borger, der kommer ind på vores rehabiliteringscenter efter udskrivning,« siger han og fortsætter:

»Men nu har vi så tæt et samarbejde med hospitalet i Viborg, at så tager vi jo fat i dem, hvis vi har en udfordring med, hvor det lægelige ansvar ligger, og hvad det er, der står i epikrisen, som vi skal agere ud fra‚« siger han.

Kommentarer

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.